Masterclass i taleskrivning

Om kurset:
Sammenlignet med andre kommunikationsformer har taler en kraftig indflydelse på modtageren. De krav, der stilles til en tale, er derfor særligt høje, og taleskrivning bliver ofte retningssættende for organisationers kommunikationsstrategi. Samtidig er taler afgørende for, at ledere, politisk valgte og kommunikationsprofessionelle fremstår med personlighed, troværdighed og gennemslagskraft.
A4 Mediers masterclass i taleskrivning er designet til at hjælpe dig med at mestre kunsten at skrive overbevisende taler, der inspirerer, informerer og engagerer dit publikum.
På masterclassen vil vi udforske elementerne i taleskrivning, fra at finde din talers stemme, identificere talens formål og kende modtagerne, til at opbygge en klar struktur, bruge et mundtligt sprog og mestre de retoriske teknikker.
Masterclassen udbygger samtidig dine kompetencer i at skabe bindeled mellem taleskrivningen og organisationens strategi.
Gennem teori, praktiske øvelser og faglig diskussion vil du tilegne dig en række praktiske og strategiske redskaber, der dækker hele processen med at forfatte taler.
Masterclassens undervisere og gæster er de mest kyndige taleskrivere i Danmark, og du vil få inspiration og feedback fra de bedste.
Dit udbytte:
- Konkrete værktøjer og øvelser, der styrker din tales gennemslagskraft
- Redskaber til at forstå din taler og finde talerens stemme
- Du lærer at bruge taleskrivning som et politisk og strategisk værktøj
Der udstedes et kursusbevis efter kurset.
Start dato
Fredag d. 07/03 2025
Slut dato
Fredag d. 28/03 2025