Make America Greater is Making Mette Great Again
Velkommen til Modige Mette: En genial rebranding af en upopulær statsminister, der via et nyfundet moralsk geopolitisk martyrium finder vejen ud af krisen. Courage is the only strategy.
Den 8. marts 1941 holdt den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning en tale i Studenterforeningen, som eftertiden har dømt hårdt. Her udtrykte han sin dybe beundring for den tyske hærs ”imponerende sejre” og hyldede nazisternes ”nyordning” af Europa som en uundgåelig realitet. Nu skulle Danmark, meget lidt modigt, finde sin plads som småtskåren småstat i skyggen af en tyran. Stauning valgte den kyniske tilpasning. Han troede, han kunne forhandle med en tyran, men endte som en viljeløs og æreløs vasal. Få år efter brød samarbejdspolitikken sammen da tyskerne krævede danskerne selv henrettede modstandsfolk. Her gik grænsen, men det var efter man skammeligt havde accepteret at sende kommunisterne i KZ-lejre, skudt engelske SOE agenter og Holocaust i al sin gru.
Her, 85 år senere, står Mette Frederiksen over for en lignende imperialistisk bølge fra et uforudsigeligt USA. Men hvor Stauning hyldede aggressoren, gør Mette det modsatte. Når Donald Trump truer en nær allieret og vender ryggen til NATO, svarer Mette med en principfasthed, der er på forkant med historien. Sig goddag og velkommen til Modige Mette. Den nye geniale rebranding af den upopulærere statsministeren.
Fra ”Folkemord-Mette” til det heroiske martyrium
Inden denne geopolitiske konflikt eskalerede, befandt Mette Frederiksen sig i sin største politiske krise. Hendes popularitet var i frit fald, og hun stod i en ekstremt isoleret position som Israels måske eneste ubetingede og tilbageværende ven i Vesten. Mens anklagerne om medvirken til folkemord i Gaza fyldte gaderne, og øgenavnet ”Folkemord-Mette” vandt indpas i en massiv folkelig modstand, fremstod statsministeren fuldstændig ude af trit med folkestemningen. Hendes moralske kompas virkede helt væk for store dele af befolkningen. Nu er det omvendt som om hun er den eneste som har sit moralsk kompas.
Paradoksalt nok er Trumps aggression blevet hendes strategiske redning: Make America Greater is Making Mette Great Again.
Med den eksistentielle fjende i Trump har hun fået muligheden for en genial rebranding. Hun skifter nu rollen som den isolerede forsvarer af Israel ud med rollen som den utvetydige forsvarer af dansk og grønlandsk suverænitet. Modige Mette vinder folkets respekt tilbage, fordi hun personificerer en moralsk klarhed mod en bølle, alle kan blive enige om at hade. Hun fremstår moralsk modig.
Rebrandingen: De tre faser og deres negative tvillinger
Mette Frederiksens vej til det geopolitiske martyrium er ikke en tilfældighed, men en branding fortælling i tre akter. Hver fase har været defineret af en officiel strategi, men har også født en ”negativ tvilling” – en folkelig mod-frame, der har truet med at vælte hende.
Fase 1: Corona-Mette og skyggen af ”Slette-Mette”
Det startede med pandemien, hvor Mette Frederiksen trådte i karakter som den teknokratiske beskytter. Hendes mantra var her ”Hope is not a strategy”. Det var en fase præget af benhård styring og en defensiv kontrakt om tryghed. Men i mørket voksede den negative tvilling frem: Slette-Mette. Mink-skandalen blev symbolet på den teknokratiske magtfuldkommenhed, hvor slettede SMS’er og demokratisk underskud underminerede rollen som nationens mor. Strategien virkede mod virussen, men skabte en dyb mistillid til hendes metoder og brand.
Fase 2: Prepper-Mette og krisen som ”Folkemord-Mette”
I forlængelse af Ukraine krigen, drone angreb og den geopolitiske trussel fra Rusland voksede brandet som Prepper-Mette. Her var præmissen ”Fear is the Only Strategy”. Frygten for forsyningssikkerhed og truslen fra øst blev det primære mobiliseringsværktøj. Det gav hende et politisk pusterum, men det var også her, hun blev ramt af sin hidtil tungeste negative frame: Folkemord-Mette. Hendes geopolitiske isolation i Gaza-spørgsmålet gjorde hende moralsk fremmedgjort over for folkestemningen. Hun fremstod som en leder, der prioriterede den transaktionelle alliance med USA over de fundamentale menneskelige og moralske hensyn, hvilket efterlod hendes popularitet i ruiner.
