Snyder de studerende med AI?
Er ChatGPT snyd eller fremtiden ingen skal snydes for?
Ny forskning afslører, at studerende ikke bruger AI til plagiat, men som intelligent skrivepartner der frigør tid til dybere tænkning og bedre læring.
Tavsheden der afslører sandheden
Spørg henkastet ud i lokalet, om der er nogen af dine studerende, der bruger AI til deres skriftlige opgaver – og du bliver sandsynligvis mødt af en rungende tavshed og flakkende blikke. Det er der selvfølgelig – og du ved det. Men de tør ikke at indrømme det, for de ved, at du tror, de bruger deres AI-buddy til snyd og plagiat.
Om skriveprocessens kaos: "Det færdige produkt er jo et kludetæppe af spørgsmål og svar, af forkerte – men interessante – begyndelser, det er et sammenfiltret kaos af tænkning og skrivning... Hele dette kaos er usynligt nu – men det er i dette mix af skidt og kanel, at de erkendelsesmæssige fremskridt vokser frem." – Susanna Siegel, Harvard
Heldigvis er der forskere, der undersøger de faktiske forhold i AI-landskabet. Én af dem er Jeanne Beatrix Law, engelskprofessor ved Kennesaw State University i Georgia. I modsætning til de fleste af sine kolleger betragter hun ikke AI som en trussel mod de studerendes læring, men derimod som et hjælpemiddel, der både kan gøre dem klogere og bedre til at skrive. Det fortæller hun nærmere om i en artikel i The Conversation, hvor hun også henviser til 2025OpenAI Report, som har undersøgt, hvordan universitetsstuderende faktisk bruger AI.
Om fremtidens behov for tænkning: "I de kommende årtier får vi hårdt brug for klar tænkning – og måske også en mindre teknokratisk og mere demokratisk tænkning. Den kan kloge mennesker levere." – Joshua Greene, Harvard
Myterne bliver afkræftet
2025OpenAI Report afkræfter mange af myterne omkring de studerendes brug af AI og renser dem stort set for mistanken om snyd. De bruger ganske vist AI i stor stil – men ikke så meget til at skrive af efter: 92% af de studerende bruger AI, og de angiver, at ca. ¼ af tiden sker det i forbindelse med opgaveskrivning og andre former for undervisning.
De bruger primært AI inden for følgende fem områder:
- Ved opstart af en opgave eller et projekt (49%)
- Til at opsummere længere tekster (48%)
- I forbindelse med brainstorming/idéudvikling på kreative projekter (45%)
- Til at udforske og researche nye emner (44%)
- Til en sidste, kritisk sproglig revision af det, de har skrevet (44%)
AI som intelligent skrivepartner
Det ser med andre ord ikke ud til, at de studerende bare skriver andres artikler af. Det tyder tværtimod på, at de bruger AI til at frigøre tid, så de kan beskæftige sig mere kvalitativt med projektets indhold og substans, og tænke dybere over emnet – organisere tanker og idéer, styrke deres argumenter og pudse den endelige fremstilling af, så den er konsistent og sprogligt korrekt.
Om AI som mulighed: "Når de lærer, hvordan man kan bruge AI bevidst som et redskab, så er det en ny mulighed og ikke et tab." – Jeanne Beatrix Law
De studerendes svar reflekterer den proces, som ethvert seriøst skrivende menneske vil nikke anerkendende til. Det er sådan, det er, når et menneske og ikke en maskine skriver en tekst. Det snakker med sig selv, og det hele er stort set noget rod – skidt og kanel i én pærevælling – lige indtil det på et tidspunkt bliver klogt, som professor i filosofi Susanna Siegel fra Harvard Universitet siger:
Skriveprocessens kaos er læringens kilde
"Hvis du bare ser en skriftlig opgave som et svar på et spørgsmål, så tror du måske også, at det eneste formål med at skrive opgaven er at besvare spørgsmålet. Og hvis en maskine kan besvare spørgsmålet lige så godt eller bedre end den studerende kan, så er det jo langt mere effektivt at lade den svare. Men denne tilgang overser fuldstændig den studerendes udbytte af at arbejde med spørgsmålet. Hele den tankeproces, som går forud for den endelige artikel. Det færdige produkt er jo et kludetæppe af spørgsmål og svar, af forkerte – men interessante – begyndelser, det er et sammenfiltret kaos af tænkning og skrivning, hvoraf noget på et tidspunkt forekom relevant, men viste sig ikke at være det alligevel. Hele dette kaos er usynligt nu – men det er i dette mix af skidt og kanel, at de erkendelsesmæssige fremskridt vokser frem."
