Open to work eller åben for (mere) ydmygelse?
På LinkedIn kan man sætte en grøn ramme omkring sit profilbillede med teksten ”#open to work”, men er det klogt at så ved sin professionelle sårbarhed? Her får du en liste over pros & cons.
Jeg har endnu til gode at besøge den del af det magiske LinkedIn-rige, hvor der vanker store jobmuligheder og netværket slår ring om mig, mens de nynner ”Wind Beneath my Wings” med Bette Midler.
Jeg hører skam, hvad I siger, jobkonsulenter med et friskpresset kursusbevis i LinkedIn: Det er på den portal, man skal være aktiv og synlig, hvis man gerne vil have et (nyt) job.
Som huse på markedet kan du også få liggesår som jobsøgende – og har du haft rammen på et halvt år, så vil dit netværk tænke, at der er noget galt med dig.
LinkedIn selv skriver – ikke overraskende – at OTW-rammen er en god idé, at det fordobler dine chancer for henvendelser fra rekrutterende virksomheder og øger henvendelser fra rekrutteringskonsulenter med 40%.
Jeg har endnu til gode at besøge den del af det magiske LinkedIn-rige, hvor der vanker store jobmuligheder og netværket slår ring om mig, mens de nynner 'Wind Beneath my Wings' med Bette Midler.
Jeg har blot stadig til gode at opleve LinkedIn-effekten personligt eller gennem folk, jeg har mødt i kød og blod. For mig er LinkedIn fortsat et lidt fjollet sted, hvor folk har unødigt indviklede titler og lufter deres succeser, ofte camoufleret i klædelig taknemmelighed. ”Tak til XX firma for at gøre det muligt for mig at udfolde mit gigantiske potentiale”. Eller efter en åbenlys fyring/hamper konflikt takker et eller andet firma for alt det, de har lært den pågældende eksmedarbejder, men nu er de klar til en ny rejse og nye udfordringer.
Er du for eksempel blevet ledig efter en menneskealder i journalistik, så kan OTW-rammen virke som den der alt for spraglede, opmærksomhedsdragende Hawaii-skjorte, som nyskilte Bjarne iklæder sig, når han rigtig skal ud at score
Jeg ved, at der er en ny trend på LinkedIn, hvor man gerne må vise sårbarhed, eksempelvis om at man har fået en ADHD- eller stress-diagnose eller har mistet en elsket. Autencitet er très moderne. Og kunne man spørge de gamle filosoffer, så ville de nok sige, at der er noget modsatrettet i, at menneskelig ægthed følger en trend-konjunktur og bliver brugt strategisk som en del af ens egen brandfortælling. Det rimer ligesom ikke på ægte-ægte autencitet.
Jeg er også fortsat i tvivl om, hvorvidt dét at flashe sårbarheden i at stå uden et job virkelig er karrierefremmende eller det modsatte. Altså… ét er at være et sårbart menneske. Noget andet er at være en sårbar fagperson.
Jeg ved, at der er en ny trend på LinkedIn, hvor man gerne må vise sårbarhed, eksempelvis om at man har fået en ADHD- eller stress-diagnose eller har mistet en elsket. Autencitet er très moderne. Og kunne man spørge de gamle filosoffer, så ville de nok sige, at der er noget modsatrettet i, at menneskelig ægthed følger en trend-konjunktur og bliver brugt strategisk som en del af ens egen brandfortælling.
Så er den disclaimer på plads. Udøv gerne kildekritik på mig ud fra den præmis. Jeg skriver fra et sted, hvor jeg endnu ikke har set LinkedIn-netværk-miraklet udfolde sig. Samtidig er jeg den håbefulde type, der gerne vil tro på, at det opfattes som stærkt at stå ved sin sårbarhed og sætte den grønne open to work-ramme på profilbilledet. For worldwide har 220 millioner mennesker rammen på – og 220 millioner kan vel ikke tage fejl?
Bare open to work eller pinligt desperat?
Om du skal tilslutte dig de digitalt tatoverede jobsøgende eller ej findes der ikke et entydigt svar på. Det er individuelt. Det er kontekstbetinget. Hvad man mener om rammen afhænger også af, hvordan man ser på andre mennesker: Er de sultne gribbe, der – når den første dråbe sårbart blod flyder fra din krop – mæsker sig dyrisk i dit legeme for selv at vokse. Eller er mennesker sådan nogle, der samler fugleunger, der er faldet ud af reden, op – og hjælper dem med at lette på stærke vinger?
Det handler også om udbud og efterspørgsel i din branche og om, hvorvidt du har en lang, stabil jobhistorik, eller om du konstant skifter job – og om hvorvidt det er konduite i dit netværk at være åben om faglig sårbarhed. Måske anses arbejdsløshed overhovedet ikke som sårbart i dit netværk. I visse iværksætter-miljøer er prøven sig frem og risikovillighed et adelsmærke. Nogle steder er det nærmest en troværdighedsfordel at være gået konkurs mindst én gang, for i modvind lærer vi som bekendt for alvor at cykle.
Hvad man mener om rammen afhænger også af, hvordan man ser på andre mennesker: Er de sultne gribbe, der – når den første dråbe sårbart blod flyder fra din krop – mæsker sig dyrisk i dit legeme for selv at vokse. Eller er mennesker sådan nogle, der samler fugleunger, der er faldet ud af reden, op – og hjælper dem med at lette på stærke vinger?
For nyligt delte Kristina May, CEO at AM Copenhagen, et opslag på LinkedIn, hvor hun oprigtigt nysgerrigt spurgte til folks erfaringer med #opentowork-rammen – og om den signalerede styrke og åbenhed eller desperation.


