WTF: K-afdelingen har et kæmpe k-problem
Ny forskning afslører det mest pinlige paradoks: Folk hvis job er at kommunikere klart, kan ikke forklare deres egen værdi. Halvdelen af toplederne tvivler på om k-afdelingen er pengene værd.
En ny artikel i Journal of Communication Management afslører det mest pinlige og tragi-komiske paradoks: De mennesker, hvis job det er at kommunikere klart og effektivt, forstår ikke at forklare deres egen værdi. Forskerne Jana Brockhaus, Ansgar Zerfass og Antonia Rüth fra Leipzig Universitet og BI Norwegian Business School har undersøgt hvad 1.147 topledere, mellemledere og medarbejdere faktisk ved og tænker om deres egen kommunikationsafdeling. Konklusionen er brutal: Hvis vi ikke sidder med ved bordet, er vi på menuen.
Læs også:
Undersøgelsen blev publiceret i oktober 31 under den nedslående titlen "Between cluelessness and (dis)satisfaction" og tallene er nedslående. Halvdelen af toplederne tvivler på om ressourcerne til kommunikation er pengene værd. Kun en tredjedel af medarbejderne ved hvad k-afdelingen laver. Det er ikke længere nok at være dygtige til at kommunikere udadtil. Vi skal lære at kommunikere indadtil, og vi skal gøre det bedre end nogen anden afdeling i virksomheden.
Toplederne siger én ting, men tænker noget andet
Tallene fra toppen ser pæne ud ved første øjekast. 97% af CEO'erne mener at k-afdelingen har høj status sammenlignet med andre afdelinger. 87% er overordnet tilfredse med kommunikationsarbejdet. Men kig under overfladen. Kun 53% af toplederne vurderer faktisk at k-afdelingen er kompetent. Kun halvdelsen mener at afdelingens arbejde rent faktisk hjælper dem med at løse deres opgaver.
Endnu værre: 47% tvivler på om pengene brugt på kommunikation er berettigede. Læs det igen. Næsten halvdelen af de mennesker der godkender budgetterne er ikke sikre på om investeringen giver mening. 67% siger direkte at k-afdelingen skal blive bedre til at forklare hvad de laver og hvorfor det betyder noget.
Det er CEO'erne. De skulle være vores største fans. I stedet nikker de anerkendende når vi præsenterer, men bagefter spørger de sig selv om det var pengene værd.
Mellemlederne er endnu mere kritiske
Billedet bliver værre når vi bevæger os ned i organisationen. Mellemlederne, dem der kontrollerer projektbudgetter og beslutter hvem der inviteres til hvilke møder, er vores mest skeptiske målgruppe. Kun 55% mener at k-afdelingen har høj status i virksomheden. 20% mener direkte at vi ikke har det.
Kun 80% af mellemlederne ved overhovedet hvad k-afdelingens mål er. Det betyder at hver femte mellemleder, folk der skal samarbejde med os, ikke har den blege anelse om hvad vi prøver at opnå. Kun 36% oplever at k-afdelingen gør deres arbejde lettere. Kun 51% tager vores anbefalinger seriøst. 41% ved ikke om afdelingen er pengene værd.
Dette er ikke bare et problem. Det er en eksistentiel krise. Mellemlederne er fremtidens topledere. De former kulturen nu. De kontrollerer ressourcerne nu. Og de tror ikke på os.
Medarbejderne? De ved intet
Blandt almindelige medarbejdere falder tallene yderligere. Kun 51% er tilfredse med kommunikationsarbejdet. 70% har kun vage forestillinger om hvad kommunikationsafdelingen laver. Næsten en tredjedel svarede direkte "ved ikke" til spørgsmål om afdelingens opgaver og kompetencer.
Der ligger et mønster her som enhver kommunikationsprofessionel burde studere. Jo tættere du kommer på gulvet, jo mindre ved folk om hvad vi laver. Det modsatte burde være sandt. Medarbejderne på gaden skulle være vores største fans, fordi de ser værdien af god intern kommunikation hver dag. I stedet er de vores største skeptikere.
Værre endnu: De få der har en mening, ser os forkert. De ser k-afdelingen som operationel. Content-producenter. Folk der skriver nyhedsbreve og planlægger julefroku
ster. Ikke strategiske rådgivere. Ikke folk der skal sidde med ved de vigtige beslutninger.
Usynlighed er lig med irrelevans
Men undersøgelsen viser også én ting tydeligt: Proximity skaber forståelse. Jo mere folk arbejder med k-afdelingen, jo bedre vurderer de os. De der samarbejder tæt med kommunikationsteamet forstår værdibidraget. De ved hvad vi laver. De ser os som kompetente. De mener ressourcerne er berettigede.
Det er nøglen til løsningen. Men det er også diagnosen af problemet. Vi er blevet for gode til at være usynlige. I et forsøg på at være ydmyge facilitatorer, på at "enable" andres succeser, på at arbejde bag kulisserne, har vi gjort os selv irrelevante for de fleste i organisationen.
Det er farligt af flere grunde. AI kan erstatte producenter. ChatGPT skriver allerede bedre pressemeddelelser end de fleste juniormedarbejdere. Hvis vores primære værdi er output, er vi allerede døde. Vi ved det bare ikke endnu.
Kompetencekrise og troværdighedsgab
Kun 57% af toplederne, 54% af mellemlederne og 52% af medarbejderne vurderer k-afdelingen som kompetent. Tænk over det tal. Halvdelen. Halvdelen af organisationen tror ikke vi er gode nok til det vi laver.
