Woke Is Broke og hvad nu?
Trump vandt krigen mod Woke. Nu truer han virksomhederne til at følge trop. Fem kommunikative strategier tegner sig: idealisme, tilpasning, tilbagetrækning, integration og return on diversity.
Det amerikanske valg var en kulturkrig, som det liberale demokratiske USA tabte med et gigantisk nederlag. Det var også et stort nederlag for kampen for DEI (Diversity, Equity, and Inclusion).
Når magten skifter, følger tidsånden efter og omvendt. Nu er DEI gået noget så grueligt af mode, fordi magten er flyttet til højre. Ja, DEI er ikke bare blevet utrendy, men ligefrem ulovlig og økonomisk risikabel.
Nok beskytter dette dramatiske og opportune værdiskifte virksomheden mod Trumps vrede og straf, men tilbage står de som nogle hyklere og kujoner, som løber fra deres værdier, så snart det koster noget
Udrensningens tid: 1984 i MAGA-version
Nu er det retsopgørets tid i USA, hvor mennesker og institutioner, som har været woke, skal udrenses, økonomisk udsultes og latterliggøres. Alle Woke-ord er blevet samlet på en officiel skældsordsliste som en MAGA-remake af 1984.
Mens økonomisk ruin, retssager og fyring rammer alle, som vil kæmpe videre for DEI eller har kæmpet for det under Biden. Det gælder ikke blot amerikanske virksomheder, men alle virksomheder, som sælger og samhandler med USA. Her er mange store danske virksomheder kommet i søgelyset og skudlinjen, fordi Danmark som resten af Skandinavien er titusinde gange mere woke end Trump. De er woke virksomheder fra en woke del af verden.
Nu er der ligefrem kommet et trusselsbrev fra Donald Trump som beder danske virksomheder om at skrive under på, at deres indsats for mangfoldighed ikke bryder amerikansk lovgivning.
Anders Byskov Svendsen
Det er den klassiske konflikt mellem dydsetikkens heroiske idealisme og nytteetikkens snusfornuft.
Når frygt æder virksomhedens sjæl og værdier
Af lige dele frygt og fejhed skjuler, nedtoner og tilbageruller mange danske virksomheder derfor nu deres DEI-initiativer for ikke at vække amerikanernes vrede, retssager og økonomiske sanktioner. Målet er at skjule deres liberale grundholdninger, så de IKKE udskammes og stemples som en woke virksomhed i USA.
Legos woke-transformation fra hype pro-woke til woke is broke Lego
Alt fra årsrapporter til værdi-visioner er derfor nu klinisk renset for ord som diversitet, inklusion og LGBT-rettigheder.
Som eksemplet med Lego så tydeligt illustrerer.
Caroline Sofie Gede
Nok beskytter dette dramatiske og opportune værdiskifte virksomheden mod Trumps vrede og straf, men tilbage står de som nogle hyklere og kujoner, som løber fra deres værdier, så snart det koster noget eller kræver noget af dem. Edelmans Trust Barometer viser år efter år naivt, at folk tror, virksomheder vil redde verden, men det gælder hverken for klimaet, eller DEI.
Her er tydeligvis ingen lyst til at speak truth to power, men stor lyst til at bøje sig for magten og lade værdierne følge profitten. Det skuffer medarbejderne og ikke mindst den brede woke offentlighed i Danmark.
Det er jo ikke vores kulturkrig og kamp, for the business of business er nu engang business.
Det etiske dilemma: Idealisme versus pragmatisme
Mange føler, at de danske virksomheder nu i samlet flok laver en "Chr. Hansen" – opkaldt efter den hedengangne virksomhed, som først var meget woke og så pludselig skiftede holdning af frygt for negative amerikanske reaktioner og boykot.
Dengang rejste sig et shitstorm af dimensioner, nu gentager historien sig blot mere geopolitisk vinklet, hvor wokisme, europæisk nationalisme og skandinavisme forenes i kravet om at holde fast i woke.
Det er den klassiske konflikt mellem dydsetikkens heroiske idealisme og nytteetikkens snusfornuft. Lego har således ikke nødvendigvis skiftet holdning til DEI. Snusfornuftigt vurderer de blot, at det er højrisikabelt offensivt at kommunikere LGBT lige nu – helt skævt for tidsånden. Ikke mindst fordi det kan være dyrt.
