Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak
Stop mansplaining med disse fem simple tricks
Mansplaineren i aktion: Med en talestrøm om geopolitik ved køledisken kvæler han small talk. Modgiften? Afbryd høfligt, skift emne, sæt dig selv i fokus eller afslut samtalen med et venligt smil. Genvind kontrollen over dialogen.

Stop mansplaining med disse fem simple tricks

Timme Bisgaard Munk belyste small talk-krisen´. Problemet er ikke emnerne, men ensidige monologer. Her følger fem tricks mod mansplaining, så vi kan redde den livsvigtige samtalekunst.

Signe Bonnén profile image
by Signe Bonnén

Forfatter: Signe Bonnén Samtale og kommunikationsrådgiver

Tak til Timme Bisgaard Munk for at have taget small talk-emnet op i . Det er vigtigt, at vi sammen beskytter og kæmper for den "livgivende dosis af smalltalk", som Munk så præcist beskriver det. For smalltalk er ikke bare overfladisk sniksnak – den er første skridt til bigtalk, til nye relationer og til vedligeholdelsen af bekendtskaber, som vi ved er livgivende for vores glæde ved livet og gør en forskel for, hvor længe vi lever.

Small talk er i big trouble nu
Krigen og krisens første offer er den hyggelige sniksnak. Big talk slår og truer nu small talk. Det har taget overhånd, og det er til at få hovedpine af.

Alligevel har smalltalk fået et dårligt ry for mange i Danmark. Mange fortæller glædeligt, at de hader smalltalk. Munk beskriver hvor belastende det er, når smalltalk bliver byttet ud med bigtalk ved tilfældige møder over køledisken i Netto.

Men her er problemet vel ikke emnet, men måden. Som Timme beskriver, forandrer samtalen sig til "en massiv selvfed og selvaktiveret mansplaining-monolog" – en geopolitisk handelsstrategisk europamilitærpolitisk analyse, som afløser den livgivende småsnak om Mettes nye rolle som teamleder eller løbeskader i knæet.

Det som glipper i disse situationer, er det essentielle i alle samtaler: at kunne lytte, spørge ind, fornemme om samtalen er på rette kurs (som i dette tilfælde nok ville kunne ses på kropssproget). Vi skal genopbygge almindelige samtalekompetencer – og de kan trænes.

Modgiften mod mansplaining kommer i form af fem simple tricks, der kan hjælpe os med at genvinde kontrollen over samtalen:

  1. Afbryd og skift emne med nyt spørgsmål: "Du har meget på hjertet, men hvordan går det med Mette?", eller "Fortæl mig hellere hvordan det går med Mette, det vil jeg rigtig gerne vide."
  2. Afbryd og sæt dig selv i fokus: "For resten har du hørt at jeg lige er kommet hjem fra Caminoen?" eller: "Ved du at jeg er stoppet med jobbet hos xx (eller som hjælpetræner på miniputholdet)?"
  3. Afbryd og sig din mening: "Jeg kan høre du har fulgt meget med, jeg har mest haft fokus på xx". Eller "Jeg synes det er vigtigt vi også tager xx perspektiver med, når vi bedømmer zz"
  4. Afbryd samtalen med mindre relationel vedligeholdelse: Du kan vise, at du ikke hører efter ved at kigge på uret eller i køledisken og sige: "For mig er det ikke lige det rette sted for den slags emner, kan vi tage den en anden gang?"
  5. Afbryd samtalen uden relationel vedligeholdelse: Tag telefonen op, giv et venligt smil med øjenkontakt og sig: "Det opkald bliver jeg nødt til at tage" eller du kan sige: "Jeg har ret travlt, jeg har lovet at stå for maden i aften".

Vi har meget at lære, når det gælder genopbygningen af den gode samtale. Tak til Timme Bisgaard Munk for at tage dette vigtige emne op og påpege, hvordan big talk har taget over i en tid med krise og krig. For som han skriver, overlever vi kun dette ragnarok, hvis vi insisterer på at møde hinanden i vores menneskelighed.

Signe Bonnén profile image
af Signe Bonnén

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Seneste indlæg