Kreativ kampagne- og contentmedarbejder til fundraising
Kan du skabe digitalt content, der engagerer – og få mennesker til at støtte en vigtig sag?
Bedre Psykiatri udvider fundraisingteamet og søger en kreativ kampagne- og contentmedarbejder til en nyoprettet stilling. Du får en central rolle i udviklingen af vores digitale indsamlingskampagner – fra idé og indhold til test, læring og effekt.
Du bliver en del af et kreativt og engageret kommunikations- og fundraisingteam på i alt syv journalister, kommunikationskonsulenter og marketingmedarbejdere.
Din rolle
Som kreativ kampagne- og contentmedarbejder arbejder du både strategisk og eksekverende med digital fundraising. Du er ansvarlig for at udvikle og producere content til vores kampagner – herunder annoncer, e-mails og landingpages – og for løbende at optimere indhold og budskaber, så de engagerer og konverterer.
Du arbejder tæt sammen med kolleger i fundraising- og kommunikationsteamet og er med til at udvikle nye kampagneformer og digitale indsamlingsmetoder.
Dine primære opgaver
- Udvikle og producere content (tekst, grafik og korte videoer) til annoncer, e-mails og hjemmeside
- Teste budskaber, kreativer og formater og omsætte data og indsigter til forbedringer
- Bidrage til udviklingen og videreudviklingen af digitale fundraising- og indsamlingsinitiativer
- Eksperimentere med nye formater, værktøjer og kreative greb i digital fundraising
Om dig
Du har erfaring med kampagner, digital marketing eller contentproduktion – gerne i en NGO-, bureau- eller kommerciel kontekst. Vi forventer, at du:
- har arbejdet med content creation, kampagner eller digital fundraising
- er stærk i skrift og har blik for målgrupper, budskaber og call-to-action
- har praktisk erfaring med foto- og videoredigering (fx Adobepakken eller lignende)
- har interesse for – eller erfaring med – AI som værktøj i kreativ og effektiv contentproduktion
Vi tilbyder
- En nyoprettet stilling med mulighed for at sætte tydeligt præg på kampagner og indhold
- En meningsfuld rolle i en værdibåret organisation med stor samfundsmæssig relevans
- En uformel arbejdsplads med engagerede kolleger og kort vej fra idé til handling
- Mulighed for at arbejde kreativt, datadrevet og eksperimenterende med digital fundraising
Om Bedre Psykiatri
Bedre Psykiatri er en af Danmarks største psykiatriorganisationer med ca. 35 ansatte og lokalafdelinger i hele landet. Du bliver en del af fundraisingteamet i kommunikations- og fundraisingafdelingen, hvor vi arbejder kreativt, databaseret og med et stærkt fælles engagement i mental sundhed.
Praktisk information
Stillingen er som udgangspunkt fuld tid, men nedsat tid kan aftales. Løn forhandles individuelt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Jesper Nissen på 24765416.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 12. februar