Presserådgiver med politisk tæft
Vil du tæt på dansk politik og har du interesse for et af tidens mest debatterede emner? Vi søger en presserådgiver, der har den politiske værktøjskasse i orden og som har mod på at arbejde med interessevaretagelse på allerhøjeste niveau.
Som presserådgiver i Landbrug & Fødevarer kommer du helt tæt på de store dagsordner, der fylder i både nationale medier, lokalt og på Christiansborg.
Din hverdag hos os
Hverdagen hos os er fyldt med politik og kommunikation. Du kommer tæt på den politiske ledelse og i direkte kontakt med formandskab og direktion. Sammen med dine øvrige kolleger i Team Presse arbejder du med at formidle Landbrug & Fødevarers holdninger på både pro- og reaktive sager i et tæt samspil med resten af området PA & Kommunikation.
I området er vi cirka 30 medarbejdere fordelt på blandt andet presse, sociale medier, public affairs og medlemskommunikation.
Dagene ligner sjældent hinanden og vores temaer og stofområder er mange. Derfor skal du have både lysten og evnerne til at have mange bolde i luften på samme tid og holde af at følge nyhedsudviklingen tæt.
Som interesseorganisation for fødevare- og landbrugserhvervet arbejder du for et af Danmarks største eksporterhverv. Vi fokuserer især på grøn klimaomstilling, gode rammevilkår og udvikling af landbruget og fødevaresektoren.
Uanset sagen, vægter vi sparring og en uformel tone højt i en hverdag, der tager sit udgangspunkt i vores hovedsæde på Axelborg i København.
Du vil indgå i Landbrug & Fødevarers pressevagtsordning og du vil i løbet af et kalenderår kommer rundt i Danmark, når vi hjælper vores medlemmer med store og små kommunikationsopgaver.
I din hverdag vil du indgå i tæt dialog og faglig sparring med hele området og især bruge tid på:
- Sparring og vurdering af det politiske landskab i samarbejde med pressechefen og øvrige medarbejdere i området PA & Kommunikation.
- Udarbejdelse af talelinjer og budskaber til pressemeddelelser og interviews.
- Tage del i pressevagtsordningen.
- Deltage i planlægning af større årlige events. Fx sektorkongresser og L&F’s delegeretmøde samt arbejde relateret til implementering af grøn trepart.
- Medietræning af talspersoner.
Om dig
Om du er uddannet journalist, kommunikatør, statskundskaber eller noget helt fjerde er mindre vigtigt. Vi vil først og fremmest lægge vægt på din erfaring med at arbejde med politisk kommunikation. Erfaring fra Christiansborg eller en politisk styret organisation er et stort plus.
Derfor forestiller vi os, at du har interesse i samfundet og følger med i dansk politik. Specifikt kendskab til landbrug- og fødevareerhvervet er imidlertid ikke et krav, men naturligvis en fordel.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.
Vi forventer at holde to samtalerunder i ansættelsesprocessen, hvoraf runde to vil indeholde en praktisk opgave samt en logisk test.
Om Landbrug & Fødevarer
Vi er erhvervsorganisation for hele den danske fødevareklynge, og vi arbejder med alle aspekter af værdikæden fra jord til bord. Her bliver du en del af et engageret hold af specialister, som hver dag tager ansvar og har indflydelse. Vi repræsenterer en bred vifte af fagligheder og arbejder med alt fra sundhed til innovation, bæredygtighed til effektivitet og fødevaresikkerhed til dyrevelfærd. Sammen arbejder vi for en større dagsorden.
Ansøgning
Send din ansøgning ved at klikke på knappen "Ansøg" herunder
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 6. januar kl. 12:00.
Tiltrædelse
1. februar 2026
Kontaktperson
Pressechef, Simon Graugaard Schmidt
sgsc@lf.dk
51666899
Arbejdssted
Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.
Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.
Lokation:
København V
Ansøgningsfrist:
6. januar 2026
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Simon Graugaard Schmidt
Pressechef
sgsc@lf.dk
51666899