Studentermedhjælper til SoMe og content hos Diakonissestiftelsen
Elsker du at skabe content, der både fanger og gør en forskel? Følger du med i de nyeste SoMe trends? Og vil du gerne have et fedt studiejob, der giver erfaring på CV’et og mulighed for at bidrage til et godt formål?
Dit arbejde
Du bliver en vigtig del af et lille, stærkt team, hvor du får ansvar fra dag ét. Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Udvikle og producere content til vores SoMe-kanaler
- Optage, redigere og tekste video
- Spotte gode historier i organisationen og gøre dem til engagerende opslag
- Tilpasse indhold til forskellige platforme og målgrupper
- Holde os skarpe på trends, formater og nye muligheder
Om dig
Vi glæder os rigtig meget til at møde dig. Vi forestiller os, at du læser kommunikation, marketing, digital design eller noget i den stil. Det vigtigste er, at du:
- har erfaring med videoproduktion til SoMe
- er hjemmevant i Instagram og Facebook, og forstår, hvad der performer
- forstår, at det er vigtigt at skabe den rigtige type opmærksomhed
- er nysgerrig, selvstændig og ikke bange for at stille spørgsmål eller prøve nye idéer af
- har lyst til at arbejde et sted, hvor vi både griner, sparrer og løfter i flok
Hvem er vi?
I Kommunikationsafdelingen arbejder vi tæt sammen, har højt til loftet og masser af kollegial energi. Du bliver en del af et stort arbejdsfællesskab med mange fagligheder, andre studerende og masser af gode historier, der bare venter på at blive delt.
Diakonissestiftelsen vokser. Derfor skal vi ansætte rigtig mange nye medarbejdere de kommende år. Du vil bidrage til, at vi bliver synlige og lykkes.
Det praktiske
- Arbejdstid ca. 15 timer om ugen
- Fleksible arbejdstider med plads til eksamener
- Løn efter overenskomst
Send din ansøgning
Lyder det som dig? Så send en kort motiveret ansøgning + CV. Du må meget gerne linke til eksempler på SoMe-indhold eller projekter, du har lavet.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette.
Har du spørgsmål? Kontakt kommunikationschef Flemming Schultz på flsc@diakonissen.dk eller 28 92 00 60.