Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Selvstændig kommunikationsspecialist til Hele Danmarks Klubhus

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC
Selvstændig kommunikationsspecialist til Hele Danmarks Klubhus

Hos DBU drømmer vi om et Danmark, hvor flere børn trives og færre oplever at stå på sidelinjen.  
Vi drømmer om, at fodbolden i endnu højere grad bidrager til at nå det mål.  
Og vi drømmer om, at hele Danmark kender vores ambition, og at alle dele af fodboldmiljøet bakker op og hjælper med at løfte vores mål.  
Derfor har vi skabt Hele Danmarks Klubhus. 
Og du skal hjælpe os.  

Om stillingen
Som kommunikationsspecialist får du det primære ansvar for at sikre stærk, relevant og værdibaseret kommunikation om Hele Danmarks Klubhus’ ambitioner, initiativer og fremskridt.  
Du skal udarbejde kommunikationsplan for projektets levetid og sørge for løbende eksekvering på denne via flere platforme. 
Du skal selvstændigt kunne se idéer, vinkler, arrangementer og kampagner, der understøtter projektets formål og være bevidst om, hvordan du rammer målgrupperne bedst i både valg af historier og platforme.  
Det vil også være dit ansvar at have den kommunikationsfaglige rådgivning, koordinering og sparring med partnerne i projektet, samt DBU’s stakeholders i fodboldmiljøet og øvrige samfundsaktører på dagsordenen.  
Du vil få en vigtig rolle i opbygningen af en kultur, hvor vi hele tiden er nysgerrige på at afprøve nye veje og finde løsninger, der kan skabe forandringer for børn, forældre og trænere i målet om at skabe mere trivsel og fællesskab. 
Jobstart er april 2026 eller hurtigst muligt. Din base vil være i Fodboldens Hus i Brøndby med aktiviteter rundt i landet.  

Hovedopgaver: 

  • Du bliver strategisk kommunikationsrådgiver for programmets ledelse, partnere, stakeholders og bestyrelse.
  • Du udarbejder kommunikationsplan og eksekverer løbende på denne i projektets fem-årige levetid. Du opbygger relevante platforme og formater til fortløbende kommunikation til relevante målgrupper.
  • Du inddrager læringsmiljøet, cases, paneler og andre, der er med til løbende at udvikle HDK og projektets læringer og resultater.
  • Kendskabet til Hele Danmarks Klubhus skal etableres. Du er derfor ansvarlig for ekstern kommunikation og brandopbygning af HDK’s formål, initiativer og resultater, der også kan bruges af andre.
  • Rollen indebærer også væsentlig stakeholder management og public affairs (i tæt samspil med DBU’s public affairs afdeling), hvor interessenter, partnere og andre samfundsaktører forstår HDK’s formål og relevans og meget gerne selv engagerer sig positivt i projektet. 

Om dig: 

  • Du har en kommunikativ baggrund som enten journalist eller kommunikationsuddannet.
  • Du har et skarpt blik for samfundsdagsordenen og forstår at se vinkler og historier, der understøtter Hele Danmarks Klubhus som samfundsaktør i både intern og ekstern kommunikation.  
  • Du har erfaring med klar målgruppekommunikation, der er relevant og motiverende for modtageren.   
  • Du kan navigere i et politisk miljø og forstår, at stakeholder management er afgørende for at lykkes med kommunikation, der virker. Erfaring med public affairs fra politiske miljøer eller organisationer er derfor en fordel.
  • Du har minimum 5 års erfaring, og du kan arbejde selvstændigt, handlekraftigt og ansvarsfuldt med kreativ idéudvikling, projektstyring, kommunikationsplaner og stakeholder management.  
  • Du brænder for børns trivsel, foreningslivet og for at skabe forandringer, der gør Danmark til det bedste land at være barn i. 

Faglige kompetencer 

  • Kommunikationsfaglig baggrund og erfaring.
  • Erfaring med selvstændig projektledelse, udarbejdelse af kommunikations- og publiceringsplaner på tværs af platforme. 
  • Erfaring med planlægning og deltagelse på nationale events. F.eks. Folkemødet og Fodboldens Kongres. 
  • Stærk i skriftlig kommunikation både eksternt og til interne præsentationer.  
  • Gerne erfaring med planlægning og eksekvering af større kampagner i samspil med eksterne leverandører.  
  • Erfaring med some inkl. targeting til målgrupper.
  • Kan se klare vinkler i komplekse problemstillinger og materialer.
  • Erfaring med politiske miljøer og interessenthåndtering internt og eksternt.
  • Har arbejdet nøje med kommunikation til specifikke målgrupper, herunder fokus på relevans og brugerbehov.
  • Evner at finde gode cases og eksempler på HDK’s fremskridt og formål.
  • Du skal kunne arbejde op mod og levere indhold og materialer til HDK’s ledelse og bestyrelse.
  • Indgående kendskab til og relationer til dansk presse.
  • Det er et krav for ansættelsen, at du har en ren børneattest.  

Personlige kompetencer 

  • Stort drive, kreativ og selvstændig i at drive projekter frem.
  • Faglig tyngde og personlig troværdighed, der skaber tillid i samarbejdet.
  • Samarbejdsvillig, positiv og optaget af at skabe relationer i komplekse. interessentlandskaber. 
  • Ambassadør for projektet og kan få følgeskab i andre dele af organisationen. 
  • Kommunikativ stærk med evne til at formidle klart og målrettet.
  • Nysgerrig og villig til at udfordre plejer.  
  • Samfundsengageret.  

Om Hele Danmarks Klubhus
Hele Danmarks Klubhus er det største og mest ambitiøse projekt i DBU’s historie. Programmet skal sikre bedre trivsel for børn og unge, styrke sammenhængskraften over hele landet, sikre moderne rammer og faciliteter for både vores yngste og vores bedste samt sikre, at viden og innovation bliver til gavn for alle. 
Projektet har tre store hovedopgaver:  
Gennem den Almennyttige Pulje skaber vi nye former for læring gennem leg i klubberne og kompetenceløfter vores frivillige. Vi udfordrer de gængse træningsmetoder og pædagogiske tilgange i ambitionen om at skabe mere trivsel og fællesskab for såvel børn, forældre, trænere og andre frivillige.
Med etableringen af ni regionale topmoderne og nytænkende fodboldcentre skaber vi rammerne for inspiration, udvikling og uddannelse i klubber over hele landet.
I Høje Taastrup opfører vi et innovativt Campus som bliver et moderne fodboldunivers med baner, træningsfaciliteter, hotel og læringsmiljøer for hele dansk fodbold. Campus skal efter planen stå færdigt i 2029.  

Vi glæder os til at få dig med på holdet 
Vi tror på, at en stærk og inkluderende kultur er nøglen til succes. Derfor arbejder vi konstant på at udvikle en legende og performance-drevet organisation, hvor samarbejde og innovation trives. 
Humor og faglig ansvarlighed er afgørende for at vi lykkes, og vi stræber efter at give plads til begge dele i en afvekslende hverdag med stor selvstændighed i opgaveløsningen og med en bred samarbejdsflade på tværs af organisationen. 
Vi har gode relationer, som en prioriteret del af vores arbejdsmiljø, og stræber dagligt efter at være nysgerrige på hinanden og vores processer for at blive bedre og dygtigere. 
 
Yderligere oplysninger 
Du kan læse mere om Hele Danmarks Klubhus her: https://www.dbu.dk/samfundsansvar/hele-danmarks-klubhus/  
Har du spørgsmål til Hele Danmarks Klubhus og/eller jobbet som kommunikationsspecialist kan du kontakte Marianne Løth, programleder for Den Almennyttige Pulje, på 26526250 / mape@dbu.dk eller Christian Schultz, kommunikationschef, på chsc@dbu.dk / 31414185.
 
Ansøgningsproces 
Send dit cv samt en ansøgning via linket i stillingsopslaget. Vi er særligt nysgerrige på, hvordan du ser dig selv i rollen og den værdi, som lige præcist du kan skabe. 
Ansøgningsfristen er 11. februar 2026. 
Første samtale holdes torsdag den 19. og fredag 20. februar 2026. En eventuel anden samtale finder sted tirsdag 24. februar 2026.

Søg stillingen her

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Read More