Analyse

1 mio. $ for Ai-Da-robottens kunstværk. Eller den simple myte om det ensomme (robot-) geni

Maleri af robot sælges for 1 Mio $. Det forestiller Alan Turing som AI God. Dens skaber er robotten Ai-Da. Nej, dens skaber er et mesh af forskellige aktører med hver deres bidrag. Ligesom al anden kunst.

by Brian Due

Updated November 13, 2024

Et portræt af ”computerens fader” Alan Turing indbragte forleden $1.084.800 på auktion. Det var vist første gang, et kunstværk skabt af en humaniod robotkunstner blev solgt på auktion

Portrættet, med titlen "AI God," blev skabt af Ai-Da, verdens første såkaldte ultrarealistiske humanoide robotkunstner.

Ai-Da er opkaldt efter Ada Lovelace, computergeniet fra det 19. århundrede. Robotten blev udviklet i 2019 af Aidan Meller der arbejder med samtidskunst. Ai-Das kunstneriske ressourcer er kameraer i ”øjnene” og en robotarm. Med den kan robotten så tegne og male.

Malerierne er resultatet af AI-algoritmer og menneskeligt samarbejde, der udvisker grænserne mellem maskine og kunstner. Aidan Meller forklarede kunstværkets provokerende titel, "AI God", som en afspejling af AIs stigende rolle i beslutningsprocesser, der påvirker mange mennesker. Han håber, at maleriet vil sætte gang i vigtige etiske diskussioner om ansvarlig brug af AI-teknologi og dens potentielle indvirkning på menneskeheden.

Copyright Credit: Ai-Da Robot/Aidan Meller

Lidt historik om humaniode robotter

Det antropomorfe design og kønnede præsentation af Ai-Da afspejler dybere historiske mønstre i, hvordan mennesker har forestillet sig og konstrueret kunstige væsener. Fra oldtidens myter til moderne robotter er kunstige væsener ofte blevet antropomorfiseret og kønnet, hvilket afspejler menneskelige sociale forventninger og kulturelle normer. I modsætning til andre samtidige humanoide robotter som Sophia eller Ameca, der fokuserer på henholdsvis social interaktion og menneskelignende bevægelse, repræsenterer Ai-Das specialisering i visuel kunstskabelse en ny retning i udviklingen af humanoide robotter.

DK0:18 / 8:30Sophia vs. Ameca: The Clash of AI and Humanoid Robotics!

Hvad er den interessante debat egentlig?

Salget af kunstværket peger ikke kun på den voksende accept af AI-genereret indhold. Det handler heller ikke så meget om robottens tekniske evner. Det er faktisk ikke så revolutionerende. Det interessante spørgsmål handler mere om hvad kreativitet er og om robotter kan udtrykke noget sandt om mennesket.

Der er forskel på at udtrykke noget sandt i dokumentarisk forstand, fx i videnskab eller journalistik eller formidling, og så udtrykke noget sandt om det at være menneske, hvor der er langt mere kunstnerisk frihed.

Et af debatpunkterne går på om en robot kan udtrykke noget interessant eller menneskeligt og sandt om det at være menneske. Men det er en forfejlet diskussion.

Kunstnerisk set har der aldrig eksisteret et singulært, kreativt geni. Alle kunstnere og opfindere og producenter har altid være forbundet, og al kunst (og anden innovation) har altid været samskabt af mange slags elementer.

Myten om det enestående geni

I århundreder har den dominerende fortælling om store kunstværker og banebrydende opfindelser været centreret omkring det ensomme geni - den enestående visionær, hvis tanker og evner opererer på et højere plan. Fra Michelangelo til Edison, Da Vinci til Einstein er vi blevet påvirket til at ære de enkelte individer, hvis navne er indgraveret i historien som de ultimative kilder til menneskelig innovation og kreativitet.

Men som mange forskellige, herunder forfatteren Malcolm Gladwell, har argumenteret for, er denne fortælling i bedste fald en grov forenkling og i værste fald en direkte myte. I virkeligheden har de mest indflydelsesrige skabelser og opdagelser altid været et produkt af distribueret agens – sammensætning af forskellige perspektiver, akkumuleringen af gradvise fremskridt, krydsbestøvningen af idéer.

Fra Edison til Steve Jobs

Tag eksemplet med glødepæren - længe hyldet som Thomas Edisons enestående opfindelse. I virkeligheden var Edisons gennembrud kulminationen på årtiers iterativt arbejde udført af snesevis af videnskabsmænd og opfindere, der hver især byggede videre på deres forgængeres opdagelser. På samme måde tilskrives den personlige computerrevolution ofte visionen hos figurer som Steve Jobs og Bill Gates, når det i virkeligheden var det kollaborative arbejde fra ingeniører, programmører og teknologer på tværs af forskellige institutioner, der virkelig drev denne teknologiske forandring.

Thomas Edison. https://da.wikipedia.org/wiki/Thomas_Edison

Fra renæssancens mestre til AI-Da

Selv inden for kunsten tilslører myten om det ensomme geni det komplekse netværk af påvirkninger, samarbejder og gradvise fremskridt. Renæssancens mestre arbejdede ikke i et vakuum, men hentede snarere inspiration fra deres forgængeres teknikker og stilarter, samtidig med at de indgik i en løbende dialog med deres samtidige, og de arbejdede i tæt samarbejde med deres ting, deres remedier, der ikke var passive men indgik aktivt i den kunstneriske proces.

DALL-E og Midjourney og nu fx AI-DA har lavet overbevisende billeder. Ved hjælp af Midjourney vandt Jason Allen med værket “Space Opera Theater” førsteprisen på Colorado State Fair i 2022. Det var et uendeligt samspile mellem Allen og robotten og resten.

MidJourney AI-generated artwork wins 1st prize at Colorado State Fair https://www.actuia.com/english/midjourney-ai-generated-artwork-wins-1st-prize-at-colorado-state-fair/

Ai-Das kreationer er ligeledes produktet af et komplekst samspil mellem menneskelig og maskinel intelligens - robottens algoritmer genererer de indledende kompositioner, som derefter videreudvikles og fortolkes af Ai-Das menneskelige operatører. Slutresultatet er en syntese af menneskelig og kunstig kreativitet, der udvisker grænserne mellem mennesker og ting i verden. Sådan som det altid har været.

Hvis man endelig skal tale om en afsender, så er det ikke robotten men klart et menneske. Beviset er hvem der løber med pengepræmien på 1 mio dollar. Det gør selvfølgelig mennesket.

Distribueret kreativitet

AI-systemer er ikke blot værktøjer, der forstærker menneskelig kreativitet, men aktive samarbejdspartnere i den kreative proces. Fra billeder, til video, til tekst til lyd. Slutresultaterne er synteser af menneskelig og kunstig intelligens. De bedste resultater får vi ved samarbejder. Se fx studiet i Nature her.

Ideen om det ensomme geni er ikke blot en oversimplificering, men også kontraproduktiv. Ved at anerkende og omfavne den kreative proces' distribuerede natur åbner vi døren for nye typer samarbejde, krydsbestøvning og tilfældige opdagelser.

Der er ingen grund til at begræde robottens manglende menneskelige forståelse eller frygte dens overlegenhed. Så længe vi blive ved med at holde fast i sam-arbejdet der udvikles og forfines, om det så er med AI chatbots, humaniode robotter, eller vores egen håndtering af pensel, maling og lærred.

Læs mere