PolitikTok: Karakter slår content

Folketingsvalget 2026 er det første danske valg, hvor TikTok er et reelt kampagnemedie. Ifølge en undersøgelse af Troels Runge (ph.d. i sociale medier og valg) er hver fjerde af de 914 kandidater nu på platformen, og alle partier har oprettet profiler. Men tilstedeværelse er ikke det samme som karakter. Og på PolitikTok er karakter alt.

Der er en grund til, at vi husker Lars og piben, Pia og strikketøjet eller Inger og colaen. Ikke fordi vi har set alt, de har lavet, men fordi vi kan genkende dem på to sekunder. På TikTok er synlighed ikke kun et spørgsmål om at poste ofte. Det handler om at have en konsekvent visuel identitet og et narrativt greb, der gør afsenderen let at genkende. Platformens logik er brutal: Du har under to sekunder til at fortælle, hvem du er. Hvis svaret er uklart, scroller brugeren videre.

Denne artikel er en analyse af tre af valgkampens mest omtalte TikTok-profiler: Troels Lund Poulsen, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen. Tre statsministerkandidater, tre vidt forskellige tilgange til den samme platform. Jeg vurderer ikke deres politik, men deres visuelle afsenderbillede.

Troels Lund Poulsen: Tre identiteter, nul signatur

Venstres officielle TikTok-profil (@venstredk) er partiets kanal, hvor Troels Lund Poulsen optræder som hovedperson. Profilen har gjort sig bemærket med AI-genererede videoer af partiformanden som Rambo, der alene på den første uge efter valgudskrivelsen er set over 200.000 gange på tværs af Instagram og TikTok.

Hook:

Hvad har Rambo, Banksy og James Bond til fælles? Du genkender dem på to sekunder. Ikke fordi du har set alt, men fordi deres identitet er konsekvent.

Greb:

Venstres TikTok har et oplagt greb i hånden, men slipper det igen: "Rambo fra Jylland", omtalt i Politiken. Det er et skoleeksempel på, hvor hurtigt et visuelt greb kan blive til en offentlig fortælling. Troels Lund Poulsen er Venstres statsministerkandidat og partiformand. Manden, der overtog et parti i krise efter Ellemann-Jensens afgang og nu skal overbevise vælgerne om, at han er en statsminister i vente. På TikTok forsøger hans team at oversætte den ambition til visuel karisma.

Sådan ser det ud i praksis:

Men i stedet for at forfine Rambo-grebet pakker profilen Troels ind i tre forskellige universer: Rambo ("jeg tager slagsmålet", AI-genereret action-æstetik), Banksy ("jeg gør oprør", stencil-look og street-signaler) og Bond ("jeg har styr på det", influencer Joachim Stender, køretur, kontrol og overskud).

Troels Lund Poulsen som AI-genereret Rambo: "First blood"

Venstres Banksy-æstetik: Troels i stencil-look og street-signaler

Hver for sig kan de tre universer virke. Sammen skaber de et konkret problem: Er han oprøreren, actionhelten eller den kontrollerede statsmand?

Hvad det gør ved modtageren:

På TikTok er den slags identitetsforvirring dyr. Når indpakningen skifter fra post til post, skifter afsenderen også. Modtageren bruger sin opmærksomhed på at afkode, hvem de møder i dag, i stedet for at reagere, kommentere eller dele. Tvivl dræber troværdighed. Og algoritmen belønner ikke visninger. Den belønner gentagelse.

Sammenlign med Løkkes profil, hvor kommentarsporet er fyldt med "aura" og fællesskabssignaler. Under Venstres Rambo-videoer er kommentarerne splittet mellem folk, der synes det er sjovt, og folk, der synes det er pinligt. Det er underholdning. Det er ikke identitetsopbygning.

Resultat:

Profilen har energi, men ingen retning. Indholdet kan få visninger, men det bygger ikke et fællesskab. Folk passerer forbi i stedet for at samle sig om én tydelig fortælling.

Min dom:

Det ligner en strategi, der skyder med spredehagl efter det virale øjeblik og i stedet ender som støj i feedet og forurening af algoritmen.

Mit råd til Venstres SoMe-team:

Vælg én signatur, og find ud af, hvad jeres "makrel" er. Brug det til at bygge en fortælling op i stedet for at jagte alle muligheder, trends og fortællinger. Skær ned til 1–2 formater, og gentag dem, til de bliver genkendelige. Og drop AI-genereret indhold.