Det kastede 201 kommentarer af sig, hvor folk sagligt vendte erfaringer og tanker. Meningerne var delte, men alle var enige om én ting: Lad ikke rammen blive alt for længe på din profil. Som huse på markedet kan du også få liggesår som jobsøgende – og har du haft rammen på et halvt år, så vil dit netværk tænke, at der er noget galt med dig.
Herunder er listen over fordele og ulemper.
Fordele ved at signalere #opentowork offentligt
Rekrutteringskonsulenter og arbejdsgivere, der bruger LinkedIn til at finde kandidater, kan nemt se, at du er åben for nye muligheder. Dette øger dine chancer for at blive kontaktet om relevante jobmuligheder. Det er dog ikke nok bare at sætte OTW-rammen på og tro, at du kan læne dig tilbage og vente på, at forbikørende blændes og tiltrækkes af det neonskilt, du har sat i forhaven. Du skal samtidig opdatere og tune din profil og fremhæve dine stærkeste kompetencer – og du skal aktivt række ud og arrangere møder.
Hvis der er mangel på kvalificerede ansøgere inden for dit fagområde, og du i øvrigt har et godt – eller i det mindste ikke dårligt - navn i din branche, så kan OTW-rammen bare være en fair måde at skabe overblik over, hvor du kan få en bedre løn/bedre vilkår i øvrigt.
Rammen er en fordel, hvis du er i en branche og et netværk, der bifalder åbenhed og forandring – hvor det anses som ret normalt at blive fyret, sige op eller bare skifte job tit.
OTW-rammen aktiverer dit netværk. Du er tydelig omkring, at du gerne vil have et (nyt) job. Hvis dit netværk synes, du er fagligt stærk, så vil de sandsynligvis anbefale dig i deres eget netværk. De vil også hjælpe dig med at holde øje med jobåbninger, enten via opslåede job eller interne rekrutteringsprocesser.
Du behøver ikke flashe dit ønske om at skifte job for alle, heriblandt nuværende chef og kolleger. Funktionen kan indstilles, så kun rekrutteringskonsulenter kan se den. Således kan man faktisk både beholde sin kage og spise den på samme tid.
Verden ville være et bedre sted, hvis også professionel sårbarhed blev normaliseret – og åbenhed omkring det hyldet. En fordel ved at bruge rammen er således, at du er med til at drive en udvikling, hvor arbejdsløse ikke behøver skamme og gemme sig.
Ulemper ved at signalere #opentowork offentligt
OTW-rammen kan give dig uønsket opmærksomhed. Det er en fair sag at sidde i et job, som man gerne vil forlade, fordi man ikke kan lide chefen, eller fordi man bliver forbigået i forhold til forfremmelser og lønstigninger. Men er du i job og sætter OTW-rammen på offentligt, kan dine nuværende kollegaer eller ledelse se, at du er på udkig efter nye muligheder. Unødvendigt at sige, at det skaber usikkerhed eller mistanke om, at du planlægger at forlade din nuværende stilling – og pludselig er du bagerst i køen til den lønstigning eller forfremmelse, som du savner.
Nogle arbejdsgivere og folk i dit netværk kan opfatte rammen som et tegn på, at du er desperat for at få et nyt job. I visse brancher eller virksomheder er der en uskreven regel om kun at rekruttere folk i job – a la den gamle talemåde om, at det er nemmere at finde et nyt job, mens man har ét. Skulle de alligevel kalde dig til en jobsamtale, så står du i en mere sårbar situation i forhold til at forhandle løn, hvis de ved, at dit alternativ er dagpenge/at kæmpe videre i det der wild west, der også er kendt som jobmarkedet.
I de brancher, hvor udbuddet p.t. er langt større end efterspørgslen, f.eks. inden for journalistik og kommunikation, så kan rammen i bedste fald virke ligegyldig. I værste fald signalerer den tonedøvhed. Er du for eksempel blevet ledig efter en menneskealder i journalistik, så kan OTW-rammen virke som den der alt for spraglede, opmærksomhedsdragende Hawaii-skjorte, som nyskilte Bjarne iklæder sig, når han rigtig skal ud at score. Måske ville det klæde Bjarne lige at lurepasse diskret i baren i en grå sweater og tage bestik af, at de andre pludselig er 20 år yngre og kender alle de nye drinks på kortet.
Et profilbillede med OTW-ramme kan oversvømme din indbakke med irrelevante tilbud: Pludselig får du masseudsendt, sponseret indhold om dyre jobsøgningskurser, og du får notifikationer om job, der ligger langt væk fra dine ønsker og kompetencer. Ved at være åben for muligheder kan du også få mange uopfordrede henvendelser, der måske ikke er relevante for din karriere. Det kan også føre til et stort antal samtaler og kaffeaftaler, der ikke fører til noget konkret. Det tager din tid og giver dig endnu mere angst- og stressfuld koffeinsved på overlæben.
Hvis du viser, at du søger arbejde offentligt, mister du en vis kontrol over, hvordan du bliver opfattet af dit netværk. Du ved reelt ikke, om du for evigt opfattes som ”hende/ham den desperate arbejdsløse” eller som den fede type, der altid har mod på en ny udfordring.
The answer my friend, is…
Ja, svaret blæser fortsat i vinden.
Brugen af OTW-rammen afhænger meget af din situation, din branche og dens kultur samt din egen indstilling til professionel sårbarhed.
Psssst…
Hvad tænker du selv om dem, der bruger OTW-rammen? Måske kan det være en indikator for, hvorvidt rammen er en god eller dårlig idé for dig at bruge.