Vi memer os til mere politik
Memes har bevæget sig fra internettets nichehjørner til at blive en grundform i moderne politik. Men når magthavere overtager narrativerne, bliver humor til våben i kampen om troværdighed.
Skrevet af Alicia Anna-Marthea Rode
Memes er et super våben i moderne kommunikation. De er et sammensurium af billeder, tekster, referencer til popkultur, videoklip og lyd, som remixer fælles kulturelle koder og følelser. Ikke gennem argumentation og logiske bemærkninger, men gennem genkendelse og affekt. De er hurtige at afkode, nemme at dele og svære at modsige, uden selv at blive en del af joken.
Det unikke ved deres nemme delbarhed samt det minimale kognitive engagement, der kræves af modtageren for at afkode budskabet, er netop, hvorfor memes har fået en særlig plads i politisk kommunikation. Når man oveni drysser en smule humor eller noget relaterbart over et ellers tørt emne, gør man hurtigt politik mere spiseligt og ikke mindst mere underholdende.
"Et politisk budskab, som ellers kan virke radikalt i taleform, fremstår pludselig harmløst, hvis det leveres med et glimt i øjet."
Det er gennem denne tvetydighed, at memets kulturelle og politiske potentiale opstår.
Fra shitposts til strategi
Flere forskere peger på, at memes ikke kan simplificeres til et par sjove billeder på internettet. De elementer, de består af, samt hvordan de fortolkes, er nemlig en egen kulturform. Når det kommer til politisk kommunikation, fungerer memes derfor ikke kun som hurtig underholdning, men også som redskaber til at forme diskurser og påvirke, hvad vi lægger mærke til, og hvordan vi fortolker det. Når man samtidig bruger en velkendt meme-skabelon, som modtageren allerede forbinder med en bestemt stemning eller situation, behøver man ikke at forklare mere. Scenen er sat, og modtageren kender allerede spillets regler.
De mest kendte og cirkulerede memeformater, vi kender i dag, blev muligvis skabt af dedikerede shitpostere på sider som 4chan og Tumblr, men de er langt fra forbeholdt denne specifikke gruppe. Politikere, partier og offentlige institutioner er i stigende grad begyndt at implementere memes i deres kommunikationsstrategier for at nå især den yngre målgruppe, som længe har været underrepræsenteret i politisk kommunikation.
Det var meget tydeligt under præsidentvalgkampen i 2024, hvor både Donald Trump og Kamala Harris aktivt delte memes som led i deres kampagnestrategier. I Danmark ser vi også partier som Enhedslisten eksperimenterer med memes for at engagere de unge vælgere i politik. Tendensen rækker desuden ud over partipolitik.
Offentlige myndigheder har i stigende grad taget memeformen i brug – ikke mindst under COVID-19-pandemien, hvor sundhedsbudskaber blev formidlet gennem humor og visuel genkendelighed for at opfordre befolkningen til at blive hjemme og udvise forsigtighed. Tag for eksempel dette forsøg på at mødes med de unge i øjenhøjde fra Sundhedsstyrelsen.

(Dette meme er delt af @sundhedsstyrrelsendk på Instagram og er et af flere memes delt under COVID-19 for at opfordre folk til at blive hjemme, blive vaccineret og passe godt på sig selv og andre.)
Trods en lunken modtagelse i kommentarfeltet kan man ikke benægte, at det er et veludført meme.
Når det går galt
Dog kan brugen af memes som en kommunikativ strategi have konsekvenser. Når officielle aktører kommunikerer gennem memes, og budskaber pakkes ind i humor og ironi, bliver det svært at forholde sig kritisk. De samme frynsegoder ved at bruge memes bliver til negativer, da det bliver nemmere at sprede forsimplede og til tider polariserende budskaber, der hurtigt kan gå viralt uden nuancering af en problematik. Ekstreme holdninger bliver normaliseret. Ironi fortynder ansvaret, og misvisende information kan forstærke eksisterende bias, som fjerner fokus fra den aktuelle debat.
Når en autoritær person eller organisation hopper med på memebølgen, følger der et ansvar med, som ikke findes på online trollpages. Under den amerikanske præsidentvalgkamp blev memes brugt aktivt af kandidaterne. Ikke til at fremhæve deres egen politik, men til at underminere modstanderen. I et land, hvor politik i forvejen ofte opfattes som 'os vs. dem', blev kløften endnu dybere.
Den hårfine balance mellem alvor og sarkasme gør det svært at vurdere, hvor seriøst et budskab egentlig er ment. Et hurtigt kig på Trumps X-profil fra valgperioden afslører et mønster af bevidst brug af frygtfremkaldende symboler og referencer til den kolde krig. Her balancerer memes mellem politisk kritik og en decideret skræmmekampagne.

(Dette meme er delt af @realDonaldTrump på X. Selvom vi ofte tænker på memes som grafik med tekst, har formatet udviklet sig. I dag kan et meme også være AI-genereret, så længe det følger de sociale, kulturelle og delbare mønstre, der definerer memes.)
Memes leger ofte med det absurde, og derfor er det nemt at feje dem af som "bare for sjov". Men når det er magthavere, og ikke brugerne selv, der styrer narrativerne, får det centrale virkemiddel i memet en ny funktion.
"Når det er magthavere, og ikke brugerne selv, der styrer narrativerne, får det centrale virkemiddel i memet en ny funktion. Det bliver et strategisk våben i kampen om opmærksomhed og troværdighed."
Når memes faktisk virker
Spørgsmålet er ikke længere, om memes hører til i politisk kommunikation, men nærmere, hvordan man bruger dem ansvarligt. For i sin helhed er memes ikke problemet. Det er måden, de bliver brugt på. Hvis de bliver anvendt med åbenhed og omtanke, kan memes være en værdifuld forlængelse af politisk og digital kommunikation. Memes bygger nemlig en bro mellem klassisk politik, som ofte bliver set som kedelig af de unge, og en mere underholdende måde at engagere sig i samfundsdebatter på.
Et stærkt udarbejdet politisk meme præsenterer sit budskab ned til dets kerne. Det skaber resonans og øjeblikkelig genkendelse. Da memes bygger på fælles kulturelle referencer og oftest benytter humor som katalysator, kan de potentielt nedbryde barriererne mellem vælgere og politiske beslutningstagere.
Memes som et strategisk kommunikationsmiddel skal ikke bruges som et våben, men nærmere som et redskab, som skal fremme oplysninger frem for at forhindre dem.
"Ikke alt, der er underholdende, er overfladisk uden betydning, og ikke alt, der er ironisk, er tomt for indhold."
I et moderne samfund, hvor sociale medier fylder mere og mere, og 'digital natives' sjældnere søger mod traditionelle former for politisk kommunikation, er det afgørende at se meme-formatet som noget konstruktivt. Ikke nødvendigvis som en erstatning for klassisk politisk kommunikation, men som et supplement til denne.