Lars Løkke Rasmussen: Piben som visuelt virkemiddel

Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen har sin egen profil (@larsloekke_), hvor han optræder som den erfarne statsmand. Sort/hvide billeder, piben som visuelt anker og et kommentarspor, der kalder ham "auraministeren".

Hook:

Du behøver ikke se mange posts. Du ved hurtigt, at det er "Løkke-universet".

Greb:

Et visuelt og narrativt greb, du kan genkende på to sekunder: piben. Den fungerer som symbol på manden, der "leder os sikkert i havn", som kulturjournalist Chris Pedersen har beskrevet det. Lars Løkke Rasmussen er tidligere statsminister, nu Moderaternes leder og udenrigsminister. En mand, der har prøvet det hele i dansk politik og bærer rollen som erfaren statsmand med sig ind på platformen. På TikTok er hans team gået all in på netop den rolle.

Sådan ser det ud i praksis:

Opskriften er ikke avanceret. Den er konsekvent. Sort/hvide billeder som signatur, der implicit signalerer urolige tider, der kræver en stærk person. Lars Løkke optræder i forskellige situationer, men altid inden for samme visuelle univers. Nogle gange med piben, andre gange uden, men aldrig uden signaturen.

Løkkes sort/hvide signatur: Piben og den gennemførte visuelle identitet

Auraministeren: Løkke i sit element med scroll-stopper-energi

Teksthooks i platformens lingo inviterer til kommentarsporet (fx "få kommentarsporet til at ligne min søgehistorik" eller "the goat", Gen Z-slang for "greatest of all time"). Et lydunivers med scroll-stopper-energi får indholdet til at føles TikTok-native.

Hvad det gør ved modtageren:

Når profilen er konsekvent, skal modtageren ikke bruge energi på at forstå afsenderen. De kan bruge energien på at deltage. Og deltagelse er hele pointen: TikTok er ikke kun distribution. Det er et kommentar-drevet økosystem, hvor fællesskabet ofte er budskabet.

Resultat:

Kommentarsporet bliver en del af den politiske fortælling om Løkke på TikTok. Og det er derfor, ordet aura går igen: For Gen Z er det et af de højeste komplimenter for karisma og autoritet. Det er socialt bevis, der forstærker karakteren, og derfor kan de tillade sig at have en kollektion, der hedder Auraminister.

Min dom:

Det her er ikke bare en TikTok-strategi. Det er identitetsdesign, tænkt ned til mindste detalje, fordi teamet har en stærk platformsforståelse af, hvad der fanger målgruppens triggere.

Råd til Løkkes SoMe-team:

Hold fast i sort/hvid og piben som visuelt hook. Skru ikke op for variationen i format. Skru op for gentagelsen af det, der virker. Fortsæt med at skrive til kommentarsporet som medspiller, ikke som publikum.

Mette Frederiksen: "Insider" som løfte, der ikke bliver indfriet

Statsminister Mette Frederiksens tilstedeværelse kører via profilen (@mette_insider_official), som Socialdemokratiet driver. Profilen startede kontroversielt, da en tidligere version (@mette_insider) i december viste sig at være uofficiel og ulovlig ifølge juraeksperter, fordi den ikke var mærket som politisk reklame.

Hook:

Når du kalder dig "Insider", lover du adgang.

Greb:

Profilnavnet "Mette Insider Official" sætter en præmis: Den vil levere eksklusivt indhold, lavet til platformen. Men signaturen i udtrykket er uklar. Og når signaturen er uklar, bliver karakteren det også. Mette Frederiksen er den siddende statsminister og Socialdemokratiets formand. Hun er den mest kendte af de tre og har mest at tabe. Alle kender hende allerede. Spørgsmålet er, hvilken version af hende TikTok-profilen viser, og om den version giver mening på platformen.

Sådan ser det ud i praksis:

Når man scroller profilen, møder man en strøm af små klip fra møder med borgere rundt i landet, interviewbidder, POV-situationer og behind-the-scenes i kampagnebussen.

Mette i kampagnebussen: Behind-the-scenes uden narrativ retning

Insider-løftet: Hverdagsklip der ikke indfrier forventningen om eksklusivitet

Mange videoer er one-takes med få klip. Det gør dem flade at se på. Lydsiden skaber sjældent fremdrift. Energien falder ud efter få sekunder, fordi den kun er båret frem af fnis og folk, der snakker. Der mangler en overordnet struktur, der gør, at det bliver uklart for seeren, hvorfor de skal blive hængende.

