Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Pressekonsulenter til Styrelsen for Samfundssikkerhed

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC
Pressekonsulenter til Styrelsen for Samfundssikkerhed

Har du erfaring fra et departement eller en styrelse, eller er du vant til at skrue et presseberedskab sammen, og har du helt styr på godkendelsesprocesser? Er du kreativt skrivende og kan skære et budskab så skarpt, at det kan bære vores kampagner? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger nemlig to pressekonsulenter til vores team for krisekommunikation og presse. Hvis du vil bruge dit sprog og din presseforståelse dér, hvor det virkelig tæller, vil vi gerne høre fra dig.

Om stillingerne
Cyberangreb, ekstreme vejrhændelser, strømsvigt – og meget mere. I Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) arbejder vi med at forebygge og håndtere de trusler, samfundet står over for. Kommunikation er en væsentlig del af opgaven, og her får du mulighed for at sætte dit præg. Vi søger profiler, som skal styrke styrelsens samarbejde med medierne og vores samlede presseindsats.

Som pressekonsulent vil du bl.a. bidrage til at:

  • håndtere vores mange pressehenvendelser
  • skrive pressemeddelelser, talepunkter og beredskaber
  • overvåge mediebilledet
  • støtte fagfolk og direktion før og under interviews
  • planlægge og gennemføre pressemøder og briefinger
  • skrive SoMe-opslag og kampagnetekster

Om os
Vores team består pt. af fem engagerede medarbejdere, som til sammen har bred erfaring indenfor presse og krisekommunikation. Det er vigtigt for os, at vi har det sjovt sammen, og det tager vi med os i det daglige samarbejde med resten af kontoret, styrelsen og hele ministeriet. Og så lægger vi vægt på at hjælpes ad og udvikle os fagligt sammen.

Vores arbejde er præget af uforudsigelighed, hvor en cyberhændelse for eksempel kan betyde, at du skal koordinere og producere kommunikationslinjer m.m. under tidspres. Derfor skal du være indstillet på skæve arbejdstider og gerne have mulighed for at indgå i en vagtordning, som i ekstraordinære tilfælde dækker hele døgnet.

Til gengæld tilbyder vi et job med mulighed for at få indflydelse på arbejdet og teamet, opgaver der er både krævende og meningsfulde, og en arbejdsplads med højt fagligt niveau og fællesskab.

Om dig
Vi ser gerne, at du måske har arbejdet som journalist, kommunikatør eller pressekonsulent - gerne i det offentlige eller en politisk styret organisation.

Det vigtigste er, at du:

  • har solid erfaring med presse og tekstproduktion
  • har situationsfornemmelse og kan navigere i komplekse dagsordener
  • har interesse for styrelsens opgaver og kan sætte dig ind i vores fagområder fra cyber til civilforsvar
  • bliver motiveret af at arbejde med et felt, der i høj grad har politikernes, mediernes og danskernes bevågenhed
  • kan bevare roen under pres

Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt.

Arbejdsstedet vil være Holsteinsgade 63, 2100 København Ø. Styrelsen har også kontor i Birkerød.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere senest søndag d. 8. marts 2026.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til presseansvarlig Pernille Damborg på tlf. 23 32 52 74 eller teamleder Bjarne Siewertsen 24 20 43 25.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Søg stillingen her

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Read More