Mine skattekroner skal IKKE gå til Ditte Okmann. Skal dine?
af Sune Knudsen, journalist
Først var det en kiosk-dame på Christiansborg der var "sindssyg". Så var det somaliere, der havde lav IQ. Og nu er det så personer med Cerberal Parese, der skal grines af.
At Ditte Okmann har en dårlig habitus er ikke nyt. Det nye er, at den nu foldes ud på en skattebetalt radiokanal, RADIO IIII.

I et forsøg på at få de pauvre lyttertal (tilmeld jer nu de officielle målinger, så det kan ses fremfor at lave jeres egne trylle-analyser) op i et håb om at få sendetilladelsen forlænget i et kommende medieforlig er en række mobbe-programmer flyttet ind på kanalen. Og dertil følgende mobbe-værter.
"Det vi taler om" er ikke det eneste - også "Vi ser på det" og "Sig det er løgn" er andre eksempler. Og sikkert også andre.
Her er spot. latterliggørelse samt det man vel kan betegne som statsstøttet bagvaskelse hverdagskost, mens almindelige journalistiske principper om forelæggelse, genmæle, etik mv. er fraværende.
Det skal skattekroner ikke gå til. De skal gå til redelig journalistik. Uværdig journalistik - hvis man overhovedet ønsker den slags - kan andre stå for. Personligt ønsker jeg ikke et sådan medielandskab i det hele taget.
Så Marie Rask Glerup og direktør Nikolai Thyssen (hvor er du Nikolai i denne sag?) få de programmer fjernet. Få styr på jeres etik og redaktionelle processer. Eller driv jeres radio uden skattekroner i ryggen.
Jeres forsøg ud i damage-control og undskyldninger er heller ikke et professionelt medie værdigt ("Værterne var ikke forberedt på at der deltog en person med CP, så derfor grinede værterne". Øh, det viser jo blot værternes habitus med klar tydelighed. Om de så undskylder bagefter eller ej). Jeres værter (det tæller også Mikkel Lind Sorgenfrey her), programmer og redaktionelle processer er helt uden for public service-skiven. Sig det nu som det er. Og handl på det.
Der er i vores opmærksomheds-økonomi, der i høj grad også tæller mediebranchen, en tendens til at signe stemmer som Okmann. Koste hvad det vil. Sisse Sejrs og Podimos uskønne og korte dans for kort tid siden er et andet godt eller rettere skidt eksempel.
Forskellen er dog, at her var der ikke tale om et public service-medie med skattekroner i ryggen. Det er her der må tegnes en streg i sandet.
læs mere her:
Læs Ditte Okmans replik her
læs også Rene fredensborg her
kritik fra lærer