Tør du lægge den grønne omstilling i hænderne på AI?

Forestil dig en verden, hvor alle forbrugere kun kan træffe grønne valg i hverdagen på baggrund af hvad en fantasifuld, fakta-resistent, og uigennemsigtig AI fortæller dem. Er det virkelig opskriften på en realiserbar grøn omstilling? Det tvivler jeg stærkt på.

Af Rina Ronja Kari, Kommunikationschef, Miljømærkning Danmark

AI er ikke svaret på alt

Når Jacob Hvam i et debatindlæg plæderer for dette, tyder det på, at han ikke helt har styr på, hvordan det officielle miljømærke Svanemærket fungerer. Det er synd, for det forplumrer en debat, der ellers kunne have været relevant.

Transparent proces og uafhængig kontrol

Det er nemlig altid relevant at overveje, om man til stadighed er aktuel og opdateret i sine arbejdsmetoder. Det gør vi hver eneste dag i Miljømærkning Danmark, ligesom det nordiske miljømærkenævn, der fastsætter Svanemærkets kriterier, jævnligt opdaterer og strammer kravene.

For det er naturligvis ikke Miljømærkning Danmark, der fastsætter Svanemærkets krav. Det gør det uafhængige nordiske miljømærkenævn, der består af repræsentanter fra alle de nordiske landes miljømærkenævn. I Danmark udpeges forpersonen, som i dag er tidligere forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, af miljøministeren - ligesom sammensætningen af resten af nævnet er fastsat i bekendtgørelsen for de officielle miljømærker. Dette netop for at sikre uafhængighed.

Når der bliver fastsat kriterier, foregår det i en transparent proces med en åben høring, hvor alle kan bidrage med deres perspektiver med henblik på at sikre, at kravene på en gang er realistiske for den bedste del af markedet og samtidig yderst ambitiøse på miljøets vegne. Og når kriterierne er vedtaget, ligger de offentligt tilgængeligt på svanemærkets hjemmeside, hvor alle kan se nærmere på, hvilke krav der bliver stillet.

Skrappe krav og løbende tilpasning

Og det stopper ikke her. For når Svanemærkets krav er blevet strammet, skal alle licenshavere naturligvis dokumentere, at de lever op til de skærpede krav - ellers mister de deres licens. Det betyder typisk, at ganske mange licenshavere skal ændre i deres produktion og processer, for at kunne leve op til de skærpede krav, ligesom det betyder, at en del af dem helt falder fra og ikke længere kan bruge Svanemærket.

Alle miljømærker er ikke skabt lige

Hvam skyder naturligvis ikke 100 procent forbi i sin kritik, men man kan ikke skære alle mærker over en kam. Det anerkender EU-lovgivningen også, når fx direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling udpeger de officielt anerkendte type 1 miljømærker, som særligt troværdige og giver dem mulighed for at kunne lave mere generelle grønne anprisninger end andre mærker.

Ligeledes er der et nyt direktiv på vej fra EU, der hedder Green Claims, og som Hvam ganske rigtigt skriver adresserer dette direktiv "vildledende miljøpåstande og kræver, at bæredygtighedsanprisninger understøttes af verificerbare data. Direktivet gør op med 'tynde' certificeringer og greenwashing-strategier - og mindsker dermed behovet for at finde et kompromis mellem troværdighed og erhvervsinteresser."

Hvad Hvam glemmer at fortælle er, at Svanemærket allerede lever op til alle de krav, direktivet stiller, for at være et solidt og troværdigt miljømærke. Vi glæder os over, at der med denne nye lovgivning vil blive ryddet op i de vildledende miljøpåstande – det er både en gevinst for de troværdige miljømærker, virksomheder med dokumenterede grønne indsatser og ikke mindst forbrugerne.

AI kan ikke erstatte menneskelig kontrol

Jeg kan sagtens se for mig, hvordan AI kan understøtte vores arbejde, men at forestille sig, at den skulle kunne erstatte det grundige fagligt funderede arbejde, der ligger bag udviklingen af svanemærkets skrappe miljø- og klimakrav, samt den uafhængige kontrol af, om kravene bliver overholdt, virker fuldstændig urealistisk. Hvordan skal en kunstig intelligens fx kunne besøge en byggeplads og kontrollere, om byggematerialerne rent faktisk lever op til de skrappe miljø- og kemikaliekrav, og om proceskrav til at sikre mod fx fugtskader, bliver fulgt?

Eller hvordan skal AI tage på kontrolbesøg på en fabrik i Kina? – Måske kan den få hjælp af sin kinesiske pendant, der godt nok kæmper lidt med at være objektiv, transparent og uafhængig.

Sidst jeg spurgte ChatGPT, hvem jeg er, svarede den, at jeg er en kendt skuespiller. Meget kan man sige om mig, men skuespiller har jeg aldrig været.

Forbrugerne fortjener reel beskyttelse

Når det er sagt, kan man naturligvis overveje, om os, der arbejder med miljømærker, kan arbejde smartere og få gavn af AI's mange muligheder. Selvfølgelig kan vi det, og det er vi også allerede i fuld gang med.

Men vi vil ikke efterlade forbrugerne i et tomrum, hvor de er overladt alene til en kunstig intelligens med alle dens mangler, herunder iboende bias og manglende evne til i praksis at kunne kontrollere, om virksomhederne rent faktisk lever op til de krav, der bliver stillet. For så står forbrugerne først helt forsvarsløse overfor greenwashing.