Kommunikationsbranchen har skabt en generation af nyuddannede, den ikke selv kan ansætte
Af nyddannet kommunikatør Cecilie Louise Andersson
For mange nyuddannede kommunikatører – mig selv inklusive – starter arbejdslivet med en lang række afslag. Ikke fordi vi ikke kan noget, men fordi vi ikke har erfaringen, som kun et job kan give.
Kommunikationsbranchen har brug for flere åbne døre, ikke flere lukkede uddannelser.
En voksende uddannelsessektor uden svarende jobmarked
Samtidig uddanner vi flere og flere kommunikatører. Næsten hvert universitet og hver professionshøjskole tilbyder en uddannelse i faget – hvad enten det er som bachelor, professionsbachelor eller kandidat.
For halvandet år siden meldte CBS ud, at de ville lukke deres HA i virksomhedskommunikation. Reaktionerne var kraftige. Som forperson i Kommunikation og Sprog (nu DM Kommunikation), Cathrine Holm-Nielsen, sagde:
"Nyuddannede fra HA virksomhedskommunikation er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Det bliver et problem for virksomhederne, når de ikke i fremtiden kan få den arbejdskraft og de kompetencer, de efterspørger."
CBS valgte sidenhen at beholde uddannelsen – men var det egentlig det rigtige valg? For spørgsmålet er måske ikke, om vi skal lukke uddannelserne eller ej, men i højere grad, om vi uddanner kommunikatører til et arbejdsmarked, der kan rumme dem.
Den langvarige kamp om fodfæste
For mange nyuddannede bliver mødet med virkeligheden en kamp for at få foden indenfor. På LinkedIn er der dagligt opslag fra nyuddannede, der kæmper for at finde fodfæste – og for mange varer den kamp seks til tolv måneder eller måske endnu længere i dagpengesystemet.
Man kan være både nysgerrig, initiativrig og klar til at bidrage, men uden erfaring fra en praktik- eller studentermedhjælperstilling kan det være svært overhovedet at komme til samtale. Og netop den erfaring bliver sværere at få.
AI og de forsvindende indgangsveje
Redaktør af Copenhagen Review Of Communication Timme Munk Bisgaard har peget på, at en af konsekvenserne ved AI er færre studentermedhjælperstillinger og de såkaldte "nybegynderjobs" – de stillinger, hvor man tidligere lærte faget i praksis. Når de forsvinder, forsvinder også indgangen til branchen.
Selvfølgelig kan AI også skabe nye og mere kreative muligheder. Men det kræver, at virksomheder tør tage en chance på en nyuddannet, der måske ikke kan alt fra dag ét – men som kan lære hurtigt og tænke nyt.
Konkurrencen uden lige
Det er ikke nogen hemmelighed, at kommunikationsstillinger ofte tiltrækker hundredvis af ansøgere. I bunken ligger alt fra journalister, der søger nye veje, til erfarne kommunikatører, der ønsker brancheskift, og freelancere, der søger mere stabilitet. Så selvfølgelig er det lettere for virksomhederne at vælge en kandidat, der "kan sine ting" – men hvad sker der så med dem, der netop skal i gang med at lære faget?
T-modellen og det uløste paradoks
Jeg har flere gange hørt om den såkaldte T-model: kommunikatøren skal kunne lidt af det hele fra SoMe og video til strategi og analyse – men også have et særligt fagligt fokus. Faget er blevet både bredere og mere specialiseret på samme tid. Og måske er det netop her, vi ser paradokset: vi uddanner stadig flere kommunikatører til et arbejdsmarked, der samtidig bliver smallere og mere krævende.
Fra uddannelse til ansvar
Vi har i høj grad brug for specialiseret kommunikatører – men vi har lige så meget brug for et arbejdsmarked, der kan tage imod dem. Hvis branchen skal blive ved med at udvikle sig, kræver det, at der bliver tid og overskud til at lære fra sig. At de erfarne deler viden med de nye, og at vi skaber plads til, at næste generation kan få faget ind under huden.
Kommunikationsbranchen har brug for flere åbne døre, ikke flere lukkede uddannelser.
