Menneskets suverænitet kalder på lov-baseret AI

I sin fænomenale bog Human Power trækker Hasselbalch på humanistisk tænkning fra Bergson over Arendt og kommer med et bud på, hvordan vi bør udvikle digitale teknologier som AI ud fra en besindelse på menneskets egne frembringelser inden for psykologi, litteratur, kunst og filosofi.

I kapløbet om den største super-computer og den fremmeste AI-teknologi i både private- og offentlige organisationer og militær oprustning, kan man godt få den fornemmelse, at det langsomme dyr mennesket, er overflødiggjort og i vejen. Forleden dag spidsformuleret i Kina, hvor man testede om robotter kunne løbe et halvmaraton lige så hurtigt som mennesker.

Bogen Human Power – Seven Traits for the Politics of the AI Machine Age udkom på CRC Press i marts.

"Teknologiudvikling, der har mennesket i centrum og visionært hæver sig over den rene datahøst og profitmaksimering, er snarere et fremskridt for alle demokratiske samfund."

Gry Hasselbalch er forfatter til flere bøger, højt profileret tech-kritiker og forsker, medstifter af dataethics.eu og har i tyve år arbejdet med AI-etik, menneskerettigheder og politik.

"I stedet for at få forstærket vores magt og kapacitet gennem teknologiske værktøjer, vil vi tværtimod blive svagere og miste vores egen agens, som Samson mistede al sin styrke, da filistrene afklippede hans hår."

Menneske frem for maskine

Men hvad nu, hvis det ikke er det, det handler om? Hvad nu hvis det ikke er et kapløb? Hvad hvis teknologien ikke skulle trække kræfterne ud af mennesket, men i stedet forstærke det, som vi allerede kan?

"Hasselbalch plæderer for en 'Human-Centric Approach', hvor regulering og innovation ikke er hinandens modsætninger."

De spørgsmål og flere til besvarer forsker og tech-kritiker Gry Hasselbalch i sin lydefri og velskrevne fagbog. Gennem syv spor:

Creativity, Intuition, Emotion, Life, Defiance, Love og Wisdom, fremskriver hun vores Human Power og Human Condition, som man godt kunne have glemt undervejs i iveren efter at være det mest digitaliserede, effektive og automatiserede samfund.

De syv formidlingsspor, som forfatteren får læseren til at tænke ad, er udvalgt, fordi de tilsammen indkredser menneskets egenart og fordi kulturhistorien er fuld af vidnesbyrd om hvordan mennesket har betjent sig af præcis de egenskaber i den hidtidige udvikling af socialiteten; samfund, livsformer, politik, kunst og teknologi.

"Præmissen om at menneskets 'power' blot er en 'computational process', der kan overtages og automatiseres af maskinen, er falsk."

Samtidig er det præcis de egenskaber, der er mest i fare for at gå tabt eller miste styrke i udviklingen af generativ AI. Techgiganternes egen forskning viser eksempelvis hvordan kritisk tænkning undermineres af udbredt brug af AI-chatbots som ChatGPT.

Techverdenens forsimplede menneskesyn

En af Hasselbalchs hovedpointer er, at teknologiudviklingen er for simpel. Det er generelt en reducerende forestilling om mennesket, der ligger til grund for tilgangen til AI-hypen, der eksempelvis overser biologien og den kropslige erfaring som sansning, følelse og erindring.

"The 'tech-industrial complex' er ødelæggende for etik og humanisme, og opløsningsmidlet er menneskets to tusind år gamle erfaringshorisont og videnstradition."

Derfor er præmissen om at menneskets 'power' blot er en 'computational process', der kan overtages og automatiseres af maskinen, falsk.

Hvis udviklingen af generativ AI ikke tager udgangspunkt i mennesket og en vision om en fremtid indrettet til mennesker, kommer vi til at aflære de menneskelige egenskaber og kræfter over tid. I stedet for at få forstærket vores magt og kapacitet gennem teknologiske værktøjer, vil vi tværtimod blive svagere og miste vores egen agens, som Samson mistede al sin styrke, da filistrene afklippede hans hår.

Derfor er bogen både en anledning og en opfordring til at holde skarpt øje med de magtforskydninger mellem mennesket og maskinen, vi er vidne til og den fare for afskrivning af
Creativity, Intuition, Emotion, Life, Defiance, Love og Wisdom, der følger af en forsimplet indstilling til teknologiudvikling. Drømmen om hvad automatisering og maskinens intelligens kunne betyde for vores liv, handlede symptomatisk nok om at få mere tid til udfoldelsen af de menneskelige super powers, men nu synes både kreativitet og visdom truet af AI i det gennemdigitaliserede samfund.

Europas chance for en menneskecentreret teknologipolitik

Hasselbalch plæderer for en 'Human-Centric Approach' til regulering og politikudvikling på området, og hendes store kendskab til EU's arbejde med data-etik og udviklingen af ansvarlige teknologiske løsninger, der inden for gældende lovgivning skaber gode liv for både mennesker og miljø, er en stor styrke ved bogen.

Gennem hendes dybdegående kendskab til EU's arbejde, lykkedes hun med at fremskrive den væsentlige pointe, at regulering og innovation ikke er hinandens modsætninger. Tværtimod kan 'Human-Centric' AI være en progressiv frembringelse. DSA'en er en succes og et eksempel på, hvordan EU prioriterer en lov-baseret digital innovation, der tager hensyn til menneskerettigheder og de love, der allerede gælder for socialiteten i den analoge verden.

Når den danske digitaliseringsminister melder ud, at GDPR begrænser innovationen i Europa, så er det et knæfald for den magt og monopol-baserede BigTech-industri, hvor kapløbet og fortjenesten vægter højere end mennesket. The 'tech-industrial complex', som Biden kaldte det i sin afskedstale, er ødelæggende for etik og humanisme og opløsningsmidlet til det kompleks er åbenlyst menneskets to tusind år gamle erfaringshorisont og videnstradition inden for socialitet, samfund og demokrati. Det er den forankring, Human Power minder os om.

En anden vej end Silicon Valleys

Gry Hasselbalchs bog kan læses som et korrektiv til det barbari META, OpenAi og MUSK udruller, og hendes argumentationer dementerer forestillingen om USA som det mest innovative og udviklende på området og EU som bagstræberisk.

Teknologiudvikling, der har mennesket i centrum og visionært hæver sig over den rene datahøst og profitmaksimering, er snarere et fremskridt for alle demokratiske samfund og dermed et led i den forfinelse af menneskets myndighed og agens, vi har arbejdet på siden oplysningstiden. Men den historie er naturligvis stærkere i Europa, fordi vi ejer den erfaring og henter den fra vores samfundsteorier, litteratur og filosofi.

Human Power er en teknologikritik, der ikke blot leverer en yderst veldokumenteret samtidsdiagnose af teknologiens betydning for menneskets skaberkraft, men også anviser en håbefuld vej for AI politik i EU, der beholder mennesket i centrum af den teknologiske udvikling.

Bogen henvender sig til alle dem, der oplever, vi mennesker rummer andet og mere end en dataproces kan tilskrive os. Og man kan håbe på den bliver læst af politikere, der har brug for mere viden om sammenhængen mellem teknologi og politik og mere tillid til den europæiske tilgang til AI og tech-området generelt.