Regenerativ ledelse er et svar på tidens trusler og håb

To af tidens store progressive ledelsesdagsordener er regenerativ ledelse, der bygger på naturens logik, og Wellbeing Economy, eller trivselsøkonomien, som adresserer det 21. århundredes største udfordringer inden for både sociale forhold, klima og natur. Ud over at dele et beslægtet værdisæt taler de to tilgange ind i det samme sprog, fordi de begge bygger på livgivende redesign i systemisk forstand. Tilsammen tilbyder de en tidssvarende opskrift på succes, der ikke handler om vækstjagt, men om bæredygtig organisatorisk udvikling og ledelsesformer, som fremmer trivsel, hvor det samtidig giver økonomisk mening og holder i længden. Som leder placerer det dig i rollen som systemdesigner omkring en ny grundfortælling om, hvad succes er. Her får du en introduktion til tendenserne, der – båret af nødvendighed – vokser hastigt i disse år, og som kan inspirere dig til at regenerere dit lederskab. Det kræver mod nog kalder på en anden type kommunikation og fortællinger, hvor der er plads til kompleksitet, sårbarhed og håb, der motiverer.

Hvad kan naturen lære ledere? Uendelig meget, hvis du tager afsæt i det regenerative paradigme, der i stigende grad præger det progressive ledelsesfelt, især i de sidste 10 år. Grundstenen er idéen om, at vi skal give mere, end vi tager, og blandt andet basere vores praksis på naturens cirkulære logikker, herunder inspirationen fra oprindelig visdom. 

Regenerativ ledelse har naturens logik som ledelsesredskab

Regenerativ ledelse har fokus på relationer, samskabelse og livskraft, hvor det nye opstår gennem emergens. Det betyder, kort sagt og i systemisk forstand, at helheden bliver mere end summen af enkeltdelene, med egenskaber, der kun kan opstå i netop dette samspil, som fremkommer i mødet mellem divergens og konvergens, der skaber emergens. 

Som leder kan du i det regenerative genoprette forbindelsen til naturen – for dig, dine medarbejdere, kollegaer og organisationen. Det er ledelsesformen, der gør mere end at tage ansvar, som rummer en compassion, skaber forbindelser og veje og bidrager aktivt til at hele mennesker, samfund og økosystemer. 

Regenerering betyder netop, at vi kan hele igen og skabe liv, ligesom naturen. I en erkendelse af, at vi er natur. Det regenerative paradigme er således et opgør med antropocæn tid, hvor det er mennesket, der som kraft sætter sit præg på naturen og verden. I det regenerative paradigme indgår vi med ydmyghed som et levende delelement i et større hele, bestående af og med respekt for alt liv. Regenerativ ledelse skaber heling, veje og liv, ikke blot mål.

Fra bæredygtig til regenerativ ledelse

På et kontinuum kommer det regenerative mere præcist efter det bæredygtige. I daglig tale omtales regenerativ ledelse dog ofte som en del af bæredygtig ledelse. Regenerative principper kan bruges til at skabe organisationer, forretningsmodeller og arbejdsmiljøer, der nærer mennesker, relationer, fællesskaber, klimaet, biodiversiteten og naturen — også udenfor virksomheden. Regenerativ ledelse handler, kort sagt, om at give mere tilbage, end vi tager – til fordel for mennesker, naturen og planeten.

Regenerativ ledelse af forretningen forener planetære og sociale grænser

I en forretningsmæssig kontekst er cirkulære principper gennemgående i det regenerative felt. Vi kender dem også fra doughnut-økonomien, som du kan læse om hos Kate Raworth. Her finder vi ligeledes perspektivet på affald som ressource sammen med re- og upcycling. 

I forståelse af flere bundlinjer arbejder vi med en mindre mekanisk og lineær og mere organisk tilgang til at gro fremfor at vækste, samt at favne og integrere fremfor at eliminere den reelle kompleksitet, der er i verden. Blandt de førende stemmer i en international kontekst finder du Carol Sanford, Daniel Christian Wahl, Gilles Hutchins og danske Laura Storm. Steen Hildebrandt er yderligere en toneangivende ekspert i det danske ledelsesfelt. 

