Krisetider er kristeteori til tiden
BOGANMELDELSE. Tre af verdens førende krisekommunikationsforskere har skrevet en tilgængelig og praksisnær guide til risiko- og krisekommunikationsteori. En bog for både forskere, praktikere og studerende.
af Hans Mogensen, forfatter til bogen markante borgere og med ny bog på vej.
Der er ikke noget så praktisk som en god teori, skriver tre af verdens mest anerkendte krisekommunikationsforskere i indledningen til en ny bog om krisekommunikation. Teorier udvikles ved enten at betragte verden, identificere mønstre og samle dem i en teori. Eller ved at identificere et problem, udvikle en teori til at løse problemet og derefter indsamle data for at teste teorien. Hvilken teori, der i en konkret situation kan bruges i praksis afhænger af det problem, der skal løses, og ofte er der brug for at kombinere flere teorier.
Et overblik over feltet
De danske krisekommunikationsforskere Finn Frandsen og Winni Johansen og amerikaneren Timothy Coombs giver i en ny bog et godt overblik over de væsentligste teorier og teoretiske modeller til risiko- og krisekommunikation og teoriernes praktiske anvendelse.
Hvorfor følger vi ikke altid myndighedernes råd?
Flere af bogens teorier - fx Social Amplification of Risk (SARF) og Protective Action Decision Model (PADM) - er højaktuelle i en urolig og utryg verden, hvor myndighederne ønsker, at borgerne etablerer et hjemmeberedskab. Hvis vi kan klare os selv i tre døgn under en krise, kan myndighederne fokusere på at hjælpe dem, der har mest brug for hjælp.
Men hvorfor følger nogle mennesker myndighedernes anbefalinger, mens andre ikke gør på trods af, at anbefalingerne er givet for at beskytte borgerne mod risici og farer?
Læs også:
Timme Bisgaard Munk
Fare er subjektiv
Teorierne giver en forståelse af, hvorfor vi som mennesker ikke opfatter fare og risici objektivt og faktuelt, men subjektivt og følelsesbaseret. Hvordan mennesker træffer beslutning om at reagere eller at undlade at reagere før og under faresituationer og katastrofer, og hvorfor nogle mennesker derfor træffer forkerte, problematiske eller katastrofale beslutninger under en krise.
Christian E. B. Brinck
Hvis fx mennesker ikke opfatter en fare som en personlig trussel, har vi en tendens til at ignorere truslen. Hvis familie, venner og bekendte ser bort fra trusler, har vi en tendens til også selv at gøre det samme. Det er forståelser, som kan bruges i praksis til at forbedre myndigheders risikokommunikation.
Fra parakriser til READINESS-modellen
De tre forskeres bog rummer både velkendte teorier og nyere teorier omkring parakriser, sociale medier og følelser i kriser, og bogens teorier kommer ind på emner som vrede og moralsk forargelse, og tankegangen om at være klar og ikke kun forberedt på den næste krise (READINESS-modellen, udviklet af CCTT, UGA Crisis Communication Think Tank, til håndtering af mere komplekse kriser, "sticky crises").
Seks hjerter
Bogen er et nyttigt opslagsværk for både forskere, praktikere og studerende, som ønsker et godt overblik over teorier og teoretiske modeller og deres praktiske anvendelse inden for risiko- og krisekommunikation. Systematisk, overskuelig og nem at læse.
Jeg giver seks store hjerter til de tre forskere for at gøre kompleks teori forståelig, overskuelig og anvendelig for praktikere.
Frandsen, Finn, Coombs, W. Timothy og Johansen, Winni (2026). A Primer for Crisis Communication Theory. The Fusion of Theory and Practice. Routledge.