Idealisterne råber wokewashing og dobbeltmoral. Det er et svigt af alle de værdier, Danmark og Norden står for, siger de nyudsprungne skandinavister.
Christiane Vejlø
Kynikerne visker og tænker rettidig omhu. Ingen grund til at danske virksomheder skal ofre kunder og profit for den universelle kamp for en mere inkluderende verden lige nu. Det er jo ikke vores kulturkrig og kamp, for the business of business er nu engang business, lyder devisen.
DEI-krigen: Nye fronter og komplekse dynamikker
Værdikonflikt mellem atlantiske markeder kræver en differentieret kommunikationsstrategi - én til USA og én til Europa
Medarbejdertilfredshed og employer branding står centralt i vurderingen af hvilken strategi, man skal vælge
Norden/Skandinavien fremstår som "super-woke" i amerikansk MAGA-perspektiv, hvilket skaber særlige udfordringer for danske virksomheder
AI og algoritmisk bias risikerer at blive næste kampplads i kulturkrigen, når DEI-mål forsvinder fra forskning og udvikling
Dobbeltkommunikation (USA vs. Europa) risikerer at blive lækket og skabe større troværdighedsproblemer end direkte tilbagetrækning
Børsnoterede virksomheder har andre pres end privatejede - investorens nationalitet og politiske orientering afgør handlerum.
Fem strategier efter woke-kollapset
Så godt så langt er problemet, men hvad er de strategiske muligheder rent kommunikativt, nu woke is broken? Det voldsomme værdiskifte rejser mange spørgsmål og stiller krav til at forklare skiftet internt og ikke mindst eksternt.
Her kan det være nødvendigt med forskellig kommunikation til USA versus resten af verden. Hvordan man griber det an, kan opstilles som fem mulige kommunikative strategier fra heroisme til tilpasning til tilbagetrækning. Alle fem med styrker, svagheder og illustrative eksempler.
Hvad man vælger – hvorfor – kan afgøres af alt fra brand-historik i USA og Europa, produkter, brancher og de samlede stakeholder-relationer, såvel som om man arbejder med subbrands og særskilte regionale universer og kommunikation
Disse fem strategier skal ses som idealtypiske retninger, som godt kan grauderes og kombineres.
Den heroiske Never Surrender: Woke Is Real-strategi
På trods af Anti-DEI-klimaet i USA kommunikeres utvetydigt og åbent om DEI. Budskabet er, at de etiske og forretningsmæssige værdier såsom retfærdighed, innovation og medarbejderengagement fastholdes. Styrken er en styrket intern identitet, medarbejderengagement og opbakning fra liberale anti-Trump-medarbejdere.
Virksomheden kommunikerer et virksomt signal, som er et klart signal om virksomhedens etiske kompas og værdier. Hvad der potentielt kan udvikle sig til en heroisk stolthed og virksomheden som et nyt moralsk geopolitisk fællesskab. Det vil naturligvis også give et positivt omdømme i Europa og blandt de liberale amerikanere.
Risikoen er naturligvis, at man meget tydeligt fremstår som en outliner på det nye post-woke amerikanske marked og derfor kan risikere at komme i søgelyset som hadeobjekt for Anti-DEI-bevægelsen i USA.
Hvad der igen kan øge risikoen for at blive et forhadt symbol på woke med økonomiske, retslige og omdømmemæssige konsekvenser. Tænk blot på shitstormen omkring Budweisers Bud Light trans-influencer-samarbejde.
Den risikable og meget synlige DEI-strategi kan også splitte medarbejdere og skabe konflikter med stakeholdere som investorer og samarbejdspartnere.
Gode eksempler på denne strategi er her virksomheder som Costco, hvis aktionærer for nyligt stemte for at opretholde virksomhedens DEI-politikker, og JPMorgan Chase, som også har bekræftet deres DEI fokus og forbinder inklusion direkte med performance og innovation.
Endelig har Mærsks topchef udtalt, at de ikke vil ændre deres tilgang på grund af Donald Trumps angreb på mangfoldighed. Her skal også nævnes det amerikanske outdoor-firma Patagonia, som er anti-Trump og DEI i deres DNA og har været det siden deres grundlæggelse.
Den forsigtige tilpasser: Reframing Not Retreating
Her fastholdes DEI-værdier internt og i Europa, men den eksterne kommunikation i USA tilpasses den nye politiske woke is broke-situation. Her bruges nu et mere neutralt sprog og tone. Strategien er at undgå og omskrive de typiske trigger-ord, som anti-DEI-aktivister og Trump-regeringen kigger efter. Man dekobler ord og handling, så handlingerne ikke følges af farlige og kontroversielle ord, men man handler stadig.
Man dekobler ord og handling, så handlingerne ikke følges af farlige og kontroversielle ord, men man handler stadig.
Den klassiske og typiske DEI-diskurs tilpasses og oversættes til værdier om anerkendelse, engagement og tilhørsforhold "belonging". Mens DEI oversættes til forretningsmæssig værdi, driftsproblematikker og processer såsom talentudvikling og innovation.
Strategien er at nedtone, reframe og ompakke DEI med nye ord. Styrken er naturligvis, at man minimerer risikoen for negativ politisk opmærksomhed i USA. Dette dobbeltspil og dobbelt-tungetale, hvor man gør noget og siger det samme med andre ord, hjælper medarbejderne til at føle, at man stadig er DEI – blot mere afdæmpet.
Timme Bisgaard Munk
Samtidig kan man skelne skarpt mellem USA og europæisk corporate kommunikation, hvor kommunikation er tilpasset kulturkrigens parter på hver side af Atlanten.
Svagheden er naturligvis, at man med rette kan beskyldes for at være en hykler, kommunikation kan virke modsigende og inkonsekvent. Omskrivning kan også svække DEI-fokusset og hæmme den vigtige samtale om inklusion i virksomheden.
- "Belonging" er mere ufarligt erstatningsbegreb med lavere politisk risiko og hate potentiale end DEI-ord. Brug dette.
- Reframing-strategien kan ikke alene baseres på ordskifte, men kræver substantielle forandringer i målingen af DEI
Lego har fjernet ord som "LGBTQ", "people of color", "woman" og "diversity" fra deres bæredygtighedsrapport for 2024. Analytikere tolker dette som en forventningsbaseret tilpasning til den kommende Trump-administrations prioriteter, selvom Lego fastholder, at de blot opdaterer rapporteringen for at imødekomme aktuelle krav.
DEI-tilbagetrækkeren
Virksomheden reducerer dramatisk og/eller lukker alle DEI-initiativer i USA og potentielt også globalt. De fjerner alle de forbudte og forhadte DEI-ord. Her hænger ord og handling sammen 1 til 1. Altsammen som en direkte og underdanig reaktion på Trump og det nye Anti-DEI-klima i USA.
Igen godt for markedet i USA. Her er endda en mulighed for at fremstå eksplicit Anti-woke. Altså som en virksomhed, der nu skal ses positivt i et nyt lys som en Trump-venlig MAGA-virksomhed.
Prisen er naturligvis, at liberale medarbejdere og europæere mister respekt og sympati for virksomheden.
Hvad der igen kan svække virksomhedens employer brand og evne til at innovere gennem diversitet. Samtidig fremstår virksomheden som en medløber og opportunist, som tydeligvis sætter penge og profit højere end værdier og politik.
Denne strategi ses også for amerikanske virksomheder, hvor specielt tech-giganternes DEI-tilbagetrækning har skabt kritik og anklager om medløberi.
- MAGA-aktivister har udviklet en sofistikeret årsrapport-screening for woke-indikatorer, hvilket driver tilbagetrækningen
- Spørgsmålet er ikke længere om, men hvordan virksomheder reagerer på Trump-administrationens DEI-pres
- De skandinaviske landes offentlige institutioner kræver fortsat stærke DEI-erklæringer fra samarbejdspartnere, hvilket skaber direkte modsætningsforhold til amerikanske krav
Meta, McDonald's og Walmart illustrerer den strategiske tilbagetrækning fra eksplicitte DEI-forpligtelser blandt amerikanske virksomhedsgiganter. Ifølge Axios har McDonald's "pensioneret" deres diversitetsmål og omdøbt deres diversitetsafdeling til "Global Inclusion Team" - en fastholdelse af engagementet men med blødere terminologi.
Tilsvarende har Walmart fjernet "DEI" fra deres kommunikation, men understreger stadig tilhørsforhold og lige muligheder i mere politisk neutral sprogbrug.
Alphabet (Google) og Target har annulleret diversitetsmål for ansættelser og andre DEI-programmer under politisk pres, hvor Target bemærkelsesværdigt fjernede Pride-merchandise efter højreorienteret modstand.
Accenture "afvikler" diversitetsmål etableret i 2017 og opgiver dermed specifikke numeriske målsætninger, mens Aldi stille har fjernet alle beviser på DEI-initiativer fra deres hjemmesider uden formel udmelding. Morgan Stanley har ligeledes udvandet diversitets- og inklusionsterminologien efter Trumps valgsejr.
DEI-integratoren: Mere woke, bare i stealth-mode
En opfindsom strategi er at lade DEI dø for at genopstå på ny som en del af virksomhedens kerne og DNA. Krisen bruges til at gøre det større og stærkere som et uudtalt fundament. Altså mere woke, men woke i stealth-mode.
Man holder op med at tale eksplicit om DEI, fordi DEI er i alt, man nu gør som virksomhed fra ansættelser, ledelse, innovation og så videre. Kommunikation handler nu om retfærdighed, lige muligheder, respekt og talentudvikling.
Styrken er, at DEI nu går fra at være holdninger, branding og pilotprojekter til at være DNA og drift. Hvad der alt andet lige øger effekten og betydningen af DEI. Det er altså mere effektivt, løser DEI PR-problem i USA og appellerer bredt til mange stakeholdere inden og uden for virksomheden.
Igen kan dette fungere som en implicit kontrakt med medarbejdere og mulige kandidater om, at vi er woke, vi taler bare ikke om det, fordi det er ren drift og DNA.
Stealth-woke strategien kræver gennemgribende omskrivning af alle dokumenter, processer og stillingsbetegnelser.
Igen er risikoen, at DEI-problematikken fortyndes, gøres svær at måle og i sin usynlighed mister sin appel og debatskabende kvalitet. Uden tvivl en stealth-strategi, som kræver en ærlig og kompleks forklaring for at skabe opbakning blandt medarbejdere og ikke fremstå mere som en tilbagetrækning i stealth-mode end en egentlig integration og forankring i stealth-mode.
Virksomheder, der kobler mangfoldighed direkte til forretningskernen og produktivitet gennem strategiske sprogvalg som "Mennesker og Engagement", "HR", "Engagement og Tilhørsforhold" eller "Respekt og Retfærdighed", praktiserer en gennemgående integreret tilgang.
Vestas Wind Systems udgør et eksemplarisk tilfælde, hvor virksomheden forankrer integritet og socialt ansvar i en konkret menneskerettighedsforpligtelse, hvilket skaber en sammenhængende narrativ linje mellem værdier og forretningspraksis.
DEI is the deal - Make it a numbers game
The business of business er naturligvis business, men DEI er good for business, lyder devisen her. Her er fokus på at måle og iscenesætte de konkrete forretningsmæssige mål og de konkrete resultater af inklusion og retfærdighed såsom medarbejderfastholdelse, salgssucces og kundeloyalitet. Altsammen for at omskrive og iscenesætte DEI som slet og ret god forretning. Igen forsvinder alle DEI-ord, men tematikken genopstår som forretningsmål og succes.
Return-on-diversity tilgangen skiller sig ud ved at være sværest at angribe fra MAGA-perspektiv
Styrken er naturligvis den brede appel til det brede forretningsorienterede USA. Budskabet er, at man ikke er en fanatisk DEI-værdikrigere, men blot gode forretningsfolk med sans for den gode forretning, som så tilfældigvis er DEI. Altså et budskab om en pragmatisk og funktionalistisk opbakning.
Typisk ved at reframe DEI som en tematik om den nødvendige retfærdighed i den amerikanske drøm og naturligvis at omskrive diversity til spørgsmål om globalisering og globale visioner for virksomheden.
På den måde undgår man direkte DEI-kommunikation med de forhadte ord og undgår at blive offer for Anti-DEI-bevægelsen i USA.
Svagheden er naturligvis, at DEI reduceres og økonomiseres, hvor de sociale, etiske og kulturelle dimensioner forsvinder i det reduktive forretningsfokus. Denne diskursomskrivning kan også virke manipulativ og kynisk, fordi værdierne udelukkende bliver et middel til vækst og profit. Altså ikke som et ægte og dybtfølt engagement.
Endelig kan det være svært at udvikle, udrulle og kommunikere return on diversity.
Det kan altså være svært eller tæt på umuligt at måle isoleret på DEI og adskille det fra andre faktorer i virksomhedens økonomi og resultater. Hvor det så kan ende som pseudoberegninger, som egentlig undergraver mere end bygger forretningscasen for DEI og det postulerede return on diversity.
DEI er good for business, lyder devisen her.
EY eksemplificerer en forretningsdrevet DEI-strategi gennem deres anbefalinger om datadrevet mangfoldighed. Tilgangen indebærer systematisk datamåling af mangfoldighed og inklusion, dybdegående analyse til forbedringsidentifikation, fastsættelse af forretningsrelevante strategiske mål, og kommunikation der fremhæver konkrete resultater som øget innovation, medarbejderengagement, markedsdækning og finansiel performance.
Woke Is Broke og hvad så?
Budskabet er, at hverken DEI eller Trump forsvinder, så kunsten er at balancere disse modsætninger i en turbulent verden, hvor forholdet mellem USA og Europa også er blevet en betændt kulturkrig mellem europæisk/nordisk wokisme og amerikansk MAGA. Vi skal ikke frygte den nye konflikt, men acceptere den som en ny realitet, der driver vores kommunikative valg.
Mens Trump dæmoniserer woke, kan vi k-folk bruge selve krisen til at løfte DEI-ambitionerne og forankre dem dybere i vores organisationer. Når Trump kalder sig selv "the master of the deal", kan vi vise ham, at den sande deal er retfærdighed og inklusion som good for business.
For når woke truly is broke, handler det ikke længere om ord, men om handling og resultater – og det kan blive en ny og mere effektiv vej fremad for et mere inkluderende samfund, hvor vi måske taler mindre om det, men gør mere ved det. Lad vores handlinger overdøve vores ord.
Læs mere:
Timme Bisgaard Munk
MIT Sloan Review – “How a Values-Based Approach Advances DEI”
https://sloanreview.mit.edu/article/how-a-values-based-approach-advances-dei
MIT Sloan Review – “Amid DEI Rollbacks, Champion Allyship” (Indhold blokeret)
Artiklen forventes at fremhæve betydningen af individuelt og institutionelt lederskab for at bevare inklusion og mangfoldighed i tider med tilbagegang.
https://sloanreview.mit.edu/article/amid-dei-rollbacks-champion-allyship
Harvard Business Review – “4 Ways Employees Respond to DEI Initiatives” (Indhold blokeret)
Denne artikel dækker typiske mønstre i, hvordan medarbejdere interagerer med DEI-programmer – fra engagement til modstand. Den giver formentlig praktiske råd til ledere.
https://hbr.org/2024/07/research-4-ways-employees-respond-to-dei-initiatives
Pew Research Center – “Views of DEI Have Become Slightly More Negative Among U.S. Workers”
En stor spørgeskemaundersøgelse viser, at opbakningen til DEI-indsatser på amerikanske arbejdspladser er faldende. Især blandt mænd, republikanere og hvide arbejdere ses et skift mod mere kritiske holdninger. Alligevel er der bred enighed om, at DEI hjælper minoritetsgrupper – dog er hvide mænd en undtagelse, hvor mange mener, DEI skader dem.
PRNews – “How to Tackle Successful DEI PR Amidst Political Pushback”
https://www.prnewsonline.com/how-to-tackle-successful-dei-pr-amidst-political-pushback
Provoke Media – “The Future of DEI: How Companies Are Responding to Political Pressure”
En dybdegående artikel om, hvordan virksomheder som Apple, Costco og Goldman Sachs enten opretholder eller justerer deres DEI-politikker trods øget politisk modstand og juridisk pres. Nogle virksomheder er stille og roligt gået væk fra DEI, mens andre investerer mere og understreger vigtigheden af autenticitet og konsekvens i kommunikation.
Diana Marszalek
The Atlantic – “Wokeness Is Dying. We Might Miss It”
I denne podcast-episode diskuterer Jerusalem Demsas og New York Times’ Michelle Goldberg den faldende indflydelse af “wokeness”. Samtalen adresserer både de opnåede sociale fremskridt (som #MeToo og politireformer) og de backlash-bevægelser, som har opstået som reaktion på sprogpolitik og inkluderende sprogbrug. Goldberg argumenterer for, at selvom “wokeness” kunne være anmassende, repræsenterede det også et ægte ønske om retfærdighed.
Jerusalem Demsas
Commonweal Magazine – “Woke 2.0” (Anmeldelse af We Have Never Been Woke)
George Scialabba anmelder Musa al-Gharbis bog og diskuterer hans påstand om, at “woke” idealer ofte dækker over klasseinteresser fra eliteakademikere og symbolproducenter. Scialabba anerkender nogle af al-Gharbis kritikpunkter, men mener han undervurderer mange venstrefløjsaktivisters oprigtighed og faktiske effekt.
https://www.commonwealmagazine.org/woke-symbolic-capital-scialabba-al-Gharbi
Financial Times
UnHerd – “Your Awokening Isn’t Special”
Denne artikel gennemgår Musa al-Gharbis nye bog og hans egen personlige erfaring med at blive “cancelleret” – men af konservative. Artiklen fremhæver, hvordan social retfærdighed og identitetspolitik er blevet redskaber for symbolproducenter til at fremme egne interesser. Forfatteren argumenterer, at både woke og anti-woke bevægelser ofte har samme elitære, selviscenesættende karakter.
https://unherd.com/2024/10/your-awokening-isnt-special/
Axios – “DEI Rollback: Companies Like Amazon, Meta, and McDonald’s Retreat from Inclusion Goals”
Denne omfattende artikel fra Axios dokumenterer, hvordan store amerikanske virksomheder – inkl. Amazon, McDonald’s, Meta, Disney, og Walmart – har reduceret eller afsluttet deres DEI-initiativer i kølvandet på politisk pres og højesteretsafgørelsen mod positiv særbehandling. Samtidig nævnes virksomheder som Apple, JPMorgan og Salesforce, der offentligt forsvarer deres DEI-politikker. Artiklen illustrerer et voksende kulturelt og politisk skel i erhvervslivet.
https://www.axios.com/2025/01/16/dei-rollback-companies-amazon-meta-mcdonalds
Axios – “Meta’s DEI Rollback May Undermine Its Own Success”
Artiklen dykker ned i Metas nylige beslutning om at afvikle mange af sine DEI-initiativer. Ironisk nok havde virksomheden faktisk opnået betydelige fremskridt i mangfoldighed – bl.a. fordobling af andelen af sorte og latinamerikanske ansatte siden 2019. Eksperter som Frank Dobbin (Harvard) peger på, at fjernelsen af repræsentationsmål sandsynligvis vil reducere mangfoldigheden på længere sigt. Artiklen skitserer også interne bekymringer fra ansatte og fremhæver, hvordan fjernelse af politisk ladede ord som “DEI” ofte blot er semantik.
https://www.axios.com/2025/01/15/dei-meta-facebook-diversity-programs
Axios – “Trump DOJ Targets DEI: Companies Scramble to Adjust”
Denne artikel afdækker, hvordan virksomheder i USA forsøger at ændre, omformulere eller helt afvikle deres DEI-initiativer i lyset af juridiske trusler fra Trumps justitsministerium. Efter et direktiv fra den nye justitsminister Pam Bondi d. 5. februar 2025, forventes Civil Rights-divisionen at identificere og sanktionere de “mest diskriminerende” DEI-politikker i erhvervslivet. Det skaber et dilemma for virksomheder: Bevar DEI og risikér undersøgelser – eller drop det og få sagsanlæg fra ansatte. Artiklen gennemgår, hvilke politikker der særligt er i farezonen (bl.a. repræsentationsmål, “diverse slates”, og eksklusive ressourceteams).
https://www.axios.com/2025/02/20/trump-dei-mcondalds-meta-doj
Axios – “Trump’s Executive Order Targets Affirmative Action and DEI Programs”
Artiklen gennemgår den omfattende bekendtgørelse, som præsident Trump underskrev i januar 2025, der ophæver mangeårige føderale krav om diversitet og positiv særbehandling – og sætter fokus på virksomheder, fonde og uddannelsesinstitutioner, som opretholder DEI-programmer. Lovgivningen kan potentielt gøre private DEI-initiativer ulovlige. Reaktionerne er stærke: Nogle kalder det en “anti-diversitets-heksejagt”, mens andre virksomheder, såsom JPMorgan, åbent forsvarer deres politikker. Samtidig viser undersøgelser, at størstedelen af amerikanerne enten er imod eller usikre på, om DEI-tilbagetræk skal ske.
https://www.axios.com/2025/01/23/dei-trump-diversity-affirmative-action
PR Daily – “6 Hot-Button Topics Communicators Should Prepare for in the Trump Administration”
En strategisk guide til, hvordan kommunikationsfolk bør forholde sig til det nye politiske klima: fra DEI og LGBTQ+ spørgsmål til ESG og masseudvisninger. Eksperten Luke Hartig fremhæver, hvordan virksomheder bør navigere balancen mellem at beskytte deres værdier og tilpasse sig et potentielt fjendtligt politisk miljø.
LinkedIn – “PR to Blame? Is DEI Becoming a Four-Letter Word?” (Indhold blokeret)
Indholdet er ikke tilgængeligt pga. LinkedIn’s tekniske begrænsninger, men baseret på titlen diskuteres PR-branchens rolle i den voksende modstand mod DEI.
LinkedIn – Baekdal om LEGO og kulturkrig (Indhold blokeret)
Indlægget ser ud til at kritisere LEGO for mulig hykleri eller inkonsekvens i virksomhedens tilgang til diversitet og branding.
Stanford Social Innovation Review – “What Should Businesses Do About DEI Now?”
En skarp analyse af det politiske pres på virksomheder og hvordan de bør reagere strategisk. Artiklen argumenterer for, at DEI stadig er både lovligt og økonomisk smart – og giver fire konkrete strategier: kobling til forretningsmål, sprogligt tilpasning, audit af processer og kollektiv organisering.
🔗 https://ssir.org/articles/entry/DEI-resilient-business-strategies
Harvard Business Review – “Corporate Advocacy in a Time of Social Outrage” (Indhold blokeret)
Artiklen handler sandsynligvis om, hvordan virksomheder skal navigere sociale og politiske spændinger, men indholdet er ikke tilgængeligt pga. tekniske begrænsninger.
🔗 https://hbr.org/2024/02/corporate-advocacy-in-a-time-of-social-outrage
Wadds Substack – “How Corporate Comms Teams Are Managing”
Linket fører til en tom eller ødelagt side. Det kunne dog relatere til kommunikationsstrategier i DEI-debatten.
🔗 https://wadds.substack.com/p/how-corporate-comms-teams-are-managing
Harvard Business Review – “How to Assess the New Legal Risks of Your DEI Policies” (Indhold blokeret)
Artiklen behandler med stor sandsynlighed, hvordan virksomheder kan evaluere og tilpasse deres DEI-indsats i lyset af juridiske og politiske ændringer.
🔗 https://hbr.org/2025/02/how-to-assess-the-new-legal-risks-of-your-dei-policies
Harvard Business Review – “The Legal Landscape Around DEI Is Shifting — Your Messaging Should Too” (Indhold blokeret)
Titlen antyder fokus på, hvordan sprog og kommunikation bør ændres for at afspejle det politiske klima omkring DEI.
🔗 https://hbr.org/2025/02/the-legal-landscape-around-dei-is-shifting-your-messaging-should-too
Harvard Business Review – “What Comes After DEI?” og “Continuing the Work of DEI” (Indhold blokeret)
Disse artikler foreslår sandsynligvis nye rammer for at videreføre DEI-arbejde under nye betegnelser eller strategier.
🔗 https://hbr.org/2025/01/what-comes-after-dei
🔗 https://hbr.org/2024/12/continuing-the-work-of-dei-no-matter-what-your-company-calls-it