I den regenerative ledelse er det mindsettet og hvordan du ser verden, der er udgangspunktet. Tror vi på kontrol eller tillid? Ser vi mennesker som ressourcer eller relationelle væsener? Opfatter vi naturen som noget, vi bruger, eller noget, vi er forbundet med, og en del af? Der begynder den reelle forandring med dit blik på dig selv, også med omsorg, og dit blik på verden som leder.

Mellem retning og frihed: Ledelse i levende systemer

Det er væsentligt at understrege, at regenerativ ledelse ikke er lig at alt sættes fri til selvledelse. Det er langt fra alle, der trives i dette, og trivsel står netop højt på dagsordenen.  

Den regenerative ledelse rummer livets logik i de levende systemers design. I den organiske tilgang, som regenerativ ledelse indbefatter, handler det mere om at mestre vekselvirkningen mellem ledelsesstilarter, der gør dig bedre til at møde mennesker og deres behov, der hvor de er, for at understøtte den regenerative praksis og det organisatoriske systemredesign, så det gavner mennesker, virksomheder og planeten. Nogle af de ofte anvendte tanker om den organisatoriske tilgang finder du hos Frédéric Laloux og Otto Scharmer, ud over hos Giles Hutchins og Laura Storm. 

Trivsel som målestok og definition på succes

Det bringer os til samtalen om trivsel, hvor trivselsøkonomien eller Wellbeing Economy som en idé står centralt og bliver en ny grundfortælling om succes; også fordi det økonomisk giver mening som mål og produkt, ud over at det skaber gode liv, steder og arbejdspladser, hvor vi gerne vil være, bruge vores kostbare tid og bidrage. 

Lande som New Zealand, Wales og Finland har tilsluttet sig dagsordenen om at arbejde målrettet med Wellbeing Economy, hvor der nationalt måles på trivsel, med juridiske forpligtelser på områderne og allokering af midler til det. 

I det aktuelle geopolitiske klima er det med lande og dagsordner som disse, der fokuserer på parametre som mental sundhed og oplevet mening i livet, fællesskab, deltagelse, inklusion og social retfærdighed, uddannelse og arbejdskvalitet, miljø, klima og biodiversitet, at vi kan præge verden med en fastholdelse af værdisæt, som skaber bæredygtige og langtidsholdbare organisationer og system(re)designs. 

Undgå overtrækket: Hvad naturen lærer os og organisationer om bæredygtighed

Ligesom kontinuerligt overtræk på kontoen er undergravende, er det ikke bæredygtig at trække over på trivselskontoen i arbejdslivet og i organisationerne. Det fører typisk til demotivation, dårligere beslutninger, stress og sygdom. Og til medarbejderflugt, blandt andet på grund af mangel på mening i arbejdet, som strømningerne på verdens arbejdsmarked også resulterede i omkring coronaårene, eller quiet quitting og ringere resultater. 

Alt det ved naturen noget om, som den kan lære os, hvis vi lytter til den, og lader os guide af naturens principper for trivsel. For naturen fortæller os det, når der er overtræk på kontoen; ligesom den globalt gør det nu. Derfor er regenerativ ledelse og Wellbeing Economy en del af samtidens svar på ressource- og trivselskriserne, der indbefatter klima, miljø, biodiversitet og det sociale område: De to tendenser taler samme sprog. 

For at få mere Wellbeing Economy, har vi brug for Wellbeing Organisations — og det kræver Wellbeing Leadership. Regenerativ ledelse giver konkrete svar på, hvordan vi kan bringe makrovisionerne ned på jorden og ind i hverdagen. Det er netop her, den vigtige ledelsesopgave er nu. 

Regenerativ ledelse i praksis: 5 indledende råd, der viser vej til trivsel som succes

1. Led for liv – sæt fokus på psykologisk tryghed

Mange førende virksomheder sætter psykologisk tryghed først. Det skal oprigtigt indebære muligheden for at sige fra, dele bekymringer og byde ind med ideer. Fokus er på balance mellem præstation og trivsel. Novo Nordisk er en virksomhed at lade sig inspirere af her. For at kickstarte tankesættet kan du starte jeres næste ledermøde med at spørge: Er der noget, vi ikke taler om, men burde? Du kan måle på energi og output, så ikke kun klassiske KPI’er.

