Taler du corporate bullshit’sk? Så kan du være dårlig til dit arbejde

Af Mikkel Toxvig, kommunikationsrådgiver i LEAD. Forfatter til ”Farvel til business bullshit” og ”Magt og overmod”

Hvis du lidt for ofte tager dig selv i at bruge tilsyneladende meningsløse corporate bullshit-lydende udtryk, så kan det være et tegn på, at du har flere problemer, end at du taler irriterende. Det viser et nyt studie fra Cornell University.

Workers who love ‘synergizing paradigms’ might be bad at their jobs | Cornell Chronicle

Employees who are impressed by vague corporate-speak like “synergistic leadership,” or “growth-hacking paradigms” may struggle with practical decision-making, a new Cornell study into “corporate BS” reveals.

Cornell ChronicleKate Blackwood

I studiet har den kognitive psykolog Shane Littrell udviklet et redskab, der måler, hvor modtagelige vi er over for corporate bullshit. Littrell kalder redskabet for ”Corporate Bullshit Receptivity Scale”, og det bygger på fire forsøg, hvor mere end 1.000 respondenter vurderede kvaliteten og relevansen af en række udsagn. Nogle udsagn stammede fra amerikanske topledere, andre var opdigtede bullshit-formuleringer som ”We will actualize a renewed level of cradle-to-grave credentialing” eller ”By getting our friends in the tent with our best practices, we will pressure-test a renewed level of adaptive coherence”.

Læs studiet her: The Corporate Bullshit Receptivity Scale: Development, validation, and associations with workplace outcomes

Vurderingerne kombinerede Littrell med kognitive tests, og han kunne derfor drage paralleller mellem, hvor imponeret man er over indholdsløst sprog, og evnen til at tænke kritisk.

Foruroligende paradoks

Resultaterne er både interessante og nedtrykkende. Det viser sig nemlig, at medarbejdere, der er mest modtagelige over for corporate bullshit, vurderer, at deres ledere er mere karismatiske og visionære, men de scorer samtidig lavere på analytisk tænkning, kognitive refleksionsevner og flydende intelligens. Og så klarede de sig markant dårligere i en test, der undersøgte deres evne til at træffe gode beslutninger på jobbet.

Omvendt understreger studiet, at modtagelighed over for corporate bullshit hænger positivt sammen med jobtilfredshed og tilbøjeligheden til at finde visioner og missioner motiverende. De corporate bullshit-begejstrede medarbejdere bruger desuden selv de samme sproglige unoder i større omfang end andre.

Littrell konkluderer, at de medarbejdere, der er mest inspireret og motiveret af storladne udsagn, samtidig er dårligst til at vurdere indholdet af udsagnene – og, endnu vigtigere, til at træffe gode beslutninger på baggrund af dem. Littrell kalder derfor studiets resultater for et ”foruroligende paradoks”.

Paradokset skaber et ”negativt feedback loop”, fordi medarbejderne, der fanges ind af corporate bullshit, er med til at fremme magt og indflydelse hos de ledere, der bruger bullshit, men uden at de er i stand til at udpege tomheden i staffageformuleringerne.

Indholdsløs vej til toppen

Det er et problem, fordi corporate bullshit fører en række konsekvenser med sig. Hvis indholdsløst sprog bliver vejen til toppen af organisationen, risikerer det at skabe incitamentsstrukturer, der fremmer strategisk tomhed. Det vil sige den bevidste brug af flotte formuleringer, der gavner karrieren, men ingenting betyder, og som vil udvande mening, samarbejde og kommunikation på arbejdet.

Opstår der sådan en mekanisme, kan ambitiøse medarbejdere og ledere benytte bullshit til at fremstå kompetente uden at være det og dermed skade organisationen indefra. På sigt kan det føre til en såkaldt double bind-kultur, hvor der opstår uoverensstemmelser mellem, hvad ledere eller organisationen siger, og hvad de gør, men hvor det er umuligt for medarbejderne at udpege uoverensstemmelserne, uden at det får konsekvenser for deres karriere. De, der besidder den diskursive magt i organisationen, ønsker nemlig ikke at få påpeget den manglende sammenhæng mellem ord og virkelighed. Forskning peger videre på, at corporate bullshit kan skade effektivitet, engagement, omdømme og i værste fald føre til skandalesager.

Littrell understreger derfor, at det er nødvendigt for organisationer at forstå, hvad corporate bullshit er, og hvordan det spreder sig. Kun på den måde kan man udpege, modarbejde og sanktionere det.

Så hvad er corporate bullshit mere præcist? Det er der særligt én forsker, som har forklaret. Han hed Harry G. Frankfurt og var professor i filosofi ved Princeton University. følge Frankfurt er det særligt kendetegnende ved bullshit, at det ophæver eller suspenderer spændet mellem sandt og usandt.

Det kan forklares på den, at når personer taler sandt, forsøger de at give et klart og ærligt billede af virkeligheden, men når de lyver, gør de det modsatte, dog stadig med interesse for sandheden. For de er optaget af, at andre ikke finder ud af, hvad sandheden er, eller gennemskuer, at de lyver. Men når de samme personer bruger bullshit, er det underordnet, om det, de siger, er sandt eller usandt. Målet er i stedet at opnå en virkning eller effekt, fx ved at bluffe sig til status eller magt ved at overtale, påvirke og vække følelser.

Bullshit overflødiggør dermed sproglige maksimer om at tale sandt, klart, relevant og retvisende, fordi ens opfattelse af, hvordan verden og virkeligheden ser ud, ikke længere ligger til grund for, hvad man siger og gør. I stedet skaber man sin egen virkelighed gennem sproget, uafhængigt af sandt og usandt.

Littrell kalder bullshit for ”funktionelt misledende” og ”epistemisk uansvarligt”, og forhåbentlig kan hans forskning i sammenhængen mellem corporate bullshit og analytiske evner være med til at skabe større opmærksomhed på, at corporate bullshit er mere skadeligt end bare irriterende sprog i mødelokalet.