Prøv at sige sætningen: Da statsministeren gav RUCs rektor retorisk rocker bank

Mettes initiale angreb: »Det skal jo ikke være sådan, at hver sjette studerende på RUC kommer fra Bangladesh. Prøv at sige sætningen. Folk tror jo, det er løgn, og det kan ikke nytte noget, at man ude på RUC ikke selv gør noget ved det her,« siger Mette Frederiksen til Politiken og tilføjer, at RUC efter hendes mening 'helt åbenlyst' ikke har levet op til sit ansvar som samfundsbærende institution. Hun satte tryk på med omgang rocker bank på parti kongressen på mange minutter med ord som RUC = en motorvej for social dumpning.

Særlig nationalitet brager ind i 3F-fag: - Det er en ret vild udvikling - Fagbladet3f

Bangladeshere stormer ind i 3F-fag, hvor de arbejder på hoteller, i restauranter og med rengøring. Præcis ligesom nepalesere gør.

Fagbladet3fKatrine Rosenbæk

Med disse ord leverede Mette Frederiksen det perfekte kommunikative krydser missil mod Roskilde Universitet og dets rektor Hanne Leth Andersen. Hver sjette studerende på RUC kommer fra Bangladesh - og nu stod Hanne Leth i den mest umulige position, en offentlig leder kan ende i: at få voksenskæld af statsministeren på landsdækkende tv på en kongres og i politiken Av og atter av.

Den Perfekte Storm: Når Alle Magthavere Vender sig Imod Dig

Det er næsten umuligt at forestille sig en værre kommunikativ situation for en offentlig institution end den, RUC befinder sig i. Det var ikke bare én kritisk stemme - det var et fuldt spektrum af Danmarks mest indflydelsesrige aktører, der koordinerede angreb:

Statsministeren leverede det overordnede politiske dødsstød på Socialdemokratiets partikongres. Når Mette Frederiksen siger, at RUC "driver sin egen udlændingepolitik," er det ikke bare kritik - det er en offentlig destruktion af institutionens legitimitet.

Roskilde Universitet har scoret millioner på at optage udenlandske studerende. Frihedsbrevet kan i dag fortælle om universitetets plan, der er gået så godt, at de nu skruer ned for indsatsen med at… | Frihedsbrevet

Roskilde Universitet har scoret millioner på at optage udenlandske studerende. Frihedsbrevet kan i dag fortælle om universitetets plan, der er gået så godt, at de nu skruer ned for indsatsen med at hente studerende fra blandt andet Bangladesh, der selv betaler for deres uddannelse. RUC har nemlig opdaget alt fra forfalskede eksamensbeviser til problemer i studiemiljøet. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) kalder det “uhensigtsmæssigt” og har ikke kendt til universitetets plan. Læs hele historien via linket i kommentarfeltet.

LinkedInPeter Siegfredsen

Frihedsbrevet kom med de sprængfarlige interne dokumenter om business cases og 13 millioners gevinst. Anonyme kilder - sandsynligvis fra Undervisningsministeriet - sikrede journalisterne adgang til materiale, der beviste økonomiske motiver bag optaget.

RUC-skandale rammer ministeren: DF kræver Egelund fjernet | Berlingske

Interne dokumenter viser, hvordan Roskilde Universitet reddede økonomien med udenlandske studerende på bekostning af fagligheden. Nu retter oppositionen skytset mod uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i sagen om tilstrømningen af studerende fra hovedsagelig Bangladesh.

BerlingskeMie Louise Raatz

Undervisningsminister Christina Egelund befandt sig i den klassiske politiske situation: redde sin egen røv ved at skyde skylden på andre. Hendes udtalelse om at "jeg kender ikke til den plan eller er blevet præsenteret for den" - hun vidste sandsynligvis godt, hvad der skete, men kunne nu spille overrasket og kræve handling mod RUC for at bevise sin egen handlekraft. Nu er vi den klassiske alligator pit fight ministeren eller rektoren fra RUC? Alt afhænger af om det bliver framed som RUC fejl og problem eller ministerens? For hvem har handlet i ond tro?

Dansk Folkeparti så chancen for at få en ministers hoved på et fad og krævede Egelunds afgang. Liberal Alliance indkaldte til samråd. Pludselig var hele Folketingets højrefløj på sagen.

