Dopingstraffen af tennisesset Jannik Sinner er moralsk forkert

af Thomas Søbirk Petersen , Professor of Bioethics and Philosophy of Law

"Sinner er blevet uretfærdigt behandlet, og han skulle slet ikke have været straffet."

Tennis og sports verdenen er i chok. Verden bedste mandlige tennisspiller Jannik Sinner, har fornyeligt modtaget en dopingdom fra World Anti-Doping Agency (WADA). Sinner er blever idømt en karantæne på 3 måneder, som blev indledt den 9. februar og slutter den 4. maj. I det følgende vil jeg kort beskrive de omstændigheder, der førte til hans udelukkelse.

Derefter vil jeg beskrive, hvorfor Novak Djokovic – 24-dobbelt grand slam-vinder og en af Sinners rivaler – mener, at Sinner er blevet straffet for mildt. Til sidst vil jeg præsentere 5 observationer, der tilsammen understøtter konklusionen om, at Sinner slet ikke burde være dømt.

"Den virkelige synder i dette tilfælde ikke er Sinner selv, men WADA."

I marts 2024, under tennisturneringen Indian Wells Open, blev Sinner to gange testet positiv for den forbudte stimulans clostebol. Clostebol er en syntetisk steroider, som er afledt af testosteron, og som kan fremme muskelvækst. International Tennis Integrity Agency (ITIA) afgjorde dog i august 2024, at "Sinner ikke børe nogen skyld eller uagtsomhed for de to antidoping overtrædelser", og ITIA pålagde derfor ikke Sinner nogen karantæne eller andre sanktioner.¹ WADA var imidlertid uenig i ITIA's afgørelse og indgav i september 2024 en appel til Court of Arbitration for Sport (CAS).² WADA trak imidlertid appellen tilbage, og sagen mod Sinner blev aldrig bevist i CAS, for den 15. februar 2025 blev WADA og Sinner enige om en løsning. De besluttede sig for en tre måneders udelukkelse, samt tilbagebetaling af præmiepenge (320.000 dollars) og fradrag af de point til verdensranglisten, som Sinner havde optjent under Indian Wells Open.³

"Det virker ikke retfærdigt, at Sinner eller nogen anden atlet skal være moralsk ansvarlig for, hvad andre personer, uden atletens viden, har overført til atletens krop."

Inden for tennisverdenen har der været kritik af processen og resultatet af Sinner-sagen. Novak Djokovic – vidne af 24 grand slams i tennis - har for eksempel argumenteret for, at Sinner nød godt af favorisering.⁴ Ifølge Djokovic har Sinners status som verdens bedst rangerede mandlige spiller, sammen med det faktum, at Sinner har råd til at betale de bedste advokater til at argumentere for sin sag, gjort at Sinner har fået en for mild straf i forhold til, hvad andre tennisspillere, der er taget for dopingsvindel, har fået gennem årene.

Djokovic har ret i at der er gode grunde til at mene, at det er uretfærdigt at nogle tennisspillere har råd til bedre advokater end andre spillere. Det er vigtigt, at alle, der er anklaget for dopingbedrageri, har en god advokat ved deres side. Både på tennisbanen og ved en domstol bør vi stræbe efter fair play og en retfærdig rettergang. I denne korte kommentar vil jeg dog ikke dykke ned i en undersøgelse af, om der er uoverensstemmelser mellem Sinners sag og hans straf sammenlignet med andre tennisspillere, der også er blevet anklaget for doping. I stedet diskutere sagen fra en anden vinkel og argumentere for, at den virkelige synder i dette tilfælde ikke er Sinner selv, men WADA. Hvis jeg har ret, er Sinner blevet uretfærdigt behandlet, og han skulle slet ikke have været straffet. Desuden, hvis andre atleter er blevet straffet hårdere end Sinner for lignende former for dopingsvindel, som insinueret af Djokovic, så er disse andre spillere blevet behandlet endnu mere uretfærdigt end Sinner. Lad mig præsentere fem grunde til den moralske konklusion, at Sinner ikke skulle have været sanktioneret af WADA.

For det første var grunden til, at Sinner blev testet positiv for clostebol, at hans fysioterapeut under behandling og massage af Sinder overførte clostebol til Sinners krop. Fysioterapeuten skar sig i fingeren i begyndelsen af marts 2024 og brugte en håndkøbsspray kaldet Trofodermin til at behandle såret. Uden at fysioterapeutens vidste det, indeholdt sprayen clostebol. Sinner lider af en hudlidelse kaldet psoriasis dermatitis på fødderne og ryggen, som kan forårsage små åbninger og sår på kroppen. Den daglige massage af fysioterapeuten, der havde behandlet sin finger med Trofodermin, var det, der forårsagede overførslen af clostebol til Sinners krop. Interviews og undersøgelser foretaget af ITIA med Sinner, fysioterapeuten og Sinners trænere, bekræfter alle denne beskrivelse af begivenhederne. WADA accepterede også denne version.³ Det betyder, at Sinner ikke selv dopede sig, og hans fysioterapeut var heller ikke klar over, at han overførte det forbudte stof til Sinner.

