Hvorfor Münsters leverpostej-evangelium er farligt
jeg køber den ikke, når det gælder Münsters leverpostej-budskab. Vi fortjener mere end resignation pakket ind som visdom. Omfavn normaliteten, men afvis middelmådigheden. Det er ikke tale om at skabe pres og præsentationsræs, men om at skabe muligheder.
af: Allan Levann Cand.Mag, Founder and CEO, High Performance Institute | inspiring people to unleash their full potential
Den nye anti-profet og hans bekvemme budskab
Morten Münster siger, at vi alle er leverpostej. Vi er middelmådige. Vi skal blot erkende det - så bliver livet lettere. Det lyder umiddelbart befriende. Og det sælger.
Men det er også et gammelkendt trick: en ny profet, der prædiker anti-profeti. Dem har der været mange af gennem tiderne. Bedst kendt er Jante. Nu siger Münster: "Indrøm, du er middelmådig."
Læs også:
Brian Due
Leverpostej-samfundet: Når resignation bliver til dyd
Et samfund, der stiller sig tilfreds med leverpostej, mister evnen til at skabe det ekstraordinære. Kunst, videnskab, ledelse og iværksætteri er aldrig blevet til af mennesker, der "bare" accepterede deres gennemsnitlighed. De er skabt af mennesker, der insisterede på, at godt nok ikke var godt nok.
Mennesker er ikke leverpostej. At reducere os til middelmådighed er at tale os ned - og derefter sælge os budskabet tilbage som en befrielse. Det er effektiv markedsføring, men det er ikke virkeligheden. Men der er helt sikkert penge i leverpostej.
Normal versus middelmådig: En afgørende distinktion
For mig er der forskel på at være normal og på at være middelmådig. Vi er alle forskellige, og vi har alle potentialer. Eller som Otto i Gummi Tarzan udtrykker det: Alle er gode til noget - det handler bare om at finde ud af hvad det er. Talent har ingen alder og køn. Potentiale er ikke forbeholdt de få.
High Performance: Det modsatte af leverpostej
High Performance, som jeg kalder det, handler netop om det modsatte. Ikke at bilde folk ind, at de skal være perfekte, men at vise, at de kan mere, end de selv tror. Det handler om at turde fejle, være uperfekt, vise følelser, være ægte, finde, forløse og forstærke det, vi er bedst til.
Jeg bryder mig ikke om, når mennesker gøres små. Jeg tror på, at vi skal løfte, inspirere og udfordre hinanden.
Resignationens falske fristelse
Jeg forstår godt trangen til at slippe for krav og forventninger. At finde ro i det almindelige. Men der er en fare i at gøre resignation til en dyd. Når vi køber ind på fortællingen om, at vi blot er middelmådige, sætter vi os selv på standby.
Det er derfor, jeg tror på High Performance: ikke som elitens privilegium, men som en holdning til livet og arbejdet. En insisteren på, at vi altid kan løfte lidt mere, stræbe lidt højere, og gøre en forskel - for os selv og for andre.
Konklusion: Godt nok er ikke godt nok
Münsters leverpostej-evangelium repræsenterer en forførende, men ultimativt destruktiv tilgang til menneskeligt potentiale. Ved at sælge resignation som befrielse, risikerer vi at normalisere det som tidligere kun var individuelt nederlag.
Jeg vil slutte med et citat af Johannes Møllehave: "Hvis godt nok er godt nok er det ikke godt nok."
Ergo jeg køber den ikke, når det gælder Münsters leverpostej-budskab. Vi fortjener mere end resignation pakket ind som visdom. Omfavn normaliteten, men afvis middelmådigheden. Det er ikke tale om at skabe pres og præsentationsræs, men om at skabe muligheder.
