De reaktionære tech-oligarker og kampen for demokrati
Tech-milliardærer som Elon Musk har vendt demokratiske værdier ryggen og støtter højreradikale bevægelser. Krisen handler ikke om indhold, men om magt og demokratisk kontrol.
Skrevet af Johan Farkas, Assistent Professor at the University Of Copenhagen
Fra demokratisk platform til autoritær støtte
I de seneste år har fremtrædende milliardærer fra den amerikanske tech-industri åbent omfavnet højreradikale ideer og ydet økonomisk og politisk støtte til anti-demokratiske bevægelser.
Elon Musk er utvivlsomt det mest omtalte eksempel, idet han efter sit opkøb af Twitter har omdannet platformen (nu kaldet X) til centrum for racistiske konspirationsteorier og højreradikale kræfter i både USA og Europa. Musk donerede samtidig i 2024 næsten 2 milliarder kroner til MAGA-bevægelsen. Amazon, Google, Microsoft, Meta, OpenAI og Uber fulgte trop med donationer til Trumps indsættelse.
En forudsigelig udvikling
Tech-industriens højredrejning kan virke pludselig, idet branchen længe har promoveret sine teknologier som løftestænger for 'deltagelse', 'fællesskab' og 'demokrati'. Forskere har dog i årtier advaret om, at digitale teknologier let kan øge ulighed, overvågning og centralisering af både økonomisk og politisk magt. Som Langdon Winner allerede forudså i 1984 med uhyggelig præcision:
"Den nuværende udvikling i informationsalderen peger på en magtforøgelse hos dem, der allerede har stor magt, en øget centralisering af kontrol hos dem, der allerede er i stand til at udøve den samt en forøgelse af rigdom hos dem, der allerede er velhavende".
Politisk svigt og koncentreret magt
At tech-branchen har produceret nogle af de mest magtfulde mennesker i verdenshistorien er udtryk for årtiers politisk svigt. Deregulering og manglende offentlige investeringer i demokratisk forankrede platforme har skabt et digitalt landskab, hvor en lille gruppe tech-ledere ikke blot sidder på enorme formuer, men også kontrollerer informations- og kommunikationsinfrastrukturer over hele verden, inklusive Danmark. Elon Musk kan nu ikke blot underminere folkestyret ved at investere milliarder i politiske bevægelser, men også algoritmisk skrue op for bestemte nyheder og holdninger uden brugernes viden eller samtykke.
Demokratisk krise og oligarkisk magt
Vi befinder os i en dyb demokratisk krise. En krise hvor beslutningskraft glider væk fra folkeligt forankrede institutioner og over i hænderne på tech-milliardærer, der hverken står til ansvar over for vælgere eller offentlige institutioner. Alt for længe har vi i Danmark, som i resten af Europa, gået med på fortællingen om, at de digitale platforme, vi bruger til at kommunikere, organisere og orientere os i verden, vil styrke demokratiske værdier uanset ejerskab.
Der er intet overraskende i, at en ekstremt rig overklasse over tid vender demokratiske værdier ryggen. Det er sket adskillige gange før i historien, hvor oligarker har søgt mod autoritære ledere i håbet om at udbygge deres magt og beskytte sig mod folkets vilje. Det store spørgsmål er, hvorfor demokratisk valgte politikere lod denne gentagelse af historien ske samt hvordan vi ændrer status quo.
Strukturelle løsninger frem for kosmetik
Hvis vi vil tage demokratiet alvorligt, må vi starte med at gøre op med den udbredte forestilling om, at digitale medier kan fikses gennem en forbedring af det indhold, vi møder i vores feed. Selvom manipulation og svindel er udbredt på nettet, handler den nuværende demokratiske krise grundlæggende om magt, kontrol og folkelig forankring. Det første skridt er derfor at erkende, at problemet ikke alene kan løses gennem faktatjek eller dannelse, men kræver et grundlæggende opgør med den politisk-økonomiske orden, der har gjort det muligt for tech-milliardærer at påvirke vores samfund uden demokratisk legitimitet.
Vejen fremad: Demokratiske alternativer
Dernæst må vi insistere på reelle alternativer: offentligt ejede digitale infrastrukturer samt public service-alternativer til tech-giganter på linje med, hvad biblioteker og public-service radio engang udgjorde i et analogt medielandskab. Sidst men ikke mindst er der brug for at gentænke demokratiske fællesskaber og institutioner i en tid, hvor årtiers faldende partimedlemskab har skabt et tomrum i den demokratiske forankring af den offentlige beslutningskraft. Uden sådanne strukturelle ændringer er det svært at forestille sig en reel demokratisk fremtid.
Dette indlæg er baseret på publikationen: Farkas, J., & Mondon, A. (2025). The Roots of Reactionary Tech Oligarchy and the Need for Radical Democratic Alternatives. Communication, Culture, and Critique, 18(2), 123–126. (pre-print / udgivet version
