Det er for tidligt at være AI-træt, Timme

Den 16. juli 1969 lettede Apollo 11-missionen med kurs mod Månen - en fire dage lang rejse. Først den 20. juli landede Armstrong og Aldrin på Månens overflade for seks timer senere at foretage verdenshistoriens første månevandring.

At læse Timme Bisgaard Munks "Fra AI FOMO til AI fatigue" her i CRC forleden var som at slå op i en avis fra 18. juli 1969 og finde overskriften "Fra Apollo FOMO til Apollo fatigue" - endnu inden den historiske månelanding overhovedet havde fundet sted. For ligesom Apollo 11 havde langt at rejse endnu den 18. juli 1969, så er AI-revolutionen stadig i fuld gang med at udfolde sig i oktober 2024.

Vildere

Hvordan kan man være klar til at erklære AI-bølgen helt passé i samme uge, som Anthropic demonstrerer, at deres modeller nu er så sofistikerede, at de kan styre en hel laptop med dens væld af applikationer?

Højere

Hvordan kan man konkludere, at vi er på vej ned ad hypekurven mod desillusionen, samme år som de to store aktører på markedet - OpenAI og Anthropic - tilsammen tredobler omsætningen på brugen af deres AI-modeller? I samme periode er prisen faldet markant - også med mindst en faktor tre for samme ydelse - så brugen af de store AI-modeller er altså eksploderet med en faktor 10.

Anderledes

Hvordan kan man hævde, at "ingen har for alvor lykkedes med AI-automatisering af workflows i skala og dybde" samme år, som den svenske betalingsgigant Klarna kan oplyse, at AI-robotter håndterer to tredjedele af alle kundehenvendelser?

Vi er stadig på vej op ad rutschebanen - turen ned er slet ikke begyndt endnu.

Hvis dette er en AI-vinter, så er det en mild, solbeskinnet vinter på De Kanariske Øer.

Men lad os begynde ved begyndelsen - AI er alle hypecyklers moder, og det har AI været i hele sin 68 år lange historie. Fremskridtet har altid været lige om hjørnet.

Lad os bruge den selvkørende bil som eksempel. I årene fra 2014 til 2022 lovede Elon Musk, at hans biler ville være selvkørende "næste år" - hvert eneste år, ni år i træk.

Fænomenet med gentagne løfter og skuffelser er så velkendt, at det er blevet et decideret vejrfænomen. Man taler om "AI-vinteren" - hvor bobler af optimisme afløses af lange perioder, hvor der simpelthen ikke rigtig sker noget som helst.

Hvis man tager dette lidt længere perspektiv på hypekurven fra Timmes artikel forleden, så ser en korrigeret kurve med hele AIs historie anderledes ud.

Uanset hvor træt du er blevet af den megen AI-snak siden 2020, så er din metaltræthed slet ikke på niveau med AIs dystre fortid i hype-rutschebanen. Skuffelserne har været talrige, men nedturene før dette årti var langt mere substantielle end den nuværende debat om, hvorvidt AI kommer til at transformere 10%, 50% eller 99% af arbejdspladserne.

Når vi diskuterer, om chatbots skriver gode sangtekster, god software, kommer med gode svar på kundernes spørgsmål eller maler gode billeder, glemmer vi det fuldstændig overrumplende i, at der overhovedet er nogle tekster, noget software og nogle billeder at tale om.

Perspektivforvridningen - hvor fremskridtene helt afskrives - fik sidste år Peter Norvig og Blaise Agüera y Arcas fra Google til at skrive en længere tekst med netop denne pointe:

"Hold nu op, venner - det maskinerne kan i dag er vi nødt til at kalde intelligens; og vi vil altid huske det her som momentet - gennembruddet, der gav os de første kunstige intelligenser."

Jeg vil ikke sige, at jeg selv er overbevist - endnu - men det er lidt en debat om, hvorvidt de mageløse tryllekunster, vi ser robotterne lave, er udført af Harry Houdini eller af Gandalf - er det tricks, eller er det ægte magi? At vi står og ser på noget fantastisk, er der ingen tvivl om. Jeg klapper gerne.

Alt er fantastisk, men der er ingen, der vinder

Skulle man dryppe lidt malurt i bægeret alligevel, så skal det næsten handle om, hvor banalt det har vist sig at være at være med på bølgen, når nu det tog så lang tid at nå hertil. Det har vist sig at være ret trivielt at bygge AI-modeller, der konkurrerer med f.eks. OpenAIs.

I 2023 blev et internt debatoplæg fra Google lækket på internettet med budskabet:

"Vi har ikke noget teknologisk forspring, og det har OpenAI heller ikke. Der er intet andet end finansieringen af den dyre AI-hardware, der forhindrer endnu en virksomhed i at kopiere Googles og OpenAIs fremskridt i AI."

Tiden har vist, at forfatterne til memoet havde ret. Google er i dag en fjern nummer tre eller måske endda nummer fire eller fem i konkurrencen om at have de bedste modeller, til trods for at praktisk taget alle de ideer, der er grundlaget for modellerne, er udviklet hos Google.

Teknologien har for længst sprængt alle rammer, også de geografiske, med modeller af høj kvalitet udviklet både i USA, Europa og Kina.

Priskonkurrencen på brug af AI er af samme grund enorm. Siden OpenAI åbnede butikken, er priserne faldet til 1% af startpriserne. Det er et åbent spørgsmål, om man overhovedet kan tjene penge på at lave nye AI-modeller, eller om man faktisk kun kan tjene penge på at sælge anvendelser af AI.

Masseanvendelse af AI - den nød er der endnu ikke nogen, der sådan rigtig for alvor har knækket foran et milliardpublikum.

Det er der en del der tyder på - de bedste analyser af OpenAIs økonomi fortæller, at der er underskud på overhovedet at tilbyde brugen af selve modellerne via et API. Det er tvivlsomt, om Anthropic eller Google er i stand til at gøre det bedre under den intense priskonkurrence. Der hvor OpenAI har en chance for at tjene penge, er på brugerne af ChatGPT - ikke på at sælge rå modeladgang.

Og masseanvendelse af AI - den nød er der endnu ikke nogen, der sådan rigtig for alvor har knækket foran et milliardpublikum.

Softwareudvikling og kundeservice er de to sektorer, der er længst fremme med massiv anvendelse af AI - millioner af mennesker bruger AI-bots til en af de to opgaver hver dag; men 10 millioner mennesker er stadig et meget lille antal globalt set.

Hvis vi skulle sammenligne med internettets eksplosive udvikling som kommunikationsmiddel, så er vi måske sådan i blog-æraen. De første store teknologipionerer - AI-æraens Google - er landet. Men Facebook er ikke opfundet endnu - alle eksperimenterer med at sælge teknologi i stedet for anvendelser (tilbage i år 2000 levede selv Google af at være teknisk underleverandør).

Vi venter på AI-bølgens bruger-revolution. Der er ikke nogen boble, der er ved at fuse ud - men der er flere eksplosioner og månelandinger forude.