Instagram-rockere på charmeoffensiv

Dokuserien “Brutalt Broderskab” er et stykke PR for en indlysende tabersag. Man må dog give rockerklubben Comanches, at de går kvalificeret til opgaven.

“Vold, skyderier, drab, knivstikkerier på åben gade. En skruppelløshed vi ikke har kendt tidligere.”

“Det er hele paletten af forfærdelige forbrydelser. Det er drab, drabsforsøg, tung narko, afpresning og så videre.” 

Ovenstående citater stammer fra indledningen af samtlige afsnit af dokumentarserien “Comanches: Brutalt Broderskab” på streamingtjenesten Max (tidligere HBO Max). De er møntet på rocker-/bande-fænomenet i almindelighed og rockerklubben Comanches i særdeleshed.

Citaterne kan anskues dobbelt. For streamingtjenesten er det selvfølgelig et anslag, der skal lokke seere til med løftet om hårrejsende underholdning.

Budskabet om at de bare er en flok venner, der godt kan lide motorcykler, får aldrig rigtigt luft under vingerne. Givet dette umiddelbart håbløse udgangspunkt for en charmeoffensiv, gør talsmændene det faktisk ganske fornuftigt.

Men for seriens omdrejningspunkt, rockerklubben Comanches, repræsenterer citaterne derimod en kommunikationsopgave, der skal løses.

For som en af Comanches’ medvirkende talsmænd udtrykker det i serien, så handler deltagelsen i serien for Comanches om, “at ændre det billede, der bliver skabt af dem i offentligheden”.

Uhørt adgang til en rockerklub

Normalt er rocker- og bandegrupperinger hermetisk lukkede for offentligheden. De kommunikerer som udgangspunkt med deres rygmærker, egne sociale medier og lejlighedsvise skriftlige svar på journalisters spørgsmål.

Den bredere offentlighed er som udgangspunkt slet ikke målgruppen for disse grupperingers kommunikationsaktiviteter.

Interviews er sjældne, og en adgang, som den Comanches giver produktionsselskabet GODT, der står bag “Brutalt Broderskab”, er direkte uhørt i dansk kontekst.

Det bliver da også brugt som selling point i serien, at Comanches “for første gang lader et tv-hold følge dem”. Dette udsagn gælder for så vidt hele den danske rocker-/bandeverden.

Der er bl.a. klip fra et internt møde, der handler om planlægning af en motorcykeltur, og fra hyggelige grillaftener i en rockerborg. Væsentligst er dog, at en række talsmænd stiller sig til rådighed for længere interviews, hvor de lejlighedsvis også bliver stillet kritiske spørgsmål.

Ovenstående citater om bl.a. drab og skyderier, der gentages i begyndelse af hver af seriens otte episoder, understreger, at det forekommer at være en temmelig umulig PR-opgave, som Comanches har taget på sig.

Budskabet om at de bare er en flok venner, der godt kan lide motorcykler, får aldrig rigtigt luft under vingerne.

Givet dette umiddelbart håbløse udgangspunkt for en charmeoffensiv, gør talsmændene det faktisk ganske fornuftigt.

Karismatisk talsmand

De to gennemgående talsmænd, der bliver interviewet, er Daniel Poulsen, der på daværende tidspunkt sidder Storstrøms Fængsel, og Philip Nielsen, der er præsident for Comanches’ afdeling i Marbella på den spanske solkyst.

Særligt Philip Nielsen gør det godt som menneskeligt ansigt på “en skruppelløs” rockerklub. Som Informations Anna von Sperling skriver i en anmeldelse af “Brutalt Broderskab: “Det er forståeligt og sigende for Comanches’ fornemmelse for public relations, at det er ham, de har sendt i byen for med egne ord at: “ændre det billede, der bliver skabt af dem i offentligheden.”

Philip Nielsen er karismatisk, veltalende og det er i konteksten nok også til hans fordel, at han, ifølge Anna von Sperling, har fået fjernet sin ungdoms ansigtstatoveringer.

