Hvorfor et forbud mod sociale medier for børn ikke vil løse noget som helst

Forslaget er stillet af en personkreds, der lever af at skræmme befolkningen med misinformation angående, hvordan sociale medier indvirker på børn og unges mentale helbred. Forslaget går kort og godt ud på, at et forbud mod sociale medier for børn og unge under 18 vil betyde, at børn og unge vil genvinde deres trivsel.

Ved første øjekast er det nemt at give dem ret. Som forældre ønsker vi alle, at vores børn er i sikkerhed og god trivsel, og årtiers fejlagtig dækning i medierne har cementeret, at sociale medier er skyld i en krise, når det gælder børn og unges mentale helbred. Men der er simpelthen ikke evidens for denne påstand.

Sociale mediers rolle

"Det er vigtigt at huske, at vi har haft sociale medier i mange år, og at de fleste brugere i de seneste to årtier har engageret sig på utallige måder, der vedvarende giver dem positive oplevelser."

Det er vigtigt at huske, at vi har haft sociale medier i mange år, og at de fleste brugere i de seneste to årtier har engageret sig på utallige måder, der vedvarende giver dem positive oplevelser, viden og holder dem i kontakt med såvel stærke som svage sociale relationer. Dette gælder også børn og unge, der i dag bruger sociale medier til at oprette og holde forbindelse med hinanden, koordinere aktiviteter, såvel online som offline, støtte hinanden, underholde sig og forfølge deres interesser.

Trivsel og sociale medier

"Undersøgelser af mentalt helbred i 168 lande over en 18-års periode viser, at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem internettets fremkomst og unges trivsel."

I dag tyder vores bedste data alt i alt på, at sociale medier sandsynligvis ikke påvirker børn og unges trivsel. Undersøgelser af mentalt helbred i 168 lande over en 18-års periode viser, at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem internettets fremkomst og unges trivsel.

Disse data antyder, at 99,6 % af et barns trivsel intet har at gøre med, hvor meget tid det bruger på mobiler og tablets.

Et andet meget stort studie viser, at sammenhængen mellem børn og unges brug af sociale medier og deres trivsel svarer til sammenhængen mellem at spise kartofler og trivsel. Det er faktisk noget dårligere for deres trivsel at skulle gå med briller.

Det er rigtigt, at børn og unge mellem 10 og 20 år bruger sociale medier mere, hvis deres trivsel falder. Men det modsatte er ikke nødvendigvis tilfældet - i de fleste grupper betyder det, at et barn bruger mere tid på sociale medier ikke, at trivslen falder.

Overordnet set er der meget begrænset evidens for, at sociale medier forårsager dårlig trivsel hos børn, og når der ingen årsagssammenhæng er, virker et forbud meningsløst – Det ville være det samme at forbyde redningsveste, fordi de bruges i forbindelse med drukneulykker.

Afhængighed og sociale medier

Der er også en vedvarende rygtedannelse, der siger, at børn og unge bliver afhængige af sociale medier og smartphones. Dette argument bruges på en misvisende måde, hvor der ikke skelnes mellem en dårlig vane og noget, der potentielt kan være skadeligt. Hvis man er 'afhængig' af alt, man bruger meget tid på, kunne man lige så godt hævde, at børn og unge er afhængige af deres seng.

Selvfølgelig kan vi i eksistentiel forstand sige, at vi er afhængige af vores sociale relationer – også når de etableres og opretholdes på sociale medier. Børn og unge kan imidlertid let udvikle dårlige medievaner, hvis ikke vi støtter dem, men det er langt fra det samme som 'rigtig' afhængighed, der fører til frygtelige konsekvenser. Det er trods alt meget lettere at få et barn til at lægge sin tablet fra sig end at bryde en reel afhængighed af et skadeligt stof. Det er samtidig en hån mod mennesker, der faktisk lider af patologisk afhængighed.

Dannelse

Problemet med de nye medier er altså ikke afhængighed, men derimod at der mangler opdragelse, uddannelse og dannelse. I de 10 til 15 år, alt efter hvordan man gør det op, at jeg forskede i området, nåede Michael Paulsen og jeg, ud over alle artiklerne at udgive 6 bøger, hvor af den sidste fra 2022 ligger frit på nettet. Den vigtigste konklusion er, at såvel forbud som ligegyldighed må undgås. Forbud er som når den dårlige forælder eller lærer "stopper" en konflikt ved at sige "det taler vi ikke mere om". Det lærer man ikke noget af.

