SoMe-specialist til barselsvikariat

Vil du engagere 70.000+ medlemmer og sætte politiske budskaber på dagsordenen? Så er det måske dig, der skal drive HK Privats sociale medier, mens vores SoMe-manager er på barsel fra januar 2026 og 7 måneder frem.
For HK Privat er de sociale medier afgørende, når vi skal give medlemmerne værdi for medlemskronerne, placere organisationen stærkt i den politiske debat og tiltrække nye medlemmer. Derfor søger vi en SoMe-specialist med både visuel og politisk tæft, der kan producere det gode indhold til vores kanaler – primært Facebook og LinkedIn.
Din uddannelse er ikke det vigtigste – du kan være journalist, fotograf, VJ, historiker eller noget helt andet – men du skal have arbejdet professionelt med sociale medier, så du kan udvikle, producere, publicere og moderere.
Som person skal du trives med at tage initiativ og kunne danne relationer til kolleger i andre afdelinger, da indholdet til sociale medier starter mange steder i afdelingen og organisationen.
I det daglige arbejder SoMe-manageren tæt sammen de 9 kolleger i Kommunikation, som sidder med alt fra fagblad og pjecer til podcast og pressearbejde – og en hel del derimellem. Det er en lille afdeling med stort output, hvor vi hjælper hinanden med at få de mange og forskelligartede kommunikationsprodukter ud i verden, der er brug for i en moderne medlemsorganisation.
I løbet af en almindelig uge kan du både udforme en guide, der i pixi-format formidler ferierettigheder, skrive en fængende opslagstekst, som giver læsere til en artikel fra HK Privat-bladet og udvikle og optage et politisk budskab, HK Privats formand skal levere på video. Vi vægter ikke at udkomme hver dag, men at vores indhold er originalt, bliver set og gør en forskel.
Vil du have jobbet, skal du kunne nikke til de fleste af de her bullits:
- Du kan udvikle indhold til vores sociale medier – både sektorens Facebook- og LinkedIn-sider og formandskabets personlige profiler. Du mestrer at producere visuelt indhold, skrive den gode opslagstekst og skærpe det politiske budskab.
- Du kan engagere HK Privats meget brede og diverse medlemsskare, som både tæller laboranter, administrative ansatte, it-specialister, grafikere, bogholdere og mange andre privatansatte.
- Du kan drive HK Privats SoMe-ambassadørkorps, hvor politisk valgte, tillidsvalgte, aktive medarbejdere og medlemmer inviteres med til at engagere sig i debatten i cyberspace.
- Du kan indgå i den redaktionelle sparring og indimellem være klar til at give en hånd med til afdelingens øvrige produktion
- Du kan producere og planlægge koordinerede kampagner og indsatser
- Du kan være primær ansvarlig for kommentarsporerne med god hjælp fra kollegerne i afdelingen.
Vi forventer, at du
- Bliver vores fremmeste indholdsproducent og vidensressource indenfor sociale medier, der kan spørges til råd af kollegerne i organisationen.
- Sætter pris på samarbejdet med dine kolleger og tager ansvar for at komme helt i mål. Fra idé til publicering og afrapportering.
- Er kreativ, har teknisk snilde og lyst til at arbejde i en politisk organisation.
Derfor skal du søge
- Du får dygtige og engagerede kolleger
- Mulighed for at præge dit arbejde og lære fra dig
- Erfaring fra en stærk politisk organisation, som kæmper for medlemmerne
- God løn og overenskomst, og en arbejdsplads med en række medarbejdertilbud.
Drop den lange, motiverede ansøgning, men send os
- Et par linjer om, hvorfor du har lyst til jobbet
- 1 eksempel på arbejde, du er særligt stolt af
- 1 god idé
- og dit CV, naturligvis.
Søg stillingen ved at trykke "Ansøg" nedenfor.
Tiltrædelse senest 2. januar 2026 – men gerne fra 15/12 25.
Ansøg senest d. 10. oktober kl. 9.00. Vi forventer at holde samtaler den 21. og 24. oktober 2025.
Har du spørgsmål til jobopslaget, kan du henvende dig til leder Kirstine Baloti på 2725 8033 eller SoMe-manager Malte Kristiansen på 6043 5596.
Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, religion, etnisk tilhørsforhold, kønsidentitet eller seksuel orientering opfordres til at søge stillingen.
---------------------------------------------------------------------------
HK Privat er den største sektor i HK med sine 88.000 medlemmer. Vi er fagforeningen for privatansatte HK’ere som fx administrative medarbejdere, grafikere, laboranter, freelancere, IT-medarbejdere og tandklinikassistenter. Sektorens omkring 65 medarbejdere forhandler overenskomster, rådgiver medlemmerne juridisk og fagligt og arbejder for at forbedre medlemmernes arbejdsmiljø og kompetencer.
Læs mere på www.hkprivat.dk