2. Design for helheder – ikke for siloer

Tværgående alliancer, samskabelse og strategiske partnerskaber er nøgleord her, for at løse de komplekse problemer, som trivsels- og klimakrisen er. Samarbejde på tværs skaber mere helhedsorienterede løsninger. Tænk det altid med, når I designer indsatser, så du som leder træder ind i rollen som systemdesigner af bæredygtige eller regenerative tilgange og løsninger. Ørsted og Fredericia Kommune kan ses som organisationer til inspiration.

3. Giv plads til mangfoldighed og kompleksitet i dit systemdesign

Lokal beslutningskompetence kan højne engagementet, ejerskabet, innovationen og trivslen. Tag det udgangspunkt, at selvom I skal skabe en fælles, samlet fortælling og retning, så skal I samskabe den. Samtidens stærke fortællinger skal rumme kompleksiteten. Som leder bidrager du til at ”holde rummet”, hvor fortællingen skal spire i samspil med de involverede aktører. Det kalder på en ny, mere dynamisk og åben tilgang til storytelling, der også vinder frem i disse år, og som du blandt andet kan udforske hos David Boje og Jim Sibel. Giv teams mandat til at eksperimentere med egne arbejdsgange. I stedet for at beslutte én bedste løsning centralt, så lad flere løsninger fungere side om side – og lær af dem. På den måde giver du også systemet mulighed for at lære af sig selv. Patagonia og Aalborg kommune er værd at nævne som eksempler på at ville, kunne og turde.

4. Stil de rette spørgsmål om, hvad vi giver tilbage

I stedet for kun at måle på, hvad I opnår, kan du igangsætte samtaler om jeres aftryk. Hvad giver I videre til medarbejdere, samarbejdspartnere, omgivelserne, kunderne eller brugerne, samfundet og verden?

5. Led med blik for mulighederne, så det skaber håb, der motiverer

Når I planlægger næste indsats eller strategi, så fokusér på en potentialeanalyse, hvor I tillader jer at se på, hvad dette kan blive til, hvis vi tænker frit. Det er ikke kun nødvendighederne, I bør have i fokus. Fremtidsværkstedet er en klassisk øvelse, og Region Midtjylland er en mulig foregangscase til inspiration. 

Nævnte kilder i artiklen at læse videre i: 

Boje, D. M. (2001). Narrative methods for organizational & communication research. London: SAGE Publications.

Boje, D. M. (2008). Storytelling organizations. London: SAGE Publications.

Boje, D. M. (Ed.). (2021). A world scientific encyclopedia of business storytelling. Singapore: World Scientific Publishing.

Hildebrandt, S., & Stubberup, M. (2012). Sustainable Leadership: Leadership from the Heart. Copenhagen: Copenhagen Press.

Hutchins, G., & Storm, L. (2019). Regenerative Leadership: The DNA of Life-Affirming 21st Century Organizations. London: Wordzworth Publishing.

Laloux, F. (2014). Reinventing Organizations: A Guide to Creating Organizations Inspired by the Next Stage of Human Consciousness. Brussels: Nelson Parker.

Larsen, J., Boje, D. M., & Bruun, L. (2020). True storytelling: Seven principles for an ethical and sustainable change-management strategy. London: Routledge.

Raworth, K. (2017). Doughnut Economics: Seven Ways to Think Like a 21st-Century Economist. White River Junction, VT: Chelsea Green Publishing.

Sanford, C. (2017). The Regenerative Business: Redesign Work, Cultivate Human Potential, Achieve Extraordinary Outcomes. Boston: Nicholas Brealey Publishing.

Sanford, C. (2020). The Regenerative Life: Transform Any Organization, Our Society, and Your Destiny. Boston: Nicholas Brealey Publishing.

Scharmer, O. (2009). Theory U: Leading from the Future as It Emerges. San Francisco, CA: Berrett-Koehler Publishers (Bemærk: En revideret udgave af Scharmers værk udkom i 2016 med opdaterede cases). 

Scharmer, O. (2018). The Essentials of Theory U: Core Principles and Applications. Oakland, CA: Berrett-Koehler Publishers.

Wahl, D. C. (2016). Designing Regenerative Cultures. Axminster: Triarchy Press.

Wellbeing Economy Alliance:
https://weall.org/hub/denmark 

WELA – Wellbeing Economy Lab:
https://www.wellbeingeconomylab.com