En del af indholdet føles som et krydsdelingsøkosystem mellem Instagram og TikTok. Og på TikTok læses det hurtigt sådan: Det er indhold, der ikke er lavet til platformen.

Hvad det gør ved modtageren:

"Insider" skaber forventning om en anden programflade: mere kuratering, mere substans, mere "du får noget her". Når man i stedet får klip, der føles tilfældige, opstår der et mismatch mellem løfte og oplevelse.

Kommentarsporet afslører det. Hvor Løkke får "aura", får Mette oftere "ad". Ikke fordi budskabet er forkert, men fordi formen ikke inviterer fællesskabet ind.

Resultat:

Karakteren, der træder tydeligst frem, bliver "fnise-Mette" som den folkelige version, der forsøger at bløde "alvorlige Mette" op. Men uden en konsekvent signatur bliver det mere tone end fortælling, og så løfter kommentarsporet ikke karakteren. Det modarbejder den.

Min dom:

Når du lover "Insider", men leverer tilfældige klip, bliver du ikke eksklusiv. Så bliver du uklar.

Mit råd til Mette Frederiksens SoMe-team:

Gør "Insider" til et format. Ikke et navn, men faste, serielle formater med genkendelig intro, klipning og lyd. Spørg jer selv: Hvad får vi som seere adgang til, som vi ikke kan se andre steder? Og hvorfor forsvandt "Mette-Makrel" som visuel reference? Den havde passet perfekt til platformens humor og fortælleteknik.

Hvad virker på PolitikTok

De tre profiler fortæller tre forskellige historier, men læren er identisk. Det, der virker på PolitikTok, er ikke indhold. Det er genkendelighed.

De politikere, der lykkes på platformen, har forstået tre ting. For det første: Én signatur slår ti formater. Løkkes sort/hvide univers med piben fungerer, fordi det er det samme hver gang. Troels' profil har tre signaturer og dermed ingen. Gentagelse føles kedeligt for dem, der laver indholdet. For algoritmen og for målgruppen er gentagelse selve valutaen.

For det andet: Kommentarsporet er mediet. TikTok er et kommentar-drevet økosystem, hvor fællesskabet ofte er budskabet. De profiler, der inviterer til deltagelse, opbygger karakter. De profiler, der bare sender, bliver baggrundsstøj. Løkke får "aura" i kommentarsporet, fordi formen giver plads til det. Mette får "ad", fordi formen ikke inviterer ind.

For det tredje: Platformens sprog er ikke valgplakatens. De politikere, der krydsdeler indhold fra Instagram eller laver klassiske kampagnevideoer i TikTok-format, bliver gennemskuet på sekunder. Indhold, der ikke er lavet til platformen, læses som indhold, der ikke respekterer platformen.

Den samlede dom over dansk PolitikTok i 2026 er, at de fleste partier stadig behandler platformen som en distributionskanal for budskaber, de alligevel ville have sendt. De få, der forstår, at TikTok kræver en karakter og ikke bare content, skiller sig markant ud.

Ironien er svær at overse. Flere af de politikere, der nu kæmper om opmærksomhed på TikTok, har selv tordnet mod platformen. Mette Frederiksen har kaldt sociale medier en trussel mod børns trivsel. Folketinget forbød i 2023 TikTok på arbejdstelefoner efter anbefaling fra Center for Cybersikkerhed. Cybersikkerhedseksperter som André Ken Jakobsson fra SDU advarer om, at politikernes TikTok-brug åbner for overvågning af de politiske eliter. Socialdemokratiets løsning er en "TikTok-telefon", som eksperterne dumper.

Man kan godt regulere en platform og bruge den på samme tid. Det er ikke nødvendigvis hyklerisk. Men det blotlægger en spænding, der fortæller mere om platformens magt end nogen kampagnevideo: Selv de politikere, der mener TikTok er problematisk, har ikke råd til at blive væk. Valgkampen tvinger dem derind. Og den tvang er måske den bedste reklame, TikTok kunne ønske sig.

Mette Willert arbejder som social media-rådgiver inden for visuel storytelling og er optaget af, hvordan billeder bliver til opmærksomhed, og hvordan opmærksomhed bliver til magt.