Fra AI FOMO til AI Fatigue
Nu er tiderne skiftet fra positiv til negativ, fra energi til træthed. Mange mennesker magter ikke mere AI dit og dat her og der og alle vegne.
Denne artikel er venligt udlånt at KOM magasinet. Læs dette magasin her.
Mennesket leder altid efter et mirakel. Alle drømmer om, at netop deres tid på jorden er miraklernes tid.
For blot få år siden virkede det som om, AI var det mirakel, alle havde drømt om. En teknologi, der ville forandre alt på samme niveau som opfindelsen af ilden, hjulet og alfabetet. Ja, selveste den menneskelige intelligens ville blive erstattet af en ny AI-superintelligens.
Nu er tiderne skiftet fra positiv til negativ, fra energi til træthed. Mange mennesker magter ikke mere AI dit og dat her og der og alle vegne. Flere og flere virksomheder stopper op. Ordet opfattes nu som en kliché, der fylder alt for meget i den offentlige debat og ikke mindst på virksomhedens budget.
Resultatet var et AI-boom og en mani, som greb alt og alle. Ikke set magen siden dot.com-boblen i slutningen af 1990’erne. Aktiekursen på de vigtigste AI-firmaer nåede uanede højder. Mange tidligere SOME-konsulenter så en ny guldrandet forretning som AI-profeter.
Af lige dele frygt og fascination opstod nemlig en industri, som messede budskabet om det nye AI-paradis og/eller -helvede. Imens begyndte virksomhederne irrationelt og massivt at investere tid og penge i den nye AI-teknologi. Alle frygtede at blive kørt ud på et sidespor, hvis de ikke forstod og udnyttede AI-miraklets nye muligheder.
Vores succesrige forfædre overvandt jo også kun naturen, fordi de straks havde lært sig ilden, hjulet og skriftens kunst. Nu gentog teknologihistorien sig ifølge alverdens AI-konsulenter, og ingen har jo lyst til at komme for sent til verdenshistorien. Ergo var det eneste, som var vigtigt, at komme med på bølgen, lige meget hvorfor, hvordan og lige lovlig hurtigt.
Alle de ideer, som fejlede i dot.com-perioden, vil virke nu. Ting tager bare tid, og teknologi tager ofte lang tid, før den skaber de værdier, den højt og helligt lovede ved sin fødsel. Som al anden IT bliver AI nu solgt på den effekt, den vil skabe om 10-20 år.
Silicon Valley tech guruen Marc Andreessen
Nu er tiderne skiftet fra positiv til negativ, fra energi til træthed. Mange mennesker magter ikke mere AI dit og dat her og der og alle vegne. Flere og flere virksomheder stopper op. Ordet opfattes nu som en kliché, der fylder alt for meget i den offentlige debat og ikke mindst på virksomhedens budget.
Den toneangivende tech-investor Peter Thiel sagde for nylig, at startups, som bruger ordet AI om deres produkt, ikke tænker originalt nok til, at han vil investere i dem. AI FOMO er afløst af AI Fatigue. Hvorfor, og hvordan er energien væk? Trætheden har sine naturlige årsager. Lad os se på dem en for en.
AI Fatigue er vokset ud af AI skuffelsen
For det første har AI slet og ret været en slem skuffelse for de fleste. En ny stor undersøgelse fra Reuters Institute viser, at 100 millioner mennesker har prøvet ChatGPT, men meget få kommer tilbage og bruger det ofte. Teknologien har tydeligvis været god til at opløse arbejdslivets små irriterende pain points som mødereferater, interviewudskrifter, korrektur, bedre chatsøgninger, oversættelse og tidsplaner. Rart og praktisk i det små, men meget langt fra hypen og de grandiose ambitioner.
Altså er AI blot en forskel, som ikke for alvor gør en forskel. Problemet er, at AI ikke for alvor løser opgaver i komplekse workflows. Mange virksomheder har derfor startet AI-pilotprojekter, men ingen har for alvor lykkedes med AI-automatisering af workflows i skala og dybde.
AI-trætheden udspringer af, at vi befinder os i den helt klassiske skuffelsesfase, som afløser teknologiens spæde honeymoonfase
AI Fatigue, fordi vi har købt ind på noget, som ikke er pengene værd endnu
AI er derfor i praksis blevet reduceret til små redskaber til at optimere velkendte processer mere end til at transformere og innovere.
