At tale eller ikke tale DJØFsk

Nu skal jeg nok droppe de bedagede ord og udtryk. De skulle blot vise, at ord betyder noget. Det ved vi selvfølgelig udmærket. Men vi glemmer det. På samme måde, som vi alt for let glemmer, at sproget ændrer sig med tiden. 

Her er Djøf-listen

Listen viser flere interessante ting, som siger temmelig meget om vores tid, fx at anglicismerne stadig kommer væltende, og at tendensen til at psykologisere er overalt i sproget. Måske viser den også noget endnu værre, nemlig at for mange danskere er sprogligt uinteresserede og dårlige kommunikatører. 

Vi skal have en undskyldning 

I et Linkedin-opslag foreslog jeg forleden, at der burde være en form for sproglig undskyldning hver eneste gang, at nogen havde ”kigget ind i” eller været ”nysgerrig på” (hhv. nr. tre og elleve på listen). Min idé var, at når det skete på en arbejdsplads, skulle der efter hvert ynkeligt, sprogligt slag i luften, læses et digt op ved næste møde. Tænk engang, hvor absurd og usandsynligt det forslag reelt er.

Poesi er sprogkunst, men hvor mange kommunikatører læser poesi i 2024? Det ville formentlig blive opfattet som en joke, hvis en eller anden fra Intern kommunikation i et pensionsselskab tog Per Højholt med til mandagsmødet:

Personen slår til

Når man står og ser et af de nye lette persontog

komme glidende, godt oppe i fart og med en

slibende, definitiv lyd som når man skærer glas

kan man godt gribes af undren over at livet

som sådant med dets sorg og camping er langt

nok, lige nøjagtigt, fx nåede jeg i dag både

at se en stor tudse ved indgangen til Kvickly og

at forsone mig med at jeg nok ikke får den at se igen.

Sproglig uopfindsomhed og uopmærksomhed

Men hvad har lyrik overhovedet at gøre med ”genbesøge”, ”synergi” og det på Linkedin allestedsnærværende ”rejse”? Forbindelsen handler om, at en af de ting, som kunst kan, er, at den kan skærpe opmærksomheden, hos personen der læser/lytter/beskuer. Og DJØFs skammekrogs-liste er eksempel på eksempel på eksempel på det modsatte. Sproglig uopfindsomhed og uopmærksomhed. Tomme ord, der ikke længere betyder spor. Den, der bruger dem, er måske ikke engang selv opmærksom på, hvor tåbeligt det er at sige, at man skal ”spille hinanden gode” igen og igen. Uanset hvor fin intentionen kan være. For intentioner er ikke nok. 

Kort, lang og præcis

Mark Twain skrev engang et langt brev, fordi han, som han sagde, ikke havde haft tid til at gøre det kortere. Her er vi ved et centralt problem. Det præcise og interessante sprog kræver omtanke, redigering, mere omtanke og yderligere redigering. Man skal gøre sig umage, øve sig og koncentrere sig for at skrive godt. I dag sker det modsatte. Vi skriver og siger alt muligt hele fucking tiden. Som modgift får du et (kort og titelløst) digt mere: 

Jeg strækker armene ud

af dette digt

og ind

i din krop

nu

er jeg fingrene på dine hænder

Det var af Kristian Bergquist (norsk digter, min oversættelse). DJØFs sproglige gabestok er for så vidt sjov og ballade. Og du kommer muligvis til at sige ”aligne” eller ”jeg tænker, at” før arbejdsdagen er omme. Men du kunne godt lade være. Hvis du gjorde en indsats.

Vi kan naturligvis alle sammen snuble ind i en sætning med ”onboarde”, måske fordi HR-afdelingen gerne vil have det, og jeg ønsker ikke, at man skal hænges ud på Intra eller spise for sig selv i kantinen, hvis man kommer til at ”genbesøge” et eller andet.

Det drejer sig ikke om at være sprogrøgter bare fordi. Men om at sproget har værdi.

Anita Furu har skrevet en god bog om taleskrivning, sprog og statsministre, som hermed anbefales. De regler, som hun sætter op for sig selv, kan andre også bruge. Hun er meget optaget af det enkle, konkrete og fortællende sprog – her er hun selv inspireret af den norske kriminolog Nils Christie, og nordmænd er tilsyneladende bare bedre kørende sprogligt end os. Hvis du orker, kan du i øvrigt lige se på de to digte igen, hvor der ikke er nogen store, flotte og fancy ord. Digtene er egentlig ikke vanskelige at læse, men gør alligevel noget inde i hovedet (håber jeg).  

Magt og umage

I indledningen brugte jeg ordet ”kancellisprog”. Med det mente jeg kringlet og akademiseret sprog, som ofte var magtens sprog. At kommunikere på den måde er ikke længere acceptabelt. Det tekniske og komplicerede forsøger politikere, CEO og mange andre magtmennesker i dag at undgå. 

Det er selvfølgelig sådan, at man altid taler inden for en vis diskurs. Det kan ikke undgås. En topchef i Danske Bank skal selvfølgelig også kommunikere anderledes end en partileder. Men alle, der vil kommunikere med gennemslagskraft, skal gøre sig umage. Og nok mere nu end da eksempelvis Poul Nyrup blev statsminister – hans øgenavn var jo også ”uld i mund”.

Hvad dunkelt sagt, er dunkelt tænkt

Furu og mange andre taler om, at klicheerne og fluffy sprog er tegn på uklare tanker. Hvad dunkelt sagt, er dunkelt tænkt, sagde man, da jeg var ungt menneske. Om det altid er sandt, ved jeg ikke, men jeg ved, at AI ikke kommer og hjælper, selv om nogen måske tror det. Dit sprog er dit ansvar, og du skal gøre dig umage for at være (eller blive) en god kommunikatør. 

Hvis du skriver og taler for meget på automatpilot, vil du med garanti kunne ”se ind i” at blive en omvandrende kliché-fabrik. Måske er du det næsten allerede. Hvilket nemt kan føre til, at folk ikke lytter eller tager dig alvorligt. 

Følger du med på dette nye site, må du være optaget af kommunikation. Ord er kommunikation. Så gør noget ved dine ord. En oplagt løsning er ved at få noget andet end i hovedet end du plejer. Det behøver ikke at være digte, men det behøver at være noget andet end Insta, Linkedin, fagrapporter og krimier. Træn din evne til at skrive eller tale anderledes. En øvelse kunne være, at du noterede hver gang, at du anvendte en vending fra DJØF-listen. Eller du kunne forsøge at bruge bare en enkelt overraskende sætning i hver præsentation eller mail (over en vis længde). 

Så studér listen, og brug den som anledning til at gøre noget ved dit ordforråd, til at gøre dig lidt mere umage. Og nej, jeg hører overhovedet ikke, hvad du siger, hvis du nu vil sige noget med at have dårlig tid. Du har kun et sprog-liv. Har du tid til at lade være?