"Det er for pokker vores kultur at danne børn og unge til at kunne styre sig selv, til at blive selvstændige kritiske og konstruktive medborgere, der ikke behøver forbud mod alt hvad der er forbundet med risiko."

Dannelse betyder, at børn og unge lærer at styre sig, tage sig i agt, har den relevante viden (fx at vi ikke kan multitaske, at man skal slå notifikationer fra og sikkerhedsindstillinger til) og kan medtænke, hvad ens handlinger såvel offline som online betyder for andre, for almenvellet.

De forgangne års forbud og ligegyldighed i skolerne har bl.a. resulteret i manglende efteruddannelse af lærerne, at forældrene ikke har fulgt med i, hvad deres børn har brugt sociale medier til, at politikerne ikke har sat massivt ind med ressourcer til skolerne og effektivt har reguleret de store tech-virksomheder. Dette er et gigantisk svigt. Og at svaret så er forbud, det er en katastrofe, da forbud netop ikke fører til dannelse og selvstyring og altså til at børn og unge lærer gode medievaner og efterhånden selv lærer at beskytte sig selv og de andre, samt at blive eksponenter for en bedre verden, for en bedre tone end de voksne pt. præsterer på de sociale medier.

Kan et forbud mod sociale medier faktisk håndhæves?

Det er meget svært at finde en måde at forbyde sociale medier for børn og unge på, der ikke krænker eksisterende lovgivning og som ikke er moralsk tvivlsom.

For det første har ethvert barn ifølge FN-ret til at have det sjovt på den måde, de ønsker – dette inkluderer sociale medier og sociale spil (som i stigende grad smelter sammen). Hertil kommer at et forbud ville gribe ind i børns ytringsfrihed. Det må vel også gøre indtryk, at dette område faktisk reguleres af EU, der allerede arbejder med reguleringer, der vil stille benhårde krav til tech-giganterne. Vores politikere skal således i stedet for det dumme forbud arbejde på at føre de nødvendige ressourcer ind i skolen, så den kan tage hånd om en adækvat dannelse af vores børn og unge til det digitaliserede samfund.

Der er heller ingen garanti for, at et forbud mod sociale medier for børn ville være effektivt. Et eksempel på dette er Sydkoreas fejlslagne "Askepot-lov" fra 2011. Loven blev indført, fordi landets Nationalforsamling var bekymret over børns stigende brug af sociale medier og online-spil. Politikere frygtede, at dette påvirkede børns mentale helbred, forringede deres søvnkvalitet og gik ud over deres skolepræstationer. Som reaktion forbød regeringen derfor børn under 16 år at bruge internettet mellem midnat og kl. 6 om morgenen.

I praksis viste loven sig dog at være ineffektiv. Mange børn fandt måder at omgå forbuddet på, blandt andet ved at bruge deres forældres konti eller spille offline-spil. Derudover var der ingen klare beviser for, at loven faktisk forbedrede børns søvn, trivsel eller præstationer i skolen. Kritikken voksede også, da loven blev set som et indgreb i børns rettigheder og autonomi.

Som følge af dens manglende effekt og den stigende kritik blev "Askepot-loven" officielt ophævet i 2021, ti år efter dens indførelse. Erfaringerne fra Sydkorea viser, at sådanne restriktioner sjældent løser de komplekse udfordringer, de forsøger at adressere, og ofte skaber nye problemer i stedet.

"I Danmark vil ethvert normaltbegavet barn på 12 kunne finde ud af at anvende VPN-teknologi til at omgå forbuddet, der således ikke vil komme til at virke."

Dette vil have den effekt, at børn og unge pga. forbuddet ikke vil kunne tale med deres lærer og i mange tilfælde heller ikke med deres forældre om deres problemer i relation til sociale medier, fx mobning. Hertil vil tech-giganterne heller ikke kunne holdes op på at følge restriktioner mhp. at beskytte børn og unge mod modbydeligt, polariserede, falsk mv. indhold.

Og hvad har man lige tænkt sig; at man først kan komme med i sin gymnasieklasses fælles sociale medier til koordination af såvel faglige som sociale aktiviteter efterhånden som man bliver 18?