Værdien af den nye teknologi realiseres først for alvor, når disse to opgaver er løst, og det ser ud til at have lange udsigter. Meget tyder derfor på, at AI ikke vil forandre vores arbejdsliv totalt i morgen som lovet, men at vi skal igennem en lang 10-årig periode, hvor teknologien modnes og finder sin form i en slidsom trial-and-error-proces.
Hvem husker ikke, at dot.com-boblens IT-virksomheder i slutningen af 1990’erne møjsommeligt brugte de efterfølgende årtier på at realisere e-handelspotentialet efter mange fejlskud og konkurser. Her var en smertelig og langtrukken proces med at finde fittet mellem e-handel som teknologi og markedet. Som Silicon Valley tech guruen Marc Andreessen udtrykker det: alle de ideer, som fejlede i dot.com-perioden, vil virke nu.
Hypen overvurderer forandringen og hastigheden, mens hysteriet undervurderer, hvor hurtigt det bliver allemandseje. Denne maniske fase afløses nu af dyb skuffelse for så over tid at nå et naturligt afbalanceret leje, hvor den før fascinerende teknologi nu er blevet usexet hvermandseje.
Ting tager bare tid, og teknologi tager ofte lang tid, før den skaber de værdier, den højt og helligt lovede ved sin fødsel. Som al anden IT bliver AI nu solgt på den effekt, den vil skabe om 10-20 år. Historien gentager sig i nutidens AI-skuffelse. Vi har købt ind på noget, som ikke er pengene værd endnu. Det virker trættende.
AI Fatigue er modens naturlov
For det andet er AI-trætheden en ganske naturlig reaktion. For hvad der kommer på mode, går af mode igen hurtigt. Det er modens naturlov. Introduktion af nye teknologier følger nemlig historisk altid en såkaldt hype-cyklus fra begejstring over skuffelse til snusfornuftig realisme. Det gælder naturligvis også for AI.
I den første fase var opdagelsen af den nye AI-teknologi præget af både hype og hysteri på en og samme tid.
Hypen overvurderer forandringen og hastigheden, mens hysteriet undervurderer, hvor hurtigt det bliver allemandseje. Denne maniske fase afløses nu af dyb skuffelse for så over tid at nå et naturligt afbalanceret leje, hvor den før fascinerende teknologi nu er blevet usexet hvermandseje. Tænk blot på nutidens e-handel, som engang var sexet og manisk. Samme skæbne vil ramme AI lige om lidt.
Trætheden udspringer af, at vi befinder os i den helt klassiske skuffelsesfase, som afløser teknologiens spæde honeymoonfase. Sjovt nok ser vi tit nye teknologier i bakspejlet, tænk blot på TV-Avisen, som er en filmet version af avisen. Det spændende er derfor på sigt de dybe forandringer, anvendelsesformer og de fremtidige potentialer for AI, når vi ikke kigger tilbage, men er blevet modige og modne nok til at kigge frem. I TV’s tilfælde blev det til reality-tv-genren som en ny genre på mediets præmisser. Gad vide, hvilke nye genrer og produkter, som AI vil skabe i fremtiden på sine præmisser? Vi er altså skuffede nu, men på den lange bane har vi ikke noget at være skuffede over. Det skal nok blive vildt.
Tidsånden er AI-træthed
For det tredje er AI-trætheden en konsekvens af tidsånden. AI bruger ufattelige mængder energi og vil kun gøre klimakrisen større.
Et enkelt spørgsmål til ChatGPT anslås at bruge lige så meget energi som 40 opladninger af en mobiltelefon. Alverdens AI-servere har snart et el-forbrug på niveau med Sveriges. Hvad der kun vil stige dramatisk fra nu af.
Klimamiraklernes tid eller genkomsten af dot.com-boblens maniske ’mirakel’
Helt katastrofal er denne miljøbelastning, når man tænker på de basale rutineopgaver, som AI løser nu ene og alene på grund af vores alt for menneskelige dovenskab. Vi ser derfor nu klart, at AI mere er en del af problemet end en del af løsningen mod en bæredygtig planet.
En løsning, som vil kræve et sandt mirakel af os alle sammen som mennesker overalt på kloden. Lad os håbe, vi lever i klimamiraklernes tid mere end i genkomsten af dot.com-boblens maniske ’mirakel’.
Denne artikel er venligt udlånt at KOM magasinet. Læs dette magasin her.