Sass’ kamp for frifindelse i offentligheden er tabt

Henrik Sass har med bogudgivelse og langt interview med Henrik Qvortrup forsøgt at opnå frifindelse i offentligheden. Den kamp har den tidligere minister tabt.

Offerfortælling og naivitet

Efter udgivelsen af Henrik Sass Larsens bog “Tilbageslag”, og ikke mindst et langt BT-interview med Henrik Qvortrup, står det klart, at det er disse to ben, Sass Larsens forsvarsstrategi står på.

Offerfortælling, fordi Sass Larsen hævder, at årsagen til at han har anskaffet sig store mængder film og billeder med seksuelle overgreb på børn i jagten på materiale med overgreb på ham selv.

Naivitet fordi han i sin nys selvudgivne bog hævder, at han ikke overvejede, hvor ulovlig anskaffelsen af overgrebsmaterialet var. Han troede angiveligt, at han var på den sikre side, hvis bare han slettede det anskaffede materiale efterfølgende.

Hvis det står til troende, er det en til dumhed grænsende naivitet for en tidligere toppolitiker og minister.

Både BT-interviewet og bogen må ses som elementer i et forsøg på genoprettelsen af et image, der er pulveriseret.

At dømme efter reaktionerne, er det er forsøg der langt fra er lykkedes.

Flere spørgsmål end svar

Denne skribent har ikke læst Henrik Sass Larsens bog ”Tilbageslag”. Men det er der andre der har. Og den generelle dom over bogen kan med sammenfattes med Informations ord under overskriften ”En ringe apologi fuld af huller”.

”Det er ikke rart at læse Henrik Sass Larsens selvbiografi, der hverken fungerer som bog, frikender ham for de forbrydelser, han er anklaget for – eller besvarer de mange spørgsmål, offentligheden sidder tilbage med.”

Samme konklusion kommer Weekendavisen frem til:”Man efterlades endnu engang med langt flere spørgsmål end svar – og man sidder på ingen måde tilbage med en klokkeklar tro på hans erklærede uskyld, lyder det i en anmeldelse af bogen.

Eller Ekstra Bladets meget Ekstra Bladet-agtige dom: ”Elendigt spin”.

Hvis formålet med bogens udgivelse var at nære det frø af tvivl, som Henrik Sass Larsen trods alt havde formået at plante siden tiltalen blev offentlig kendt., så er missionen mislykkedes.

Bogen skulle vinde slaget om Henrik Sass’ omdømme i offentligheden. Det slag er tabt.

Strategien Qvortrup

Henrik Qvortrups timelange interview med Henrik Sass op til bogudgivelsen er hård kost. Både på grund af sagens frastødende substans, men også fordi det viser et menneske i opløsning, der giver indtryk af at være temmelig medicineret.

Rationalet bag at give interview til en journalistisk hardhitter som Qvortrup giver sig selv, hvis man har blot en smule indblik i pressestrategi: Ved valget af en hård hund på et tabloidmedie forsøger Sass Larsen at vise, at han ikke har noget at skjule, og at han er klar til lade sig gennemlyse.

Problemet er så blot, at dette træk falder til jorden, når argumenter og narrativ ikke hænger sammen, men kan koges ned til ovennævnte to ben: Offerfortælling og naivitet.

Strategien fejler, fordi præmisserne er for søgt. 

Henrik Sass’ kamp for frikendelse i offentligheden er tabt. På det foreliggende grundlag er det svært at se, at det ikke også skulle være tilfældet i retssalen.