You gonna get a go-bag - dommedagspreppering next level
Go-bag fænomenet: Engang klædte vi os ud i vores drømme - nu har vi mareridtet med i rygsækken. Fra bunkere og viktualierum til mobil nødhjælp i rygsækken – nu kan du bære katastrofeberedskabet med dig overalt.
Den orange Putin har overtaget den helt store mikrofon, og verden vendes på hovedet dagligt; vi er i en Permakrise: hver dag er der et nyt kaos, et nyt forræderi, et nyt bevis på at moral, rammer og ordenlighed er erstattet af den stærkeste hustlers magt. “Flood the svamp” er reelt“flood our minds”, og Trumps ADHD-retorik har aktiveret en panisk og helt urealistisk oprustningsspiral, for ligesom konflikt driver fiktionsfilmen er konflikt også en klassisk økonomisk booster. Angst-nyheder spreder sig hurtigere end sundere indhold, angst sælger, giver stemmer, angst holder hjulene kørende.
Du kan doomscrolle hypnotiseret eller slukke – men den globale angst-virus har sikkert allerede ramt dig. Ligesom Instagram afklassificerede narcisisme som diagnose og gjorde det normalt, gør Trump´s choktaktik preping normalt.
Nu er der kommet nye produkter som suplement til piller, der kan dulme din angst. Eller som magasinet Popular Science skriver i en annonce-tung artikel: “Prepared for the worst can actually free up your mind to enjoy life.”

Prepper avantgarden Mine venner fra den asociale randzone, der har været hårdt ramt at noget Cambridge Analytical/Jordan Peterson-gas, har længe drømt om at flytte på landet og lege weedy økofarmere med købekone i en billig varm flække langt væk fra de store mål, baserne og byens forvirrende angst, accelerationisme og normskred.
Det virkede freakish, men så udtalte Troels Lund Poulsen i januar 2024, at Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage med egne forsyninger, i tilfælde af energikrise, cyberangreb eller andre nødsituationer. Senere fik Troels Lund Poulsen sagt, at han selv har et viktualierum med et »relativt stort forråd« i tilfælde af kriser. Man må formode det er andet end rødvin han henviser til. Troede egentlig det var statens ansvar at passe på befolkningen, men det er som så meget andet blevet individualiseret.

Mobil prepping Engang klædte vi os ud i vores drømme – nu har vi mareridtet med i rygsækken. Det ligger lige til højrebenet i friluftlivsbranchen, da da vi længe har klædt som om vi drømmer om at være på vej til at forsvinde så langt ud i skoven, så der ikke er mobildækning – både til hverdag og fest.
Nu trapper denne tendens op – snart vil vi se “Bug out bags” i gadebilledet – et objekt, der cope med tidsåndens kaos. Jeg forudser Prada & Balanciaha snart udkommer med en prepper-fannypack. Så følger Pentagonia, Arcytex, så North Face og til sidst Hummel. Post Trump Cosplay – angst-coping bliver mode om 3…2…1.

Varslingstid Da jeg var lille under den forrige kolde krig husstandsomuddelte staten et lille orange hæfte, “Om at overleve.” Jeg improviserede og planlage at løbe til Nørreport og gå i dækning på den dybeste parron – efter jeg havde tømt datidens nærmeste Irma for det – måske sidste – måltid. Idag er P-huset under Kokkehallerne absolut et alternativ.
Den mere langsigtede plan var at få en Færøsk eller New Zelandsk elskerinde, så man kunne skride på øen hvis den kolde krig blev varm. Alternativt tænke jeg bare at vende mig direkte mod paddehatten og blive et med altet, for hvem orker slås om dåsemad – før man dør af stålesyge.
Under den forrige kolde krig regnede vi med der var en slags varslingstid før krigen brød ud, så vi kunne nå til Tisvilde med bilen fyldt med mad og vin. Men stemningen formørkedes og et forspilsfrit first strike lev en mulighed, så når luft-alarmen lødså nu skulle vi så løbe hjem i vores kældre og guffe makrel i tomat mens vi lyttede til statsradiofonien via en FM radio og sank en jodtablet.
I dag er tiden fra affyring af f.eks et ubådsbaseret russisk (eller Amerikansk) missil cirka 9 minutter, og trusselsbilledet kaotisk, så hvorfor ikke preppe on the go? Altid klar.

Startpakken i bæltetasken En ting er du har preppet hjemme eller måske er ved at bygge et saferoom eller en bunker, men da vi jo ikke altid er hjemme, men der er en løsning: Den daglige følgesvend er din daglige lille EDC (the everyday carry)-kit kan du pakke pung, solbriller, en snack, hydrokortison-creme, Benadryl, ibuprofen, et multiværktøj, en kabelbinder, lommetørklæder, antibiotisk creme, plastre og et nødtæppe.

Hjemme eller i bilen har du den lidt større go-bag: en lommelygte, batterier, ekstra tøj, telefon og oplader, gaffatape, pas, beskyttelsesbriller, en fløjte, masker, papir og blyant, et lille telt, vådservietter, lokale kort, medicin, en sovepose samt kortspil eller anden strømfri underholdning.
Mad og vand til mindst 72 timer, et Lifestraw eller anden vandfiltreringsenhed, toiletpapir, solide sko, en camping-skål, en beskyttende ansigtsmaske, opmuntrende snacks, en håndsving-radio, vandtætte tændstikker og en lighter.
Hvis du har børn, skal du huske en 72-timers forsyning af engangsbleer og vådservietter, steriliseret vand og modermælkserstatning (hvis amning ikke er en mulighed), skiftetøj, passende børnevenlig mad, en bæreslynge af høj kvalitet, samt lidt legetøj eller spil til underholdning.

Til din bilkit kan du inkludere handsker, et nødtæppe, en isskraber, et reservehjul, en advarselstrekant, en donkraft, køkkenrulle, en førstehjælpskasse, startkabler, håndsprit, en refleksvest, snekæder og en skovl.
Det Amerikanske prepper-perspektiv Jeg ringer til min mand i Las Vegas for ekstra tips og tricks.
Han har før været gangsterrap-producer og arbejder nu med sikkerhed. Han har altid en go-bag i sin firhjulstrækker (tilstræb fuld tank konstant), en stor duffel bag med de sædvanelige basisting.
Oveni anbefaler han soldrevne power banks, der kan lade AM/FM radioen og Walkien…så han kan kommunikere med sine venner når – ikke hvis EMP-strålerne fra A-våben griller strømnettet.
Han har erstattet kontanterne og bæltet med krugerrand med masser af ammo…5 magasiner med 556 til hans scopede AR15 (rækkevidde 300 m) og 3 pistol magasiner til en 9-mm Glock. Selvom de farvede er sure på Trump, ser han ikke en lokal trussel med mindre der kommer en naturkatastrofe. Den mørke side af prepping i cowboyland…Kill the poor.

I en tid med konfliktofil multipolarisering er det måske meget smart at være forberedt, for der kommer garanteret social uro efter den ekstreme ulighed, al den oprustning kommer til at afføde. Al den oprustning handler ikke kun om at booste våbenindustrien; måske om vores ledere er blevet paranoide og ved der kommer et opgør med uligheden, både lokalt og globalt.
Jeg tænker jeg skal også skal blande en go-bag, men tilføjer SAS survival handbook, den ægte grønspættebog, en Drone overlevelses guide jeg fik i Beirut, jodtabletter, måske en natkikkert,et haglgevær mod smådroner, en lille overvågnings-drone og en nøgle til kloakdækslerne…

Trusselsfantasier Men hov – RO PÅ! Hvad skal Rusland med Danmark? Stjæle Novo, Guldhornene & Lego? Så længe de frit kan sejle igennem bælterne med deres skyggeflåde og atomubåde er de ligeglade med os.
Læg dertil vi endelig har fået Sverige med i Nato – Finland kan mønste 900.000 mand så Norden er et rigtig ledt sted at lave ballade for Russerne, der allerede har en del udgifter med Ukraine – plus de lige har tabt Syrien. Anyway, ingen orker en krig i Europa, der er ikke penge på lang sigt i ødelæggelse af andet end proxy-lande.
Jeg er mere bange for USA, selvom vi godkendte de må have baser her sidste år…Vi har naivt lagt alle vores følsomme digitale infrastruktur-æg i de singularitetssøgende tech-bros kurv, og de kan reelt lukke landet. De ved præcis hvem der taler med hvem, hvem der ejer hvad, hvad de med fordel kan opkøbe, hvad forskerne roder med, hvor man slukker for net og strøm. Eller som Chat-gpts Sam Altmand siger: “AI will probably most likely lead to the end of the world, but in the meantime, there’ll be great companies. Move fast.”
Måske skulle vi bare – i stedet for at forbruge og opruste os ud af angsten – gøre som Glistrup foreslog: afskaffe forsvaret – og erstatte den med en telefonsvarer, der erklærer vi overgiver os.
Husk at vi tager dumme beslutninger når vi er bange.
Læs mere


