Essay

Sex med algoritmen. Be aware for begærsmaskinerne kommer

Begærsmaskinerne kommercialiserer intimitet som forretningslogik og omdanner samtalegrænsefladen til det nye område for begæret. Companion-økonomien er her.

by Brian Due

Opdateret oktober 27, 2025

OpenAI åbner fra december for erotisk indhold i ChatGPT for såkaldt ”verificerede voksne”. xAI har allerede sendt sin gotiske anime-pige Ani ud i verden som “emotional companion.” Se topbillede af artiklen. Der findes allerede en række services, der kan "hjælpe" med at modificerer chatbotten/avataren.

Det næste er selvfølgelig, at de animerede karakterer kommer til at ligne rigtige mennesker mere (skridt for skridt). Se fx den her brugergenerede version af Ani-karakteren:

BigTech forsøger med andre ord at skubbe begæret fra det mellemmenneskelige til brugergrænseflader.

En illusion af nærhed uden risiko, sårbarhed uden krop, kærlighed uden andre mennesker.

Den emotionaliserede erotik som en “girlfriend experience” bliver den store vinder. Fra sex med kroppe til sex med algoritmer.

Erotik som engagementsmotor: ”emotional commodification,” or horniness as a revenue stream”, som de skriver i Wired. AI-companions kapitaliserer på løftet om følelsesmæssig medspil.

Er det virkelig den vej det ”enorme potentiale” GenAI har lovet os går? En ny tid hvor intimitet bliver et software-produkt?

Companion-økonomien vokser hurtigt, og dens forretningslogik vil kolonisere intimiteten.

Erotik for verificerede voksne

Den 14. oktober 2025 meddelte OpenAI, at ChatGPT fra december 2025 vil tillade modent indhold (mature content) for brugere, der verificerer, at de er voksne. Sam Altman (OpenAI’s CEO) formulerede det som en del af princippet “treat adult users like adults”. Samtidig planlægges funktioner som valg af tone og personlighed i ChatGPT (“If you want your ChatGPT to respond in a very human-like way, or use a ton of emoji, or act like a friend…”).

OpenAIs “erotik for verificerede voksne” hviler på age-gating og risikostyring. Men kan alderskontrol i praksis forhindre unges adgang?

Et kapløb mod initimitetens afslutning

Det hele er en del af det kæmpestore marked for AI companionship der er på vej. Et kapløb, hvor Character.AI, Replika og xAI allerede monetiserer companionship, og hvor ChatGPT nu er vej ind.

I juli 2025 lancerede xAI en funktion kaldet “Companions” for deres chatbot Grok: 3D-animerede figurer (bl.a. “Ani” fra topbillede) som brugere kunne interagere med. Ani beskrives som “goth anime girl” med lingerie-æstetik, og der rapporteres om seksuelt eksplicit samtaler og rolle-spil.

Spol fx frem til minut ca. 15 i denne video for bare at få en lille oplevelse af Ani's sexualiserede kommunikationsform.

I den her video, som ligger bag Youtubes adult-grænse, kan I se hvordan Ani-botten er uden hæmninger:

Ani’s gotiske anime-iscenesættelse er ikke neutral pynt. Den koder begær gennem kulturens troper. Når et produkt kombinerer lolita-æstetik og flirtende persona, er det et markedsvalg med normative implikationer. Men at der er penge og udvikling i sex i selvfølgelig ikke en ny hiestorie.

Den gamle lære: Pornografiens innovationsparadoks

Det kan virke overraskende, men pornografiens rolle som teknologisk accelerator er velkendt: betalingssystemer, videostandarder og distribution blev ofte udviklet dér først, før de blev mainstream. Se fx Martin Bauns oversigt her. Pornoudbydere var fx tidligt ude med VHS-båndet, hvilket bidrog til udbredelsen af VCR-formatet generelt. Online betalinger og abonnementsmodeller blev raffineret før mainstream e-handel. Live video-chat og hurtigt mobilinternet blev delvist udviklet af behovene i voksenunderholdning for streaming og interaktivitet. At BigTech nu åbent integrerer “voksen-tilstande” i generative assistenter, er derfor ikke overraskende.

Tingsliggørelsen på speed

Hvad sker der mon med os mennesker når vi erstatter kroppe af kød med simuleringer af empati?

De fleste af os mener stadig vi er klogere og bedre end maskiner. Men overfor produkter der indædt er designet til at fastholde vores opmærksomhed må vi i stigende grad erkende, at det er en illusion der skyldes uvidenhed om, hvordan vi selv fungerer.

Vi tror, vi kan holde til alt, og styre det meste. Men det kan vi ikke.

Når samtalen inkorporerer æstetik, lyd og gestik, opstår en somatisk illusion af kroppens nærvær uden krop. Resultatet kan være en langsom sensorisk afvænning. Hvis vi mister erfaringen af, at det netop er andre levende mennesker, der stabiliserer og kalibrerer vores indre liv, bliver vi tilbøjelige til at tro, at maskiner kan overtage.

I fremtiden ser vi et interface, der aldrig bliver træt eller siger nej. Den perfekte partner men uden det, der gør samtalen og livet i det hele taget til noget virkeligt: muligheden for fravær, modstand, friktion, multisensoriske oplevelser og frihed.

Et perspektiv til Deleuze & Guattari og Baudrillard: Desiring-machines og begær som simulacrum

For Deleuze og Guattari er begæret ikke en mangel men en produktiv kraft. Begæret producerer forbindelser. AI-companions er så ikke blot objekter for vores lyst, men medproducenter af begæret fordi de udgør nye “desiring-machines”. Vi står med en teknologisk reterritorialisering af begæret der kommercialiserer bestemte former for intimitet. Begær gøres til endnu et produkt i platformens økonomi.

MEd Baudrillard kan vi måske kalde det den hyperreale erotik: en simulation, der erstatter virkeligheden. I chatbot-verden begærer vi ikke længere hinanden, men tegnet for begær. Chatbotten bliver bliver et symbol på den ideelle samtalepartner der altid forstår. I hyperrealiteten glider forholdet mellem ægthed og konstruktion sammen. Vi bliver deltagere i et sprogspil, hvor alt kan ligne intimitet, men hvor det egentlige menneskelige udviskes.

“Jeg er her for dig” betyder ikke, at nogen er der, men at modellen har genereret en ytring, som i datasættet korrelerer med omsorg og begær.

Silicon Valley ser ingen problemer. Der, hvor mennesker bliver udnyttet, ser investorer muligheder. Tag ikke fejl. BigTech vil os det ikke godt. De vil deres pengepung det godt.