For det andet var mængden af clostebol i Sinners' krop (ved hjælp af en urinprøve) ekstremt lille – mellem 0,00008 milligram pr. liter og 0,00007 milligram pr. liter – og havde derfor ingen præstationsfremmende effekt.⁵ Sinner fik altså ingen konkurrencemæssig fordel i forhold til de andre tennisspillere på grund af disse spor af clostebol i hans krop. Desuden er denne mængde af clostebol i Sinners krop ikke nogen sundhedsmæssige problemer.

For det tredje synes Sinners udelukkelse at være i modstrid med centrale dele af WADA's egen begrundelse for deres antidopingpolitik. Ifølge WADA's World Anti-Doping Code, er det centralt formål med kodekset og dets forbud liste "at beskytte atleters grundlæggende ret til at deltage i dopingfri sport og dermed fremme sundhed, retfærdighed og lighed for atleter verden over." Men da mængden af clostebol i Sinners krop ikke gav Sinner en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre atleter, blev værdierne om retfærdighed og lighed ikke tilsidesat. Og sporene af clostebol ikke udgøre en sundhedsrisiko.

For det fjerde er WADa’s antidopingprogram baseret på værdien om  'sportens ånd'. Men det er langt fra klart, at mængden af clostebol, der blev opdaget i Sinner-sagen, er imod sportens ånd. Ifølge WADA, afspejler "sportens ånd" sundhed; fair play; excellent præstation; sjov og leg, respekt for regler; teamwork; dedikation og mod.⁶ Den eneste af disse værdier, man med god grund kan hævde er blevet overtrådt i Sinners tilfælde, er 'respekt for regler', da en regel i Sinner sagen ikke blev overholdt. Men selv hvis det er tilfældet, bør konklusionen ikke være at dømme Sinner, men at anerkende, at hans sag afslører, at de gældende reglerne er klart problematiske. Sinner var ikke engang klar over, at han var dopet, så bruddet på reglerne var helt åbenlyst utilsigtet. Desuden taler den lille mængde der er fundet, for at der bør være en trivialitetsgrænse, når det kommer til at bestemme, hvor meget af et stof der bør være i en atlets krop.

For det femte gør reglen om objektivt ansvar, der håndhæves af WADA, atleterne ansvarlige for, om et stof på WADA's forbudsliste findes i atletens egen krop. Sagen med Sinner viser, at denne antagelse er moralsk problematisk. Det virker ikke retfærdigt, at Sinner eller nogen anden atlet skal være moralsk ansvarlig for, hvad andre personer, uden atletens viden, har overført til atletens krop. Skal en atlet straffes, hvis en fysioterapeut utilsigtet overførte et mikroskopisk spor af doping ind i atletens krop? Eller skal en atlet straffes, hvis en konkurrent bevidst overføre doping til en atlet for at få dem dømt of udelukket fra sporten? Nej, selvfølgelig ikke. Jeg håber at have demonstreret at den virkelige moralske synde i dette tilfælde ikke er Jannik Sinner, men WADA.

Referenceliste

1.     ITIA (2024). Uafhængig domstol afsiger kendelse om "ingen skyld eller uagtsomhed" i sagen om Jannik Sinner. https://www.itia.tennis/news/sanctions/independent-tribunal-rules-no-fault-or-negligence-in-case-of-italian-player-jannik-sinner/ (tilgået 7. marts 2025).

2.     WADA (2024). WADA appellerer sagen om tennisspilleren Jannik Sinner, https://www.wada-ama.org/en/news/wada-appeals-case-tennis-player-jannik-sinner (tilgået 7. marts 2025).

3.     WADA (2025). WADA indvilliger i en sagsløsning i sagen Jannik Sinner, https://www.wada-ama.org/en/news/wada-agrees-case-resolution-agreement-case-jannik-sinner (tilgået 7. marts 2025).

4.     Zagoria, A. (2025). Novak Djocovic siger, at der er udbredt følelse af 'favorisering' efter Jannik Sinners dopingsag, Forbes, 18. februar.

5.     ITIA (2024). Den uafhængige domstols afgørelse. Sportsopløsninger, SR/250/2024. https://www.itia.tennis/media/yzgd3xoz/240819-itia-v-sinner.pdf (tilgået 7. marts 2025).

6.     WADA (2021) Den internationale antidopingkodeks, https://www.wada-ama.org/en/what-we-do/world-anti-doping-code (tilgået 7. marts 2025).