Det er 110% skandale-niveau, hvor både rektoren og ministeren kan miste deres job. Og i sådan en situation er det ikke nok at kommunikere godt - man skal kommunikere perfekt for bare at overleve. Dette lykke ikke for hanne for alvor.

Mettes i Mesterklasse

Karakter: 12 (Fremragende præstation)

Før vi dykker ned i Hanne Leths forsvar, skal vi anerkende Mettes kommunikative mesterværk. Lad os prøve at sige sætningen højt:

"Det skal jo ikke være sådan, at hver sjette studerende på RUC kommer fra Bangladesh. Prøv at sige sætningen. Folk tror jo, det er løgn"

Først den faktuelle præmis (hver sjette studerende), så den retoriske udfordring og aktivering (prøv at sige sætningen), til sidst den folkelige appel (folk tror det er løgn). Det aktiverer, provokerer og etablerer sund fornuft. Alt imens det pakker hele RUCs forsvar godt og grundigt sammen samlet i få sætninger.  

Frederiksen flyttede retorisk begavet hele debatten fra teknokratiske forklaringer til folkelig sund fornuft. Hun gør hermed Hanne Leth til repræsentant for et akademisk system, der er ude af trit med virkeligheden og danskernes “sunde fornuft”.

Som Bent Winther pointerede, var det et "usædvanligt hårdt angreb" fra en dansk statsminister.

Moralen og situationen i al sin gru: Du kan slet og ret ikke få mere tæsk som offentlig institution end det her. Angrebet kan slet og ret ikke gøres  retoriske meget bedre.

Issues that don't get managed will manage you

Det ironiske er, at dette ikke burde have været en overraskelse. RUC har kæmpet med problemet omkring udenlandske studerende i årevis - det er en klassisk issues management-fadæse. Som det hedder i kommunikationsverdenen: "Issues that don't get managed will manage you."

Og det gjorde de så sandelig.

Som Frihedsbrevet afslørede, havde RUC allerede i 2022 ekskluderede Bangladesh fra deres Studyportals-kampagner på grund af den "markante stigning i ansøgninger." De vidste problemet var der. De vidste det blev større. Men de valgte at putte sig med det i stedet for at kommunikere proaktivt.

Tre års tavshed førte til en eksplosiv krise, der nu truer både rektorens og ministerens stilling. Dansk Folkeparti kræver nu ministerens afgang på baggrund af sagen.

Hanne Leths Kommunikative Værktøjskasse

Når man står midt i sådan en kæmpe krise mod mette, DF, ministeren, folket og frihedsbrevet hvad gør man så? Hanne Leth Andersen valgte LinkedIn som sin primære kampplads med en række klassiske krisekommunikative greb. Men hvor godt fungerer de?

#uddpol | Hanne Leth Andersen

Debatten om udenlandske studerende fortsætter. Her kan man læse mine svar på kritikken i Sjællandske Medier og Kristeligt Dagblad: Sjællandske Medier: https://lnkd.in/dmYe54Rn Kristeligt Dagblad: https://lnkd.in/dGXsj7un Jeg har også indsendt et debatindlæg til Berlingske Tidende - så det er på vej, hvis de vil bringe det altså:) Bl.a. er det vigtigt at få sagt, at denne overskrift i deres avis er fejlagtig: “RUC’s økonomi skulle reddes af tredjeverdensborgere.” For det første: Selvbetalende studerende har aldrig været et bærende element i RUC’s økonomi. I 2023 og 2024 udgjorde indtægterne fra selvbetalere hhv. en og tre procent af RUC’s samlede økonomi. For det andet: Avisen blander ‘tredjeverdenslande’ og ‘tredjelande’ sammen. Som bekendt er udtrykket ‘tredjeverdensborgere’ en lidt støvet betegnelse for borgere fra fattige lande eller udviklingslande. ‘Tredjelande’ er bare lande uden for EU og EØS, og det er det ord, som RUC har brugt. Altså Canada er et tredjeland, men ikke et tredjeverdensland. #uddpol

LinkedInHanne Leth Andersen

Her den samlede karaktergivning:

1. "Det er bare en opfattelse"-strategien: 00 (Utilstrækkelig)

Hanne Leths første reaktion var at skelne mellem kritikkens "opfattelse" og "sagens fakta." I sit LinkedIn-opslag skrev hun: "Vi er kede af, at statsministeren har den opfattelse."

Det er kommunikationsteknisk set katastrofalt.

I krisekommunikation ER opfattelser virkeligheden. Når statsministeren siger, at RUC driver sin egen udlændingepolitik, så er det ikke nok at sige "det er bare hendes opfattelse." Det lyder arrogant, distanceret og totalt ude af trit med den politiske virkelighed.

Som rektor for et offentligt universitet burde Andersen vide, at legitimitet ikke forhandles på akademiske præmisser. Den skabes gennem overbevisning, ikke korrigering af "misforståelser."

#uddpol | Hanne Leth Andersen

Debatten om udenlandske studerende fortsætter. Her kan man læse mine svar på kritikken i Sjællandske Medier og Kristeligt Dagblad: Sjællandske Medier: https://lnkd.in/dmYe54Rn Kristeligt Dagblad: https://lnkd.in/dGXsj7un Jeg har også indsendt et debatindlæg til Berlingske Tidende - så det er på vej, hvis de vil bringe det altså:) Bl.a. er det vigtigt at få sagt, at denne overskrift i deres avis er fejlagtig: “RUC’s økonomi skulle reddes af tredjeverdensborgere.” For det første: Selvbetalende studerende har aldrig været et bærende element i RUC’s økonomi. I 2023 og 2024 udgjorde indtægterne fra selvbetalere hhv. en og tre procent af RUC’s samlede økonomi. For det andet: Avisen blander ‘tredjeverdenslande’ og ‘tredjelande’ sammen. Som bekendt er udtrykket ‘tredjeverdensborgere’ en lidt støvet betegnelse for borgere fra fattige lande eller udviklingslande. ‘Tredjelande’ er bare lande uden for EU og EØS, og det er det ord, som RUC har brugt. Altså Canada er et tredjeland, men ikke et tredjeverdensland. #uddpol

LinkedInHanne Leth Andersen

2. "Vi har bare fulgt loven"-forsvaret: -3 (Ringe præstation)

Her kommer klassikeren: "Vi har fulgt lovgivningen og handlet inden for de rammer, vi har."

Det er krise-kommunikation kliche- hvad man IKKE skal sige. Særligt når man er en uddannelsesinstitution, hvis eksistensberettigelse hviler på samfundets tillid. Et universitet skal i sin DNA være 110 % legitim ikke blot legalt.  Hvad Mette Frederiksen også eksplicit nævner.

RUC og Hanne Leth kan ikke nøjes med at være juridisk korrekte. De skal være legitimt rigtige. Universiteter er ikke private virksomheder, der kan gemme sig bag lovens rammer og smuthuller. De er samfundsinstitutioner, der skal demonstrere deres værdi for Danmark og de danske værdier. 

At bygge et forsvar på "vi overtrådte ikke loven" er som at sige: Det overbeviser ingen og får dig til at ligne præcis det, du prøver at benægte. En institution på gale veje. 

Fakta om udenlandske selvbetalende studerende på Roskilde Universitet | Hanne Leth Andersen