Vi har brug for folk, der kan tænke
At de studerende bruger AI til at automatisere de mere rutineprægede opgaver betyder ikke nødvendigvis, at de tænker mindre undervejs i skriveprocessen – det betyder bare, at deres måde at tænke på er under forandring. Men hvis de bruger ChatGPT passivt og lader teknologien tænke for sig, så misser de muligheden for at lære, hvordan de bliver gode til at tænke, siger professor i neuropsykologi Joshua Greene fra Harvard University:
"Jeg tror, at det er vigtigt for folk at lære at tænke godt, men efterhånden som maskinerne bliver bedre og bedre, spørger mange 'Hvorfor dog det?'. Mit svar er, at selvom den økonomiske efterspørgsel på kognitiv arbejdskraft falder dramatisk, så vil vi trods alt alligevel gerne have kloge mennesker ved roret, ikke? Det får vi kun, hvis der fortsat er nogle mennesker – vel ideelt set alle – der holder de intellektuelle færdigheder i live, som er en forudsætning for at kunne forestille sig den gode fremtid. I de kommende årtier får vi hårdt brug for klar tænkning – og måske også en mindre teknokratisk og mere demokratisk tænkning. Den kan kloge mennesker levere."
Lær de studerende at konversere med deres AI-buddy
Jeanne Beatrix Law og hendes forskningskolleger har som projekt at hjælpe de studerende til at lære at tænke bedre med AI. "Når de lærer, hvordan man kan bruge AI bevidst som et redskab, så er det en ny mulighed og ikke et tab", siger hun. Et eksempel på, hvordan det kan gøres, er Rhetorical Prompting Method, en model, som hun og hendes kolleger har udviklet specielt til studerende og deres undervisere.
Om menneskets unikke rolle: "Målet med skrivning er ikke kun det færdige produkt, men også tankeprocessen... Det er kun mennesker, der kan det. AI kan bare indsamle ting, der allerede er derude." – Mary Lewis, Harvard
Skriveprocessens nye form
Rhetorical Prompting Method er en slags brugsanvisning til, hvordan "konversationen" med en AI-chatbot skal foregå, så AI ikke freewheeler, men det er brugeren/forfatteren, der styrer outputtet. Modellen har fokus på at lære brugeren at holde AI i kort snor ved at anvende et præcist sprog i sine prompts, være kritisk over for AI's output og hele tiden revidere både det og sine egne inputs kritisk og bevidst. På den måde kan forfatterne styre ChatGPT til at hjælpe dem med at generere indhold, der er i overensstemmelse med det, der er deres formål.
Modellen er i og for sig ikke groundbreaking. Den minder på mange måder om det, vi kender som best practices i skriveprocessen, der jo også opfordrer forfatteren til at genlæse, finpudse og revidere sine udkast igen og igen. At skrive er at skrive om. Det er det også med ChatGPT – her foregår det bare i form af en kritisk genlæsning af prompts og outputs. Men det er i bund og grund samme proces.
Ny viden kan kun mennesker producere
Rhetorical Prompting Method er en gentagelse af en procedure, som har været testet inden for skrivedisciplinen i årtier – bare i en form, der er tilpasset AI. Og ifølge Jeanne Beatrix Law gør den de studerende meget bedre til at prompte bevidst.