Så konklusionen er at vi pga. at området reguleres af EU og menneskerettigheder ikke vil kunne gennemføre forbuddet, og at hvis det alligevel skulle blive det ved en hasarderet og videnskabeligt set ubegrundet enegang, så vil forbuddet blive omgået via VPN, hvilket vil give børn og unge alle de dårlige effekter ved en manglende dannelse og støtte. Det vil så kaste vores børn og unge ud i en situation hvor de står alene med tech-giganternes forretningsmotiver og hvor tech-giganterne vil kunne skrotte alle hensyn til børn og unge med henvisning til at de jo faktisk ikke må bruge de sociale medier.

Postscriptum

Når det gælder fysisk helbred, at man fx har brækket et ben, er det godt at gå til lægen, men når vi har med kulturelle og sociale problemstillinger at gøre, som det er tilfældet med medier og kommunikation, er det godt at gå til humaniora og samfundsvidenskab. I en verden, hvor medicinsk forskning ofte fremhæves som solid og ufejlbarlig, er det fx tankevækkende at se på den systematiske gennemgang af søvnanbefalinger til børn, som Matricciani et al. (2012) har lavet.

"De undersøgte 32 sæt anbefalinger for børns søvnvarighed fra 1897 til 2009 og fandt noget bemærkelsesværdigt: anbefalingerne har gennem mere end 100 år konsekvent overgået den faktiske søvnmængde, børn får, med omkring 37 minutter."

Som om børn altid har haft brug for mere søvn, uanset hvor meget de faktisk fik. Begrundelsen for søvnanbefalingerne er lige så slående: børn blev anset for at være overbelastede af det "moderne livs" stimulationer, som hver gang var knyttet til tidens teknologiske fremskridt. Skolebøger, radio, fjernsyn og senere internettet er alle blevet udpeget som skadevoldere, der stjal børns nattesøvn og potentielt satte deres trivsel på spil.

Det minder mig om min egen barndom, hvor de voksne bekymrede sig over den tid, vi brugte på at læse tegneserier, eller de timer, vi tilbragte foran fjernsynet (det var dengang begrebet skærmtid blev introduceret). Dengang blev det fremhævet som noget, der både kunne skade vores udvikling og søvn. Nu, som voksen, ser jeg, hvordan samme bekymringer er blevet projiceret over på sociale medier. Hver generation ser ud til at finde en syndebuk blandt de teknologier, de ikke selv er vokset op med. Faktisk blev begrebet om autenticitet introduceret i kølvandet på trykketeknologien til at udstille de blege underlige forlæste mennesker, der oplevede verden på anden hånd, i stedet for selv at gå ud og erfare guds skaberværk.

Matricciani et al. fremhæver desuden, at selvom søvn-anbefalingerne ofte var meget detaljerede og kvantificerede, manglede de konsekvent et solidt empirisk grundlag. Efter mere end 100 års forskning er der stadig ingen overbevisende evidens for, hvor meget søvn børn egentlig har brug for. Alligevel fortsætter vi med at lave regler og løfte pegefingeren – præcis som vores forældre og bedsteforældre gjorde før os.

Måske er det på tide at tage et skridt tilbage og indse, at vores bekymringer over børns vaner ofte siger mere om os selv og vores frygt for forandring end om børnene og deres trivsel.

Kommenteret litteraturliste til den forskning som dette opslag bygger på:

Hunt, E. (2020, 19. februar). Can smartphone apps improve our mental health? BBC Science Focus. Beskrivelse: Evaluerer effektiviteten af smartphone-applikationer designet til at forbedre mental sundhed og diskuterer både deres fordele og udfordringer.

Hunt, E. (2020, 19. februar). Child depression rates are skyrocketing—but social media isn't to blame. Here's why. BBC Science Focus. Beskrivelse: Analyserer stigningen i børns depression og argumenterer for, at sociale medier ikke er den primære årsag, idet andre faktorer også spiller en væsentlig rolle.

Hunt, E. (2020, 19. februar). Rise of the therapy chatbots: Should you trust an AI with your mental health? BBC Science Focus. Beskrivelse: Undersøger fremkomsten af terapeutiske chatbots og diskuterer deres potentiale og begrænsninger inden for mental sundhedspleje.

