Student til kommunikationsafdelingen hos HortenDahl
Vil du være med til at drive indholdsproduktionen i et af Danmarks største advokathuse? Hos HortenDahl leder vi efter en ambitiøs studentermedhjælper, der kan indgå i vores kommunikationsafdeling, være klar til at tage ansvar for vores mange spændende kommunikations- og marketingaktiviteter, og som kan bidrage med bl.a. kreativt grafisk materiale, udarbejdelse af nyhedsbreve og digitale kampagner.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Opsætning og udarbejdelse af indhold til digitale kampagner, events og webinarer.
- Håndtering af HortenDahls faglige nyhedsbreve, herunder udarbejdelse og opsætning af indhold
- Grafisk arbejde, f.eks. opsætning af grafikker til HortenDahls sociale medier, whitepapers, PowerPoint-præsentationer mv.
- Opdateringer af hjemmeside, intranet og andre platforme.
- Hjælp til afholdelse af events og andre ad hoc-opgaver.
Du skal ikke kunne det hele på forhånd, men vi forventer, at du griber chancen for at lære, og at du også vil lære os noget. Vi forventer ikke, at du har kendskab til det juridiske område. Til gengæld er det en stor fordel, at du har interessen og viljen til at kommunikere komplekse problemstillinger på en levende og engagerende måde. Vi ser gerne, at du har kendskab til InDesign og PowerPoint
Vi kan tilbyde dig:
- Værdifuld og konkret erfaring inden for kommunikation og marketing
- Fleksibilitet og faglig sparring
- Fokus på din faglige udvikling gennem ansvar og tillid
- Kolleger, der brænder for faget lige så meget som dig
Vi forventer, at du…
er en sprogligt begavet, ambitiøs, driftssikker og fagligt stærk studentermedhjælper, der brænder for kommunikation, branding og formidling af fagligt indhold. Du bliver en integreret del af de faste arbejdsgange, og vi regner med, at du aktivt tager ansvar for opgaveløsningen.
Derudover er du én, der:
- Er kvalitetsbevidst, omhyggelig og stiller store krav til dig selv
- Har gode formidlingsevner og skriver tekster på et fejlfrit og grammatisk korrekt dansk – også gerne engelsk
- Har et skarpt visuelt blik
- Er ivrig efter at bringe dine kreative idéer i spil for at optimere HortenDAhls materialer
- Har masser af gå-på-mod, har can do attitude, arbejder godt og struktureret både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger
- Kan komme i mål inden for til tider skarpe deadlines
- Er under uddannelse inden for kommunikation, marketing, grafisk design, multimedie el.lign.
Din ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer, og der vil være mulighed for flere timer i travle perioder. Det betyder, at du kan skabe dig et værdifuldt CV uden at tage alt for meget fokus fra dit studie. Arbejdet udføres fra HortenDahls hovedsæde i Hellerup. Du kommer til at referere til kommunikationschefen og bliver del af en kommunikationsafdeling på seks medarbejdere.
Kultur og kollegaer
Hos HortenDahl bliver du en del af opbygningen af en ny fælles kultur, hvor tillid, høj faglighed, store ambitioner og god energi skal kendetegne alle forretningsaktiviteter.
De omkring 430 engagerede kollegaer fordelt på vores fem lokationer i Danmark lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde – både i den daglige opgaveløsning og i forbindelse med de mange sociale arrangementer.
Du kan læse mere om HortenDahl på HortenDahl Advokatpartnerselskab.
Vi vil gerne høre fra dig
Deadline for ansøgning er den 31. marts 2026, men send os hurtigst muligt din ansøgning og CV, hvis du matcher ovenstående, da vi løbende indkalder kandidater til samtale. Vi modtager ikke ansøgninger via mail.
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til Jesper Boe Nordal på tlf. 5234 4403 eller jbo@horten.dk.
Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist:
31. marts 2026