Med eller mod EU krav : Årsrapportering i lyset og skyggen af CSRD
De største danske virksomheder har indsendt deres første årsrapport, der fuldt ud overholder Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Disse rapporter er ganske omfattende, datadrevne og tekniske, især når det gælder den integrerede bæredygtighedsrapportering. Men to spørgsmål må stilles: Kommunikerer de nuværende årsrapporter på en meningsfuld måde, og driver de bæredygtige handlinger og resultater?
Min vurdering af omkring 50 store danske (primært børsnoterede) virksomheders årsrapporter er klar: De følger reglerne til punkt og prikke og har lanceret rapporter, der er meget tro mod de retningslinjer, som er defineret i European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Danske virksomheder er blandt de bedste – i hvert fald når det kommer til compliance.
Mere end compliance
Når det gælder bæredygtighed, er der dog potentielt en stor forskel mellem at rapportere for at overholde reglerne og på at kommunikere på en meningsfuld måde – og endda en forskel på at være compliant og at gennemføre reelle, effektfulde og forretningsorienterede handlinger.
Man kunne frygte, at tid og ressourcer er blevet brugt på administrative byrder frem for at forfølge forretningsmuligheder relateret til implementeringen af innovative og bæredygtige løsninger. Dette er naturligvis også en vurdering, som EU deler, og det er årsagen til den såkaldte Omnibus-forordning, der blev præsenteret den 26. februar 2025. Formålet er klart: at reducere bureaukrati og administrative byrder.
Et potentiale for meningsfuld kommunikation
Som kommunikationsrådgiver bekymrer det mig især, at årsrapporterne bliver for komplekse og tekniske til, at den gennemsnitlige læser kan forstå dem. Det er ikke hensigten med de nye regler. Tværtimod lægger integrationen af bæredygtighed i årsrapporten op til, at rapportens målgruppe (potentielt) udvides fra primært at omfatte finansielle institutioner, analytikere, investorer og tilsynsmyndigheder til også at inkludere organisationer, partnere, medarbejdere og endda kunder og forbrugere.
Det er endnu uvist, om virksomhederne formår at kommunikere på en relevant og meningsfuld måde til denne bredere målgruppe, eller om potentialet for god og effektiv kommunikation drukner i et hav af bureaukrati, regler og reguleringer – eller om den nye Omnibus-pakke vil skubbe udviklingen i en anden retning.
Retningslinjer til inspiration
I min årlige rapport om trends i årsrapportering præsenterer jeg 10 guidelines til mulige forbedringer af kommunikationen om værdiskabelse i den integrerede årsrapport.
Disse retningslinjer ændrer ikke på konceptet, formen eller strukturen af en typisk årsrapport. Derimod præsenterer best practice-eksempler på elementer, der allerede findes i nogle danske virksomheders årsrapporter. Det er derfor mit håb, at disse guidelines og eksempler kan give idéer og inspiration til andre virksomheder i deres arbejde med at forbedre virksomhedens rapportering fremover.
Mere information
Få den fulde rapport ”Guide 2025 – Corporate Reporting” fra Corporate Relations på: www.corporaterelations.dk/annualreport
Og læs også den interessante analyserapport fra Zurich Universitet: ESG Communication: Insights into Issue Management, Greenwashing, and
Crisis Communication på:
www.financialcommunication.org/report-esg-communication-published/?lang=en
