Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak

Senior Brand Creator

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC
Senior Brand Creator

Kan du forvandle oplevelser til fortællinger – og fortællinger til brand-love? Mellemfolkeligt Samvirke (ActionAid Denmark) er i gang med at opbygge en ny måde at engagere og aktivere mennesker på.

Som Senior Brand Creator bliver du en nøglespiller i arbejdet med at forme og drive vores visuelle univers – og skabe kampagner, der gør vores fortællinger levende på tværs af platforme. Du er med dér, hvor det sker – til events, produktioner og signatur-oplevelser – og forvandler stemningen, energien og historien til visuelt indhold, der får mennesker til at stoppe op, mærke efter og engagere sig.

Rollen kombinerer kreativitet, grafisk design og branding med kommerciel forståelse og en stærk sans for storytelling. Du bliver en del af vores nye Engagement & Marketing-team, der udvikler signaturevents, sponsorater, ambassadørprogrammer og kampagner, som skal engagere bredere og skabe nye indtægter. Teamet arbejder på tværs af organisationen og skal formidle Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde – både i Danmark og internationalt – ud til et større mainstream-publikum.

Om rollen

Som Senior Brand Creator får du ansvaret for at:

  • Udvikle og eksekvere visuelt stærke kampagner omkring events, produktioner og partnerskaber
  • Skabe indhold, der lever på tværs af platforme – fra live-oplevelser til SoMe, web, annoncer og presse
  • Være med “ude i felten” og omsætte oplevelser til levende, engagerende indhold
  • Bidrage til branding og storytelling, der styrker MS’ profil og position i offentligheden
  • Sikre visuel sammenhæng, tone og kvalitet på tværs af alle formater
  • Udvikle nye kreative koncepter og indholdsformater, der skaber både engagement og økonomisk værdi

Om dig

Du har dokumenteret erfaring med grafisk design, branding og kampagneproduktion – og du forstår, hvordan man får et brand til at leve i praksis.

Derudover har du:

  • Erfaring med fotoproduktion, billedbehandling og videoproduktion
  • En stærk visuel sans og forståelse for storytelling, der skaber engagement og genkendelse
  • Evnen til at koble kreativitet med strategiske og kommercielle mål
  • Indsigt i de nyeste visuelle trends på sociale medier og et sikkert greb om formater, algoritmer og tonalitet
  • Gerne erfaring fra bureau-verdenen, kultur-, event- eller kommunikationsbranchen – og bringer et friskt blik ind i en purpose-drevet organisation
  • Du trives i et internationalt miljø, hvor engelsk er det officielle arbejdssprog – men du mestrer dansk på et niveau, hvor du kan skrive, så englene synger, og skabe visuelt og sprogligt indhold, der får et dansk publikum til at mærke, hvad vi kæmper for.

Kort sagt

Du bliver en del af et team, der bygger et nyt brandunivers, hvor NGO-kommunikation møder kommerciel storytelling.

Hvis du kan få mennesker til at mærke en sag – og samtidig få brandet til at vokse – så er det dig, vi leder efter.

Ansættelse & Proces

Stillingen er fuldtid med base på Mellemfolkeligt Samvirkes hovedkontor på Fælledvej i København N. Vi tilbyder flextidsordning, betalt fri mellem jul og nytår og en populær frokostordning i restaurant Villette.

Første samtaler afholdes den 13. november, og udvalgte kandidater går videre til anden samtalerunde den 19. november. De kandidater, der inviteres til anden samtale, får en case-opgave der skal laves forud for samtalen.

I Mellemfolkeligt Samvirke værdsætter vi mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap eller baggrund.

For mere information kan du kontakte Christina Thiemer, Direktør for Engagement & Forretningsudvikling – cth@ms.dk eller Angela Valldorf, HR Partner – ava@ms.dk

Søg stillingen her

Copenhagen ROC profile image
af Copenhagen ROC

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere