Løkke mania: The Fox on Fox News

Lars Løkke Rasmussen har været igennem meget i sin lange politiske karriere. Men mødet med USA’s udenrigsminister og vicepræsident sammen med Grønlands minister for udenrigsanliggender placerer sig i en helt anden historisk kategori. Uden sammenligning er det den største udenrigspolitiske opgave, han til dato har stået overfor.

Opgaven bestod af to dele. Først selve mødet og derefter den kommunikative udlægning af mødet. På selve mødet kom Løkkes politiske kundskaber i spil. Det blev ikke nemmere af, at amerikanerne sent i processen meddelte vicepræsidentens deltagelse, hvilket ændrede en del på forudsætningerne for mødet. De politiske iagttagere kunne hurtigt konstatere, at mødets længde i sig selv var tegn på, at mødet var en succes set med Kongerigets briller.

Løkke på Fox News: Grønland vil sige nej til købstilbud fra Trump

USA vil aldrig kunne erstatte det skandinaviske velfærdssystem i Grønland, lød budskabet fra den danske udenrigsminister under et liveinterview på Fox News i nat.

DRJosefine Melchior Christiansen

Det kommunikative maraton

Efter mødet står Løkke overfor en betydelig kommunikativ udfordring. Han skulle overfor globale medier kommunikere, at man stod last og brast med grønlænderne, at man havde kommunikeret en tydelig rød linje overfor amerikanerne, og – ikke mindst – at man havde aftalt en videre dialog om styrkelsen af sikkerheden i en arbejdsgruppe bestående af embedspersoner på højeste niveau. 

På MAGA-bevægelsens yndlings-værtshus efter skæbnemøde: “Nu er alle rasende”

Da Lars Løkke kom ud fra Eisenhower-bygningen og delte cigaretter ud, kunne de fleste i Rigsfællesskabet ånde lettede op. Skæbnemødet var overstået, og Rigsfællesskabet havde købt sig tid.

FrihedsbrevetMathias Helmuth

Nedsættelsen af arbejdsgruppen var et afgørende budskab for at give bare en lille smule ro i maven på alle berørte grønlændere og danskere. Og her brugte Løkke meget professionelt sit kropssprog lige efter mødet til at sende et signal til det bekymrede kongerige. Det skete meget elegant med et fist bump til den danske ambassadør og med et smil på læben.

Overfor den internationale presse klarede Løkke opgaven virkelig godt. Han kan virkelig fremstå alvorlig, og særligt i den del, hvor han talte med manuskript, var kommunikationen klar og signalerne tydelige. Samspillet med Vivian Motzfeldt sendte signalet om to lande indenfor Rigsfællesskabet, der står sammen. Og Løkke fik tydeliggjort, hvor tynde de amerikanske sikkerhedspolitiske argumenter er. De to ministre sendte også subtile signaler med ønsket om et konstruktivt samarbejde i form af pins på jakkesættene. Løkke med et dansk og amerikansk flag. Motzfeldt med et grønlandsk og amerikansk flag.

Huller i osten

Det internationale pressemøde blev fulgt op af et pressemøde alene med de danske medier. Her var Løkke endnu mere på hjemmebane. Og her kom han også tydeligt igennem med sine budskaber. Men når man slapper mere af, bliver der også plads til et par mindre fodfejl.

Den første var, at Løkke notorisk ikke kan skjule sin foragt for journalister. Det kom til udtryk i den danske del af pressemødet. Bevares, det er kommet meget mere voldsomt til udtryk andre gange. Men det er alligevel en fejl, for Løkke ved jo godt, at dem han i realiteten kommunikerer med er de danske vælgere. Journalisterne er blot et middel til målet. 

Den anden mindre fodfejl var, at han i den danske del af pressemødet brugte Chamberlain som eksempel på, hvad han ikke kommunikerede. De fleste forbinder bevidst eller ubevidst Chamberlain, som man bevidst eller ubevidst forbinder med en af historiens største politiske fejllæsninger. Det er et billede, som Løkke ikke vil forbindes med. Problemet er bare, at ingen lægger mærke til ordet ’ikke’, mens alle husker Chamberlain.

Tilbage i topform

Med to pressemøder var det kommunikative maraton ikke overstået for Danmarks udenrigsminister. Det blev også til optræden i amerikanske medier, herunder et lidt længere interview i studiet hos Fox News. Og her var Løkke tilbage i topform og leverede klare budskaber til alle amerikanere. Det hjalp nok også, at han fik god tid til at tale, og at spørgsmålene ikke var voldsomt kritiske. Men det skal ikke tage noget fra præstationen, som virkelig var god.

Når man kigger tilbage på Løkkes kommunikationsudfordring, er der ingen tvivl om, at budskaberne til det internationale publikum, og ikke mindst til amerikanerne, er noget vigtigere end kommunikationen til danskerne. Og her scorede Løkke topkarakter. Der er sikkert nogle, der vil kunne finde mindre huller i osten. Men i betragtning af, hvor stor udfordringen er, og hvor lidt Løkke kunne læne sig tilbage i et manuskript, er eksamen mere end bestået. Selv de mindre fodfejl på dansk, skygger ikke for præstationen.