Jeg har brug for at bidrage med fakta i debatten om udenlandske selvbetalende studerende: I den seneste tid har der været debat om optaget af udenlandske selvbetalende studerende fra Bangladesh på de danske universiteter – og ikke mindst RUC. Vi ønsker at tydeliggøre universitets rolle og tiltag på området, ligesom vi ser positivt på kommende stramninger fra regeringen. 🔵 Ingen markedsføring i Bangladesh Roskilde Universitet har aldrig haft kampagner målrettet Bangladesh. Vi er – ligesom andre danske universiteter – til stede på den internationale platform ’Studyportals’, hvor engelsksprogede uddannelser bliver synlige for ansøgere verden over. Disse kampagner er brede og ikke rettet mod specifikke lande. Allerede fra januar 2022 fik vi ekskluderet Bangladesh fra vores Studyportals-visninger, fordi vi så en markant stigning i ansøgninger. Det betyder, at vores uddannelser ikke fremhæves for brugere i Bangladesh, og at man ikke kan klikke sig direkte fra portalen til Roskilde Universitet fra en IP-adresse dér. 🔵 Roskilde Universitets tiltag Et stort optag fra enkelte lande kan give udfordringer – både i forhold til faglige krav og sproglige kompetencer. Derfor har vi allerede gennemført en række tiltag, som er mulige inden for gældende lovgivning: ➡️ Skærpet sprogkravene for internationale ansøgere. ➡️ Afskaffet vinteroptag, så der kun er én årlig ansøgningsrunde. ➡️ Indført skærpet kontrol af eksamensbeviser. ➡️ Hævet studiegebyret på en specifik uddannelse med stor international søgning. Vi ser allerede nu en effekt af disse tiltag. Vi har – ligesom flere andre danske universiteter – gjort Uddannelses- og Forskningsstyrelsen opmærksom på, at universiteterne har brug for redskaber til selv at regulere optaget, når der opstår ubalancer, og den dialog fortsætter naturligvis. 🔵 Ønske om flere redskaber Vi noterer, at regeringen nu vil indføre ændringer af reglerne, blandt andet i forhold til adgangskrav og betalingsstrukturer. Det er tiltag, vi hilser velkomne. Som universitet kan vi ikke løse problemet alene. Vi har brug for klare rammer, der gælder på tværs af sektoren. Vi vil arbejde tæt sammen med ministeriet, styrelsen og de øvrige universiteter om at sikre en mere balanceret tilgang til internationale selvbetalere. 🔵 Udenlandske selvbetalere ikke afgørende for økonomien Udenlandske selvbetalere indgår som en begrænset del af Roskilde Universitets samlede økonomi. I 2023 - 2024 udgjorde indtægterne fra selvbetalere hhv. en og tre procent af RUC’s samlede økonomi. Det er derfor ikke korrekt, når det er blevet fremstillet, som om universitetet har spekuleret i at optage studerende fra bestemte lande for at sikre økonomien. Det centrale for Roskilde Universitet er at tiltrække dygtige og motiverede internationale studerende, som kan bidrage positivt til det danske samfund. Link til fakta på RUC’s hjemmeside: https://lnkd.in/dxCGvs-p #uddpol

LinkedInHanne Leth Andersen

3. Offer-positionen: -3 (Ringe præstation)

Så kom forsøget på at positionere RUC som offer for strukturelle problemer: "Vi kan som universitet ikke selv regulere optaget efter nationalitet."

Det er bare ikke overbevisende, når man samtidig har interne business cases, der viser 13 millioners nettogevinst på selvbetalende studerende, og dokumenter der beskriver det hele som en bevidst strategi for at sikre universitetets økonomi.

Man kan ikke både være offer og have en forretningsplan for det, man er offer for.

4. Minimeringsstrategi: 2 (Tilstrækkelig)

Her viste Hanne Leth mere kommunikativ snedighed. Hun minimerede den økonomiske gevinst: kun 1-3% af RUCs samlede økonomi kommer fra selvbetalere.

Det er smart spin - indtil man tænker over det. Hvis det kun er 1-3%, hvorfor så ikke bare stoppe med det for tre år siden, da problemerne begyndte? Hvorfor først handle nu, når presset er maksimalt?

Minimeringen skaber flere spørgsmål, end den besvarer.

5. Frem-i-tiden strategien: 7 (God præstation)

Her fungerede kommunikationen bedst. Hanne Leth præsenterede konkrete tiltag:

• Skærpede sprogkrav
• Afskaffet vinteroptag
• Forhøjede studiegebyrer
• Styrket dokumentkontrol
• Balanceret optag fra 2026

Det er klassisk god krisekommunikation: anerkend problemet, tag ansvar, presenter løsninger. Konkrete handlinger slår altid abstrakte forklaringer.

6. Faktaark-strategien: 10 (Fortrinlig præstation)

Hanne Leths smarteste træk var at etablere RUCs hjemmeside som et faktuelt referencepunkt. Alle hendes svar kunne henvise til det samme dokumenterede grundlag. Det skabte konsistens og kontrol over narrativet på tværs af medier.

Fakta om udenlandske selvbetalende studerende på Roskilde Universitet

I den seneste tid har der været debat om optaget af udenlandske selvbetalende studerende fra Bangladesh på de danske universiteter – og ikke mindst RUC. Vi ønsker at tydeliggøre universitets rolle og tiltag på området, ligesom vi ser positivt på kommende stramninger fra regeringen.

