Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Paid Media Specialist til Lederne

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC
Paid Media Specialist til Lederne

Paid Media Specialist til Lederne

Vil du være med til at løfte vores performance marketing til næste niveau?

Brænder du for data, optimering og performance – og motiveres du af konstant at teste, lære og forbedre? Så har vi en spændende mulighed til dig.

Hos Lederne søger vi en Paid Media Specialist, som bliver en central del af vores Medie Performance-team og får en vigtig rolle i at drive resultater på tværs af vores digitale mediekanaler.

Som Paid Media Specialist får du ansvar for planlægning, eksekvering og optimering af betalte indsatser på Google Ads og Microsoft Advertising. Du arbejder databaseret, analytisk og med fokus på at skabe målbare resultater – uanset om målet er leadgenerering, medlemshvervning eller online salg.

 

Om os

Du bliver en del af et stærkt Medie Performance-team bestående af fire skarpe kolleger, der arbejder på tværs af mange forskellige mediekanaler – fra offline medier til SEM, organisk og paid social.

Vi arbejder tæt sammen, tester nyt og udfordrer hinanden for hele tiden at skabe bedre resultater. Sparring, videndeling og faglig udvikling er en naturlig del af vores hverdag, mens trivsel, humor og et stærkt kollegialt fællesskab er i højsædet.

Du bliver en del af Marketing- og Kommunikationsområdet, hvor vi samarbejder tæt på tværs af teams og fagligheder og har et fælles fokus på at skabe stærke kommercielle resultater.

 

Om jobbet

Som Paid Media Specialist får du et hands-on ansvar for planlægning, eksekvering og optimering af betalte indsatser. Du arbejder tæt på både platforme og data og får mulighed for selv at omsætte dine analyser og indsigter til konkrete optimeringer.

Dine hovedansvarsområder bliver at:

  • Planlægge, eksekvere og optimere annoncering på Google Ads og Microsoft Advertising.
  • Analysere performancedata og omsætte indsigter til konkrete anbefalinger og optimeringer.
  • Løbende justere budstrategier og budgetter for at sikre optimal performance.
  • Identificere optimeringsmuligheder gennem struktureret arbejde med A/B-tests af annoncer, målgrupper og budskaber.
  • Sikre korrekt tracking, kvalitet i komplekse kampagneopsætninger og valide data.
  • Udarbejde rapportering og performance-overblik til interne stakeholders.
  • Arbejde målrettet med leadgenerering og optimere både volumen, kvalitet og konverteringsrate.
  • Bidrage til at udvikle vores måde at arbejde med performance marketing på gennem nye værktøjer, automatisering og løbende afprøvning af nye tilgange.

 

Din profil

Du har solid hands-on erfaring med digital annoncering og trives med at arbejde direkte i platforme og med data. Du motiveres af at skabe resultater gennem løbende optimering, test og læring.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med Google Ads, Microsoft Advertising og GA4.
  • Har stærk forståelse for tal, data og performance og kan omsætte data til konkrete handlinger.
  • Har erfaring med budstyringsplatforme.
  • Har erfaring med Python, Google Ads Scripts eller andre automatiseringsværktøjer, der kan effektivisere kampagnestyring.
  • Er fortrolig med rapporteringsværktøjer som fx Looker Studio, Power BI eller Tableau.
  • Forstår samspillet mellem paid media og øvrige marketingkanaler.
  • Har kendskab til SEO/GEO.
  • Arbejder struktureret og detaljeorienteret og har blik for kvalitet i både opsætning, data og eksekvering.
  • Er nysgerrig og proaktiv og har lyst til at afsøge nye muligheder og teste nye tilgange.
  • Er en holdspiller, der bidrager aktivt til fælles succes, sparring og videndeling.

Du behøver ikke kunne sætte flueben ved det hele. Det vigtigste for os er, at du har et stærkt fagligt fundament og en oprigtig nysgerrighed på, hvordan vi kan skabe endnu bedre performance.

Vi håber, at du ligesom os ikke vil nøjes med at konstatere, at "det virker". Du vil vide hvorfor det virker – og hvad der skal til for at gøre det endnu bedre. For dig er data ikke bare rapportering, men et redskab til at stille de næste spørgsmål, finde nye muligheder og skabe bedre resultater.

 

Vi tilbyder:

At du bliver en del af Danmarks største faglige organisation for ledere, som dagligt arbejder for at yde tryghed for de danske ledere således, at de kan udøve god ledelse. Din arbejdsdag vil byde på variation, og der vil være stor frihed til at tilpasse opgaverne til dine behov.

En nøglerolle, med en helt særlig mulighed for at gøre en forskel for vores kommercielle forretning.

En stilling med fokus på kontinuerlig læring og personlig- som faglig udvikling.

Syv ugers ferie, frokostordning fra Meyers Kantiner og en række andre personalegoder så som sundhedsforsikring, tandlægeforsikring, ulykkesforsikring, sportsaktiviteter, massageordning mm.
 

Om Lederne

I 2026 fik Lederne prisen af Great Place to Work ® som Danmarks 4. bedste arbejdsplads blandt store virksomheder og samtidig fik vi specialprisen for ligestilling.

”Priserne betyder meget. Ikke mindst fordi det er medarbejdernes egne vurderinger, der ligger bag. Det er Lederne både stolte af og taknemmelige for. Og måske hænger de to priser sammen. For når der er plads til forskellighed, skaber det en rummelighed og en kultur, som understøtter trivsel og et godt arbejdsmiljø,” siger administrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris.

Vi går forrest for at skabe en bæredygtig arbejdsplads, hvor vi er både ambitiøse og er helt nede på jorden. Hvor vi rummer både det seriøse og det uformelle. Hvor vi er her for hinanden, samtidig med at der er plads til at være der for vores familier. Vi er Danmarks største faglige fællesskab for ledere. Og i en tid fuld af udfordringer går vi på arbejde for at gøre en verden til forskel.

Vi arbejder bevidst med diversitet og inklusion og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap fysisk som psykisk, kønsdiversitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold m.v., at søge stillingen.
 

Interesseret?

Så send dit CV til os senest d. 18. oktober. Vi indkalder løbende til samtale.

Vi ønsker ikke en ansøgning, men foretrækker at modtage dit CV, hvori du kort på 10-15 linjer beskriver din motivation for stillingen.

Har du spørgsmål kan du kontakte Head of Media Performance, Tessa Gustafsen tgu@lho.dk. Send straks dit CV via ansøgningsknappen og senest den 18. oktober.

Forventet tiltrædelse den 1. december eller hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Søg stillingen her

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Read More