Hunt, E. (2020, 19. februar). The 7 biggest lies social media tells you about weight loss. BBC Science Focus. Beskrivelse: Identificerer og afkræfter syv almindelige misforståelser om vægttab, der spredes via sociale medier.

Hunt, E. (2020, 19. februar). A scan of your brain could predict future mental health problems. Here's how. BBC Science Focus. Beskrivelse: Diskuterer, hvordan hjernescanninger kan bruges til at forudsige potentielle mentale sundhedsproblemer og muligheden for tidlig intervention.

OECD. (2019). Educating 21st century children: Emotional well-being in the digital age. OECD Publishing.

Beskrivelse: Denne rapport undersøger moderne barndom med fokus på sammenhængen mellem følelsesmæssig trivsel og nye teknologier. Den fremhæver, hvordan forældreskab og venskaber har ændret sig i den digitale tidsalder.

Orben, A., Dienlin, T., & Przybylski, A. K. (2019). Social media's enduring effect on adolescent life satisfaction. Proceedings of the National Academy of Sciences, 116(21), 10226-10228.

Beskrivelse: Denne undersøgelse analyserer data fra over 300.000 unge i Storbritannien og USA for at vurdere sammenhængen mellem brugen af sociale medier og unges livstilfredshed.

Tække, J., & Paulsen, M. (2022). A new perspective on education in the digital age: Teaching, media and Bildung. London: Bloomsbury Academic.

Beskrivelse: Denne bog tilbyder et nyt perspektiv på uddannelse i den digitale tidsalder med fokus på undervisning, medier og dannelse (Bildung).

Matricciani, L., Olds, T., Blunden, S., Rigney, G., & Williams, M. (2012). Never enough sleep: A brief history of sleep recommendations for children. Pediatrics, 129(3), 548-556.

Beskrivelse: Denne undersøgelse analyserer historiske tendenser i anbefalede og faktiske søvnvarigheder for børn og unge fra 1897 til 2009.

Orben, A. (2019, 14. januar). Beyond cherry-picking: Addressing analytical flexibility and researcher bias in the context of adolescent digital technology use. Springer Nature Research Community. Beskrivelse: Diskuterer udfordringer ved analytisk fleksibilitet og forskerbias i studier om unges brug af digital teknologi.

Orben, A., Przybylski, A. K., Blakemore, S.-J., & Kievit, R. A. (2022). Windows of developmental sensitivity to social media. Nature Communications, 13, 1649. Beskrivelse: Identificerer specifikke udviklingsperioder i ungdommen, hvor individer er særligt følsomme over for sociale mediers indflydelse på deres trivsel.

Orben, A., & Przybylski, A. K. (2019). The association between adolescent well-being and digital technology use. PsyArXiv Preprints. Beskrivelse: Analyserer sammenhængen mellem unges trivsel og deres brug af digital teknologi og finder kun minimale negative effekter.

Mano, R., & Rosenberg, D. (2021). Online and offline social activity and sociability effects on wellbeing and social influence: A "spillover" effect. Advances in Applied Sociology, 11(1), 48-63. Beskrivelse: Denne undersøgelse analyserer, hvordan online og offline social aktivitet påvirker individers velbefindende og sociale indflydelse.

Matricciani, L., Olds, T., Blunden, S., Rigney, G., & Williams, M. (2012). Never enough sleep: A brief history of sleep recommendations for children. Pediatrics, 129(3), 548-556.

Beskrivelse: Denne undersøgelse analyserer historiske tendenser i anbefalede og faktiske søvnvarigheder for børn og unge fra 1897 til 2009.

Twenge, J. M., & Farley, E. (2023). Not all screen time is created equal: Associations with mental health vary by activity and gender. Clinical Psychological Science.

Beskrivelse: Undersøger, hvordan forskellige typer skærmaktiviteter påvirker mental sundhed forskelligt afhængigt af aktivitetstype og køn.

Vuorre, M., & Przybylski, A. K. (2023). Global well-being and mental health in the internet age. Clinical Psychological Science. Advance online publication.

Beskrivelse: Denne undersøgelse analyserer, hvordan den udbredte adoption af internetteknologier over de sidste to årtier har påvirket mental sundhed og psykologisk velbefindende globalt.

Denne tekst er inspireret af og følger i visse stræk Andrew Przybylski der er professor i psykologi ved Oxford Internet Institute, se: https://www.sciencefocus.com/comment/social-media-ban-children