RUC.dkAf: Rektoratet, Roskilde Universitet

Pro-tip: At genbruge sine Kristelig dagblad - og Sjællandske-replik på RUCs egen hjemmeside var også snedigt - det omgår betalingsmuren og sikrer maksimal spredning.

7. "Gamle RUC vs. Nye RUC"-narrativet: 2 (Tilstrækkelig præstation)

Her anvendte Hanne Leth en klassisk krisekommunikativ operation: at trække en streg i sandet mellem "det gamle RUC" og "det nye, ansvarlige RUC."

Narrativet var enkelt: Før i tiden reagerede vi bare på ansøgninger (reaktivt og derfor mindre ansvarligt). Nu tager vi aktivt ansvar og skaber balance (proaktivt og derfor legitimt).

Som hun formulerede det: "Allerede i 2022 fjernede vi Bangladesh fra den fælles internationale platform... Vi har skærpet sprogkrav, afskaffet vinteroptag, strammet kontrollen... Så vi har et balanceret optag i 2026."

Det er et genkendeligt mønster: Vi var naive før, men nu er vi kloge. Vi reagerede før, men nu agerer vi. Det "gamle RUC" gjorde fejl, men det "nye RUC" vil det rigtige.

Strategien fungerer delvist - den viser handlekraft og erkendelse af problemer. Men den skaber også spørgsmålet: Hvorfor ventede I så længe? Og hvorfor skal vi tro på jer nu, når I ikke så problemet før?

8. Problemet med at "ligge sig fladt ned halvt": 00 (Utilstrækkelig præstation)

Hanne Leths største kommunikative problem er hendes umulige balancegang mellem undskyldning og forsvar. Hun ville både anerkende problemet OG forsvare RUCs handlinger. Hun ville både sige undskyld OG forklare hvorfor de ikke rigtig havde gjort noget forkert.

Det fungerer ikke.

I krisekommunikation skal man vælge: Enten ligger man sig fladt ned og tager det fulde ansvar. Eller også forsvarer man sig og argumenterer for sin position. Man kan ikke gøre begge dele simultant uden at miste troværdigheden.

Når Hanne Leth skriver "Vi er kede af, at statsministeren har den opfattelse" (undskyldning) og i samme åndedrag "Vi har fulgt lovgivningen og handlet inden for de rammer, vi har" (forsvar), så sender hun modsatrettede signaler.

Budskabet bliver: Vi beklager, at I er utilfredse, men vi har ikke gjort noget forkert. Det er den værst tænkelige position i en krise - det lyder som manipulation snarere end ærlighed.

Enten skulle hun have sagt: "Vi har fucked up, og vi tager det fulde ansvar." Eller også: "Vi står ved vores beslutninger og forklarer hermed hvorfor."

Det halve forsvar og den halve undskyldning overbeviser ingen og irriterer alle.

9. "Det er alles problem"-strategien: -3 (Ringe præstation)

Spredt i forsvaret er konstante forsøg på at sprede ansvaret ved at gøre RUCs specifikke problemer til hele universitetssektorens generelle udfordring.

Som hun skrev: "Udfordringen er bred og berører hele sektoren" og "Som universitet kan vi ikke løse problemet alene. Vi har brug for klare rammer, der gælder på tværs af sektoren."

Det er klassisk ansvarspulverisering: Hvis alle har problemet, så er det ikke længere vores problem.

Men argumentet falder fra hinanden, når man ser på tallene. Hvorfor er det så kun RUC, hvor hver sjette studerende kommer fra Bangladesh? Hvorfor er det RUC, der har 13 millioners nettogevinst på bangladeshiske studerende? Hvorfor er det RUCs business cases, der lækker til medierne?

Hvis det virkelig var "hele sektorens problem," hvorfor står RUC så alene i mediernes søgelys?

Sandheden er, at RUC havde et særligt aggressive optag fra Bangladesh sammenlignet med andre universiteter. At skjule sig bag "alle andre gør det også" virker som en dårlig undskyldning frsnarere end ansvarlig universitetsledelse.

Det bliver endnu mere problematisk, når Hanne Leth skriver: "Vi har allerede gennemført en række tiltag, som er mulige inden for gældende lovgivning" - implicit besked om, at hvis de andre universiteter også har problemer, så er det fordi lovgivningen er forkert, ikke fordi RUC har handlet forkert.

