Ugens Krise: DI fra advarsel til fyring på 8 timer

Af Anna Thygesen

DIs krisehåndtering er gået fra advarsel til sygemelding til døgnbehandling til ud af vagten. En eskalerende serie af reaktioner, der afslører en organisation uden forudseenhed og uden principper.

Fyringen er ikke historien

Det interessante er ikke fyringen. Den burde være kommet langt tidligere. Det interessante er timingen og reaktionsmønstret.

Der gik næsten 8 timer fra dommen faldt, til DI gjorde det, de skulle have gjort for længe siden. 8 timer. Det er ikke beslutningstagning. Det er panik.

Det giver indtryk af en organisation, der ikke har risikovurderet og blev overrasket over alt det, de burde have vidst: Døgnbehandlingen. De meget høje promiller. Den lange frakendelse af kørekortet. Hans tidligere spritkørsel.

Alle disse oplysninger var tilgængelige. Ingen af dem burde have overrasket en professionel kommunikationsafdeling i en af landets mest magtfulde erhvervsorganisationer.

Beskyttelse af manden frem for værdierne

DIs første håndtering var baseret på beskyttelse af direktøren frem for beskyttelse af DIs værdier. Man lod direktøren selv tale. Man roste hans karakter. Man gav ham en advarsel. Og man skiftede narrativ fra beklagelig "fejl" til sygdom.

Det er klassisk krisekommunikation version 1.0: Beskyt personen, nedton alvoren, håb på at stormen driver over.

Problemet er bare, at vi lever i 2025. Medierne graver. Fakta kommer frem. Og når organisationens officielle narrativ kolliderer med virkeligheden, er det ikke direktøren, der taber. Det er organisationen.

Reaktiv, ikke proaktiv

Først da medierne fremlagde fakta og den hårde dom gjorde direktørens ansættelse umulig, handlede DI.

Det er kerneproblemet. DI er en organisation, der reagerer på pres og ikke på egne principper og værdier. De handler, når de bliver tvunget til det. Ikke når de burde.

Og det ved omverdenen nu. Det ved medlemmerne. Det ved medierne. Det ved de ansatte.

Krisen er flyttet

Krisen er nu flyttet fra direktøren til DI selv. Thomas Bustrup er ude. Men spørgsmålene til DI er først lige begyndt.

Hvordan kunne ledelsen være så uforberedte? Hvem vidste hvad hvornår? Og hvorfor valgte man loyalitet over integritet i første omgang?

Nu venter vi på at høre, hvad adm. direktør Lars Sandahl Sørensen siger. For indtil videre har DI kommunikeret én ting meget tydeligt: At de ikke har styr på deres egen krisehåndtering.

Det er en bemærkelsesværdig position for en organisation, der rådgiver dansk erhvervsliv.