Philip Nielsen er sågar ved mindst en lejlighed i serien leveringsdygtig i tør humor.

På et tidspunkt spørger journalisten Tine Røgind ind til en nylig voldelig konflikt, der udsprang af et tyveri fra en anden kriminel gruppering, angiveligt begået af Comanches-relaterede personer. Røgind vil vide, hvad det var, der blev stjålet.

“Tomater”, svarer Philip Nielsen prompte uden at blinke.

En klub både for Allan og Ali

Som tidligere nævnt er den brede offentlighed normalt ikke målgruppen for kommunikationsaktiviteterne fra en gruppe som Commanches. Det er derimod venner og fjender.

Det handler primært om at rekruttere unge mænd med blafrende frontallapper, samt at virke afskrækkende på konkurrenterne, hvilket samtidig taler til basen.

“Brutalt Broderskab” har derfor et dobbelt sigte: Som noget usædvanligt at bearbejde billedet af Comanches hos hr. og fru Danmark og ikke mindst beslutningstagere og meningsdannere. Men samtidig bliver der også talt til de normale primære målgrupper.

Det er i sagens natur ikke motorcykler og fester, der adskiller Comanches-brandet fra konkurrenterne i Hells Angels og Bandidos.

Som denne skribent skrev i en artikel fra 2016, dengang det nuværende Comanches hed Satudarah, og kun havde været i landet i et par år:

“Satudarah er som den eneste af de nævnte grupperinger en erklæret multikulturel og multietnisk klub. Deres logo er et sort og hvidt »indianeransigt«, der symboliserer de brune og hvide medlemmer. På den måde skiller Satudarah sig både visuelt og budskabsmæssigt ud fra det noget ensartede udtryk, som de mange grupperinger ellers deler. Deri ligger måske også en del af forklaringen på, at klubben er gået fra en til tre-fire danske afdelinger på få år.”

Eller som Comanches-medlem, eks-verdensmester i boksning og tidligere deltager i Vild Med Dans, Patrick Nielsen, siger i indledningen af hvert af seriens afsnit:

“Vi bygger ikke vores klub på, at du skal være hvid, du skal være sort. Hvis du er en god bror, så er du en bror for os alle.”

På den måde bliver det kommunikeret, at både Allan og Ali er velkomne hos Comanches.

Forbud truer

“Det er et brand, det er jo ligesom et tøjmærke”. Sådan udtrykker Philip Nielsen, hvad Comanches også er.

“Det interessante ved Comanches er den måde, de brød de gamle klubbers monopol ved at tage energien fra gadebanden og mixe det med det virksomme romantiske narrativ fra den ’gode gamle danske motorcykelklub’ og så garnere det hele med hiphop, TikTok og mainstreamkultur”, som Anna von Sperling skriver i sin anmeldelse i Information.

Faktisk er Comanches-medlemmernes SoMe-game såbemærkelsesværdigt, at de blandt konkurrenterne hånligt bliver kaldt “Instagram-rockere”.

Dette øgenavn afspejler måske også en vis grad af misundelse. Comanches har været fulgt af succes og ekspansion siden deres indtog i Danmark. I dag har gruppen ikke kun afdelinger i det meste af Danmark, men også i bl.a. Serbien, Thailand og som nævnt Spanien.

Nu truer et dansk forbud mod Comanches i horisonten, sådan som det allerede ved højesteretsdom er sket for Loyal To Familia. Tidligere i år blev der også indledt en forbudssag mod konkurrenterne fra Bandidos, der er blevet midlertidigt forbudt, indtil sagen kan prøves ved en domstol. Comanches kan meget vel være de næste i rækken.

Det indledende citat om vold, skyderier og skruppelløshed stammer således fra statsminister Mette Frederiksen, og vidner om politisk bevågenhed fra højeste sted.

Set i det lys kan charmeoffensiven i “Brutalt Broderskab” ses som rettidig omhu.

Samtidig må man dog også konstatere, at nogle kommunikationsudfordringer bare er uoverstigeligt op ad bakke. Man må dog give Comanches, at de giver opgaven et kvalificeret skud.