Det er en elegant måde at flytte skylden fra RUCs beslutninger til Christiansborgs regelsæt. Men det overbeviser ikke, når RUC så tydeligt skilte sig ud fra mængden.

10. Mediekorrektionen: -3 (Ringe præstation)

Et af Hanne Leths mets problematiske greb rr hendes desperate forsøg på at korrigere medier for faktuelle fejl. Hun skrev blandt andet: "Det er faktuelt forkert, når Sjællandske skriver i en leder, at Roskilde Universitet har ladet 21 udenlandske studerende slippe igennem med falske eksamensbeviser."

Det er arrogant pedanteri midt i en legitimitetskrise. Forskellen mellem "21 opdagede" og "21 sluppet igennem" er irrelevant, når den grundlæggende kritik handler om, at systemet er så løst, at svindel overhovedet kan forekomme i det omfang.

At kæmpe om detaljer, når huset brænder, får dig til at ligne en der mangler situationsfornemmelse.

Hanne Leths Skjulte Kulturkamps-framing: Multikulturelister vs. Den Almindelige Dansker

Bag Hanne Leths LinkedIn-kommunikation lå der en mindre åbenlys, men strategisk vigtig dimension: forsøget på at frame krisen som en del af den bredere kulturkamp om indvandring og mangfoldighed.

Hendes gentagne referencer til "diversitet som styrke," "internationalt studiemiljø" og "berigelse af vores fællesskab" var ikke tilfældige. Det var signaler til centrum-venstre og multikulturelle danskere om, at dette egentlig handlede om mere end RUCs optag - det handlede om, hvor åbent og inkluderende Danmark skal være.

Mellem linjerne lå der en klar besked: Kritikken af RUC er ikke bare om universitetsadministration, det er en del af højrefløjens bredere angreb på mangfoldighed og internationalisme. Vi er ikke bare under angreb for vores optag - vi er under angreb for vores værdier.

Strategien var at mobilisere de danskere, der ser kritik af internationale studerende som udtryk for snæversynethed og fremmedhad. For denne gruppe skulle RUCs krise ikke handle om økonomiske motiver eller manglende samfundsansvar, men om en beklagelig tilbagevenden til 1990'ernes integrationsdebat.

Men strategien fejlede totalt.

Det skjulte problem er, at "den almindelige dansker" - som Mette Frederiksen så mesterligt appellerede til - ikke opfatter hver sjette Bangladesh-studerende som en mangfoldighedsgevinst. De ser det som et system, der ikke fungerer for danske interesser.

Når Hanne Leth talte om "berigelse" og "internationale perspektiver," hørte den almindelige dansker: prioritering af udenlandske studerendes økonomi over danske studerendes muligheder. Hendes akademiske idealer om internationalisme stødte på folkelig skepsis over for systemudnyttelse.

Kulturkamps-framingen virkede måske på hendes LinkedIn-følgere, men den gjorde intet for at overbevise dem, der skulle overbevises - skeptiske danskere, der allerede havde mistanke om, at eliteinstitutioner prioriterer ideologi over praktisk fornuft.

Det Strukturelle Problem og Læringspunkterne

Den dybere pointe er, at RUCs kommunikation fejlede, fordi den ikke anerkendte krisens grundlæggende karakter. Det her handlede aldrig om fejlkommunikation eller misforståelser. Det handlede om legitimitet.

Issues Management er Overlevelse

RUCs største fejl skete for tre år siden, ikke under krisen. Når man ekskluderer Bangladesh fra sine kampagner i 2022 på grund af "markant stigning i ansøgninger," men ikke kommunikerer åbent om problemet, så er man dømt til at tabe, når historien kommer frem.

Proaktiv kommunikation handler ikke om at løse alle problemer på forhånd - det handler om at eje din egen historie, før andre gør det.

Legitimitet beats Legalitet altid

For offentlige institutioner er det ikke nok at være juridisk korrekt. Man skal være samfundsmæssigt forsvarlig. Hanne Leths gentagne referencer til, at RUC "har fulgt loven," viser en fundamental misforståelse af, hvad der skaber tillid til offentlige institutioner.

Borgere forventer ikke blot, at deres universiteter overholder loven - de forventer, at de aktivt bidrager til samfundets bedste.

Kompleksitet er ikke et forsvar

Hanne Leths forsøg på at forklare kompleksiteten i universitetslovgivning og internationale optag var dømt til at fejle. Når statsministeren angriber med folkelig klarhed ("hver sjette studerende fra Bangladesh"), så kan man ikke svare med teknokratiske nuancer.

I krisekommunikation vinder simpelhed over sandhed hver gang.

Social Media Memory er ubarmhjertig

Dette bringer os til krisens måske mest tragikomiske element - og det perfekte eksempel på, hvorfor man ikke kan skille fortid og fremtid ad i moderne krisekommunikation.

Den Uheldige Digitale Fortid

For mindre end en uge før denne analyse blev skrevet - mens RUC stadig kæmpede med efterdønningerne af krisen - publicerede Hanne Leth Andersen dette LinkedIn-opslag:

"💚 Welcome to our new international students at Roskilde University! 💚 Yesterday, we welcomed this year's international full-degree students at Roskilde Conference Center (Roskilde Hallerne). The room was buzzing with energy, diversity, and curiosity as students from all over the world took their first steps into life at RUC and in Roskilde. Our unique approach to learning emphasises collaboration, interdisciplinarity, and openness to diversity. Your perspectives and experiences will enrich not only your own studies, but our entire community. To our new students: 🤓 Embrace academic challenges 🌿 Learn from cultural differences 🤝 Engage socially – build friendships"

Læs det igen.

En uge efter at have kæmpet for sin karriere i en krise om for mange internationale studerende, byder hun igen internationale studerende velkommen på LinkedIn - med emojis og alt.

Det er ikke ond vilje. Det er mangel på situationsfornemmelse.

Opslaget illustrerer det ultimative problem i Hanne Leths krisekommunikation: Hun forstod aldrig, at det ikke handlede om de faktuelle detaljer i RUCs optag. Det handlede om, hvorvidt RUC prioriterer internationale studerendes betalingsevne over dansk samfunds behov.

Når hun en uge efter krisen igen begejstret promoverer "diversity" og internationale studerende som "berigelse" for RUC, sender hun signalet: Vi har lært intet, og vi agter at fortsætte som hidtil.

Det er måske det mest skadelige kommunikative signal, hun kunne have sendt.

Dommen

Hanne Leth Andersens samlede LinkedIn-kommunikation får karakteren 4 (Jævn præstation).

Hun viste disciplin i budskabslevering og handlekraft i løsningspræsentation. Men hun mistede den kommunikative initiativ ved at vælge defensiv kompleksitet over offensiv klarhed.

Hendes største fejl var at tro, at hun kunne intellektualisere sig ud af en politisk krise. Man kan ikke forklare sig til legitimitet - man skal demonstrere den.

Og når man, få dage efter krisen, igen promoverer præcis det, som skabte krisen, så demonstrerer man det modsatte af det, man påstår at have lært.

Læringen?

Når statsministeren siger "prøv at sige sætningen," så er det ikke fordi hun vil høre dine forklaringer. Det er fordi hun allerede har vundet debatten.

I moderne krisekommunikation handler det ikke om at have ret - det handler om at være overbevisende. Og der tabte RUC stort.

Læs mere om sagen:

Frihedsbrevets oprindelige afsløring: Universitet brugte udenlandske studerende til at score millioner: Minister vidste intet Den journalistiske baggrund for hele krisen. Frihedsbrevet afslørede RUCs interne business case med mål om 13 millioners nettogevinst på bangladeshiske studerende og dokumenterede 21 tilfælde af forfalskede eksamensbeviser.

Mette Frederiksens berømte angreb: "Prøv at sige sætningen. Folk tror jo, det er løgn" Statsministerens interview i Politiken, hvor hun leverede det kommunikative nakkeslag, der definerede hele debatten. Eksemplarisk politisk retorik, som Hanne Leth aldrig formåede at svare ordenligt på.

BT's dækning af statsministerens kritik: Mette Frederiksen angriber dansk universitet: Folk tror det er løgn Bredere mediedækning af statsministerens usædvanligt hårde kritik af RUC og universitetets reaktion på angrebene.