Det er ikke et spørgsmål om sympati. Det er værre. De tror ikke på os. De ser ikke hvad vi bidrager med strategisk. En anonym kommunikationschef udtrykte det præcist: "Hvis vi ikke sidder med ved bordet, er vi på menuen." Dem som bliver spist først når ressourcerne skal omfordeles.
Det sker allerede. Undersøgelsen blev lavet i november 2023. Siden da har hundredvis af kommunikationsafdelinger i tech, retail og finans oplevet nedskæringer. Ofte dybere end andre funktioner. Hvorfor? Fordi beslutningstagerne ikke forstår hvad vi bidrager med. De ser budgetlinjen. De ser to FTE'er til en halv million om året der laver "noget med kommunikation." De ser ikke det strategiske råd der forhindrede en krise. De ser ikke den interne kampagne der forbedrede employee engagement med 23%.
Fem strategier til at vinde kontrollen tilbage
Professor Zerfass og hans team har ikke bare diagnosticeret problemet. De har udviklet et framework for hvordan kommunikationsafdelinger kan positionere sig bedre. Det kræver strategisk tænkning, det kræver mod, og det kræver at vi tager vores egen medicin.
Gør din værdi synlig. Stop med at antage at arbejdet taler for sig selv. Det gør det ikke. Skab interne narrativer der forklarer hvad kommunikation gør, hvorfor det betyder noget, og hvem der drager fordel. Case studies. Interne roadshows. Strategisk storytelling om kommunikationens rolle. Vis processen, indsigten og impacten. Hver gang.
Tænk på det som intern marketing. Marketing har et mantra: Marketing the marketing. Vi skal adoptere det. Meta-kommunikation. Hver kampagne vi laver skal have sin egen intern teaser. Hver succeshistorie skal dokumenteres og deles. Hver krise vi navigerede skal blive en case study.
Kom tættere på skeptikerne. Mellemlederne holder nøglerne til intern troværdighed. Engager dem. Support deres forretningsmål. Behandl dem som kunder, ikke som forhindringer. Jo tættere samarbejdet, jo bedre opfattelsen.
Det betyder client-management. Definer business partners eller key accounts for interne klienter. Hvad er deres pain points? Hvordan kan k-afdelingen løse dem? Showcase dit serviceudvalg i starten af hvert projekt. Mål tilfredshed efter projekter. Skab ambassadører.
Position kommunikation i terms af værdiskabelse. Vis hvordan kommunikation driver strategi, kultur, innovation og ledersynlighed. Brug business-sprog, ikke kommunikations-jargon. Drop snakken om "narrativer" og "stakeholder engagement." Tal om risk mitigation, strategic alignment og competitive advantage.
Vi skal stoppe med at acceptere roller som "mødenotater-tager" eller "slides-designer." De roller bekræfter den operationelle bias. Vi skal insistere på roller som "strategi-sparring" og "decision-support." Sproget definerer positionen.
Skab folkeligt momentum. I for mange år har k-afdelingen været en elite-funktion. Tæt på ledelsen, fokuseret på strategisk rådgivning til boardroom. Det var rigtigt i en æra hvor kommunikation var top-down og kontrolleret. I dag kommunikerer alle. Hver medarbejder er en potentiel brand ambassador på LinkedIn.
Det betyder konkrete services til almindelige medarbejdere. Enkle guidelines til SoMe. Templates til præsentationer. Træning i at repræsentere virksomheden professionelt. Tænk på k-afdelingen som en intern ambassade. Vi servicerer både kongen på statsbesøg og turisten der mistede sit pas.
Udnyt permakrisen. Rahm Emanuel, Obamas stabschef, sagde det: "Never let a serious crisis go to waste." Vi lever i permanent krise. Krig, klimakollaps, AI-disruption, geopolitisk fragmentering, kultur-krige, trust-crisis. Det er vores momentum.
Hver krise er en mulighed for at demonstrere at kommunikation ikke er nice-to-have. Det er mission-critical. Woke capitalism, purpose-washing, greenwashing, DEI-backlash, det er alt sammen kommunikationsproblemer der kræver strategisk tænkning på C-suite niveau. Hvis vi kan frame os selv som navigatører gennem kaos, bliver vi uundværlige.
Fundamentet mangler mange steder
Undersøgelsen påviser noget tragisk-komisk: Kommunikationsafdelinger er dårlige til at kommunikere om kommunikation. Selve fundamentet for vores legitimitet mangler. Vi har antaget at hvis vi bare leverer godt arbejde, vil respekten følge. Det har den ikke.
Timingen kunne ikke være mere kritisk. AI kommer til at automatisere hvert eneste operationelle aspekt af vores job. Content generation, media monitoring, sentiment analysis, campaign optimization. Det er allerede her. Hvis vi defineres som producenter, er vi færdige.
Men hvis vi kan re-positionere som strategiske rådgivere, som navigatører gennem kompleksitet, som oversættere mellem organisationen og verden, som beskyttere af reputation og brand, som kulturskabere og change agents, så er vi ikke bare relevante. Vi er centrale.
Vi har været på menuen for længe. Det er tid til at vælge menuen selv. Tid til at sidde med ved bordet. Tid til at udbringe en skål for k-afdelingen som organisationens folkekøkken.
Tag plads. Velkommen.
Læs den fulde undersøgelse:
Brockhaus, J., Zerfass, A., & Rüth, A. (2025). Between cluelessness and (dis)satisfaction: What C-level executives, middle managers and employees know and think about corporate communications in their organisations. Journal of Communication Management.
https://www.corpcommreview.com/corpcommreview/article/view/6