Fase 3: Modige Mette og risikoen for ”Dumdristig Mette”
Nu befinder vi os i den tredje og endelige fase: Modige Mette. Strategien er nu ”Courage is the Only Strategy”. I en win-lose-verden er mod det eneste våben, der virker. Hun transformerer sig til den offensive statskvinde, der tør sige nej til overmagten. Men modet følges af sin egen negative tvilling: Dumdristig Mette. Kritikere hævder, at hendes eskalering er naiv, farlig og militært umulig. Men netop her minder hendes position om modstandskampens absolutte moralske imperativ. Den heroiske kamp for retfærdighed er måske militært umulig, men det er netop i denne kamp, at den danske folkesjæl og selvrespekt findes. Kampen dengang, som nu, handler om fundamentet for vores eksistens som et frit folk med æren i behold.
Den diskursive frontlinje: ”Så hører alting op”
Mette Frederiksens sprogbrug er en diskursiv krigserklæring mod Trumps transaktionelle logik. Når hun med iskold præcision formulerer sit berømte ”så hører alting op”, foretager hun en fundamental grænsesætning. Det er en sproglig grænsepæl, der markerer, at suverænitet ikke er en handelsvare. Ved konsekvent at italesætte Grønland som ”en del af Europas territorium” og konflikten som et spørgsmål for ”hele Europa”, flytter hun den diskursive ramme. Det er ikke længere en ejendomshandel mellem København og Washington; det er et imperialistisk angreb på det europæiske fællesskab. Hendes ordvalg gidseltager resten af kontinentet moralsk: Hvis Grønland kan købes væk, er ingen europæisk grænse sikker.
Den kommunikationsstrategiske genistreg: Lex Muhammed
Hvor skeptikere som Noa Redington frygter, at Mette lader krisen løbe løbsk, overser de hendes vigtigste greb: Lex Muhammed-strategien. Man løser ikke en konflikt mod en imperialistisk bølle ved at tale den ned; man løser den ved at gøre den så eksplosiv, at de store alliancepartnere tvinges ind i arenaen.
Internationaliseringen: Ligesom under Muhammed-krisen søges konflikten opløst ved at gøre den større. Ved at gøre krisen ”kæmpe stor” tvinger hun resten af NATO ind i kampen.
Det kommunikative Artikel 5: Hun aktiverer musketer-eden i den globale offentlighed. Hun gør Danmark til gidseltager af NATOs samvittighed: Hvis Grønland falder til Trumps neo-imperialisme, er Artikel 5 reelt død. Eskaleringen fungerer som hendes skjold.
Margaret Talbot
Mette-martyriet: Den moralske sejr i nederlaget
Der findes ingen alternativer til modet i denne win-lose-kamp, hvor interesserne er stik modsatrettede. Her adskiller Mette sig definitivt fra Stauning. Stauning vandt som den snusfornuftige overlever, men tabte moralsk. Han tilpassede sig, men tabte historien.
Modige Mette vælger det, vi kan kalde et Mette-martyrium. Hun ved, at vi geopolitisk risikerer at tabe mod en supermagt, men i martyriet vinder hun den moralske sejr. Ved at stå fast mod magten og sleskeriet genopliver hun Charles de Gaulles idé om nationens grandeur (storhed). Hun positionerer sig som ”Dronning-Margrethe-den-Første-Mette”, der samler Norden mod det ydre mørke.
Som De Gaulle smukt formulerede det om storhed:
"Greatness is choosing to fight through even when surrendering looks like the best option."
Stauning troede, han reddede landet ved at bøje nakken for den tyske nyordning i 1941, men han endte med at efterlade en historisk skam, som Socialdemokratiet har båret på lige siden. Han bevarede den faktiske fred, men mistede nationens moralske selvrespekt og endte som en tragisk og kynisk tilpasning. Han vandt som den snusfornuftige overlever, men tabte historien.
Hvor Stauning blev lille i mødet med historien, vælger Modige Mette at gøre sig selv stor. Hun vasker Staunings historiske skyld af partiet ved at vise, at suverænitet ikke er til forhandling, og at nationens ære vejer tungere end den militære logik. Ved at vælge martyriet frem for sleskeriet sikrer hun, at Danmark ikke længere er en lydstat, men en moralsk stormagt.
America Greater is Making Mette Great Again.
Modige Mette er et menneske af mod, der har lært af historien. Hun vil ikke ende som en lydstat, men som den statskvinde, der reddede nationens sjæl ved at sige nej, da det gjaldt.
Som Charles de Gaulle så smukt formulerede det:
”Lad os være faste, rene og trofaste; ved enden af vore lidelser findes verdens største herlighed, nemlig herligheden for de mænd, der ikke gav efter."
Mette giver ikke efter, for hun er anti-slesk i sit DNA. Det er derfor Make America Greater is Making Mette Great Again