TV2's live-dækning af Socialdemokratiets årsmøde: Socialdemokratiet holder årsmøde - Mette Frederiksens tale Direkte dækning fra partikongresområdet, hvor statsministeren for første gang offentligt udskammede RUC. Viser den politiske kontekst for hendes angreb.

Berlinges omfattende journalistiske serie: Berlingske lavede den mest gennemgående journalistiske dækning af sagen med flere artikler:

• "De strømmer hertil fra Bangladesh - nu er studievisum blevet tredjeverdensborgeres vigtigste jobbillet"
• "RUCs økonomi skulle reddes af tredjeverdensborgere: Advarede selv mod betydelige faglige udfordringer"
• "Minister giver sig selv deadline for opstramning i tilstrømning af bangladeshiske studerende"

RUCs officielle forsvar: Fakta om udenlandske selvbetalende studerende på Roskilde Universitet Universitetets faktaark - Hanne Leths smarteste kommunikative træk. Konsistent reference-punkt for alle hendes medieudtalelser, selvom indholdet ikke overbeviste om RUCs uskyld.

Hanne Leths debatindlæg i Sjællandske: Rektor: Vores fokus er at uddanne dygtige studerende – danske som internationale Hendes forsøg på at korrigere "faktuelle fejl" i mediedækningen. Eksempel på hvordan man ikke skal kommunikere i en legitimitetskrise - pedantisk fokus på detaljer frem for den store fortælling.

Debatindlæg i Kristeligt Dagblad: Rektor i modsvar: Vi kan ikke styre internationale studerendes grunde til at søge ind Mere forsvar med fokus på "kompleksitet" og "vi kan ikke gøre for det"-argumenter. Viser Hanne Leths vedvarende misforståelse af krisens karakter.

Bent Winthers ekspertkommentar: "Jeg kan ikke mindes, at jeg har hørt lignende beskyldninger fra en dansk statsminister" Berlingskes politiske kommentator sætter statsministerens angreb i historisk perspektiv og forklarer, hvorfor det var så "dybt skadeligt" for RUC.

Politiske konsekvenser: DF ønsker uddannelsesminister væltet efter RUC-afsløringer Hvordan krisen eskalerede til at true ikke bare RUCs rektor, men også undervisningsminister Christina Egelunds position. Viser sagens fulde politiske sprængkraft.

Kristeligt Dagblads lederartikel: Studerende fra Bangladesh skal ikke redde RUC's bundlinje Editorial kritik der pointerer hvordan "RUC har gjort sig økonomisk afhængige af en særlig gruppe studerende."

TV2 ØST's regionale dækning: RUC oplever markant stigning i studerende fra Bangladesh Lokal mediedækning med fokus på de konkrete tal: fra 9 studerende i 2020 til 300 i 2024.

Uddannelsesmediernes fokus: RUC om Bangladesh-sag: "Vi har brug for klare rammer" Fagmedier i uddannelsessektoren dækkede sagen med fokus på de strukturelle problemer i universitetssektoren.

Aarhus Universitetsavis' bredere perspektiv: Ikke kun på AU: Studerende fra Bangladesh strømmer til danske universiteter Viser at RUC ikke var ene om problemet - også SDU, AU og andre universiteter oplevede lignende stigninger.

Den Korte Avis' samfundskritiske vinkling: Studerende fra Bangladesh strømmer til Danmark – udlændingepolitikken underløbes Kritisk analyse af hvordan studievisa bruges som "bagdør" til det danske arbejdsmarked, trods regeringens påståede "strammeste udlændingepolitik i EU."

24NYT's karakteristik: Grotesk skandale på RUC Politiske reaktioner hvor Liberal Alliance kalder situationen "fuldstændig vanvittigt" og DF taler om "31 millioner kroner ved de facto at undergrave Danmarks udlændingepolitik."

Historisk parallel - de kinesiske studerende: Som dokumenterne viser, er dette ikke RUCs første krise med internationale studerende. Allerede tidligere har universitetet oplevet lignende problemer med store grupper fra enkelte lande - dengang kinesiske studerende der klagede over at være havnet i "akademisk ghetto af kinesere." Historien gentager sig, men denne gang med langt værre politiske konsekvenser.

Fagbladet 3F's vinkling: Enorm stigning: Hver sjette studerende er fra Bangladesh Fagbevægelsens perspektiv på hvordan studievisa påvirker det danske arbejdsmarked.