Når nu de studerende faktisk ser AI som en buddy i deres skriveproces til at revidere og udforske idéer, så er det også en rigtig god idé, at underviserne overvejer, hvordan de kan hjælpe dem med at finde de bedste måder at arbejde med det på. Vi skal jo bruge deres vilde idéer og kloge tanker til alt muligt i fremtiden:
"Målet med skrivning er ikke kun det færdige produkt, men også tankeprocessen. De studerende, som bare sætter AI til at skrive deres essays, mister tankeprocessen. Og det er den, vi er på jagt efter: produktionen af ny viden. Det er kun mennesker, der kan det. AI kan bare indsamle ting, der allerede er derude." – Professor i fransk historie Mary Lewis, Harvard Universitet
AI er også til skæg og ballade
Der er mange meninger om, hvornår og hvor det er i orden at bruge AI. Men de studerende bruger det, og Rhetorical Prompting Method kan angiveligt hjælpe dem til at blive mere bevidste om både skriveprocessen og AI som værktøj. AI er dog ikke kun et hjælpemiddel til de mere seriøse opgaver. Det kan også være en lille hjælper til at producere skæg og ballade, hvilket science-comedy writer Sarah Rose Siskind er et voldsomt levende bevis på!
Relevante links:
Forskning og rapporter:
- 2025 OpenAI Education Report - Omfattende undersøgelse af hvordan universitetsstuderende faktisk bruger AI, som dokumenterer at 92% bruger teknologien primært til research og revision, ikke til plagiat: https://cdn.openai.com/global-affairs/openai-edu-ai-ready-workforce.pdf
- Rhetorical Prompting Method - Praktisk guide til hvordan studerende kan lære at bruge AI som skrivepartner gennem struktureret samtale og kritisk evaluering:
guest_blogger
- Purdue OWL Writing Process - Klassisk akademisk ressource om skriveprocessen, som viser paralleller til AI-assisteret skrivning:
ArXiv forskning om AI's kognitive omkostninger - Videnskabelig undersøgelse der viser, at LLM-brugere præsterer dårligere på neuralt, sprogligt og adfærdsmæssigt niveau efter fire måneders brug, samt har svært ved at citere deres eget arbejde korrekt: https://arxiv.org/abs/2506.08872
Nyhedsartikler og analyser:
✍️ Harvard Gazette: What Good Is Writing Anyway? - Harvard-eksperters refleksioner over skrivningens værdi i AI-æraen og hvorfor den menneskelige skriveproces forbliver uerstattelig: https://news.harvard.edu/gazette/story/2025/06/what-good-is-writing-anyway/
New York Magazine om AI og snyd - Dybdegående journalistisk analyse af AI-snyd problematikken på amerikanske universiteter med cases og ekspertinterviews
The Mindfile: Against AI Literacy - Kritisk analyse der stiller spørgsmålstegn ved om vi egentlig har forstået AI's reelle påvirkning af læring og uddannelse: https://themindfile.substack.com/p/against-ai-literacy-have-we-actually
Fast Company om AI's påvirkning - Teknologi-fokuseret artikel om hvordan AI fundamentalt forandrer måden studerende skriver på, med fokus på fremtidens arbejdsmarked:
https://www.fastcompany.com/91330191/how-ai-reshaping-student-writing
Financial Times om AI i uddannelse - Erhvervsavis' perspektiv på AI i uddannelse med økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige implikationer: https://on.ft.com/3VamUq7
New York Times om professorer og ChatGPT - Større feature om professorer og deres udfordringer med at håndtere ChatGPT i undervisningen: https://www.nytimes.com/2025/05/14/technology/chatgpt-college-professors.html
The New Yorker om AI's trussel mod humaniora - Længere essay om eksistentielle spørgsmål omkring AI's påvirkning af humaniora og liberal arts uddannelser: https://www.newyorker.com/culture/the-weekend-essay/will-the-humanities-survive-artificial-intelligence
Forskning og artikler:
Nature Scientific Reports - Peer-reviewed videnskabelig artikel om AI's rolle i uddannelsessektoren med empirisk data og forskningsresultater: https://www.nature.com/articles/s41598-025-92937-2
The Conversation artikel om AI og skrivning:
Jeanne Beatrix Law
Forskerprofiler:
Susanna Siegel, Harvard Philosophy:
Joshua Greene, Harvard Psychology:
Mary Lewis, Harvard History:
Sarah Rose Siskind, Science Comedy Writer:
