Intention economy 2.0: Når AI’en kender dine behov og skaffer dig det du har brug for
Big Tech-forretningsmodellen er stadig overvågningskapitalisme, nu bare på speed med AI-agenter der gerne træffer valgene for dig.
AI er reklamens bedste ven. Det hele handler (stadig) om at tjene penge på dig og din adfærd. AI er ikke bare en ”gave” til menneskeheden men en pengemaskine.
Overvågningskapitalismen får helt nye dimensioner i takt med at de sofistikerede algoritmer nærmest skridt for skridt gør dit næste køb for dig.
Som det udtrykkes af forfatterne til ”Beware the Intention Economy: Collection and Commodification of Intent via Large Language Models”:
Zuboff (2019) identifies this type of personal AI ‘assistant’ as the equivalent of a “market avatar” that steers conversation in the service of platforms, advertisers, businesses, and other third parties.

De handlinger og de forslag til handlinger som AI giver, kan vi ikke antage er neutrale. Selvom Big Tech gerne vil bilde os noget andet ind, ser det ud til, at er ved at blive indbygget en købsarkitektur i takt med at generative AI bliver agentic AI.
AI tvinger os til at gentænke konceptet om intention economy. Det er en ny type forbrugerpåvirkning man som organisation kan udnytte i sin markedsføring og design af kunderejsen, og man som borger må forholde sig kritisk til.
Fra et virksomhedsperspektiv flyttes fokus fra at konkurrerer om brugerens opmærksomhed til at konkurrere om AI-agenternes gunst, da disse i stigende grad fungerer som mellemled mellem brands og forbrugere.
Hvor den klassiske "attention economy" fokuserede på at fange forbrugeres flygtige opmærksomhed, introducerer "intention economy" 2.0 et mere komplekst økosystem. Vi kan kalde det 2.0 fordi Doc Searls allerede i 2012 foreslog begrebet tilpasset den tids teknologilandskab (se nedenfor).
Det hele hænger sammen med at vi hurtigt er på vej ind i the agentic AI era.
Agentic AI-æraen
Agentic AI betyder at AI-systemer får evnen til autonomt at træffe beslutninger, iværksætte handlinger og forfølge mål uden konstant menneskelig intervention. AI er i stand til at at udføre komplekse opgaver, lære af erfaringer og tilpasse sig dynamiske miljøer. I denne æra bliver AI mere uafhængig. AI-agenter fungerer nu som intelligente mediatorer, der kan analysere individuelle brugerprofiler med hidtil uset dybde, forudsige adfærdsmønstre inden de manifesterer sig og træffe potentielt beslutninger forud for brugerens egen bevidsthed.
Eksempel på intentionel styring
En AI-agent kan eksempelvis anbefale et hotel baseret på brugerens præferencer, foreslå et restaurantvalg ud fra brugerens præferencer, eller forudse rejsemønstre inden brugeren selv har formuleret en intention.
Anthropic startede kapløbet i november, da de lancerede deres Computer Use API, som gør det muligt for Claude at efterligne menneskelige mus- og tastaturhandlinger for at kontrollere det lokale computersystem. Microsoft annoncerede Copilot Actions samme måned og begyndte at rulle agenterne ud til forretnings- og virksomhedsabonnenter i januar. Nvidia fulgte trop på CES 2025, da de afslørede deres nye Nemotron-familie af LLM’er, og OpenAI afslørede sin AI-agent, Operator. Perplexity har også en lanceret en lignende model. Læs mere om tjenesterne fx her i Digitaltrends.com.
Intention economy 2.0
Doc Searls foreslog i 2012 begrebet intention economy til at beskrive en relationel økonomi, hvor teknologi muliggør mere dynamiske forbrugerinteraktioner. Intention economy 2.0 adskiller sig fra Doc Searls' koncept ved at kommercialisere og potentielt manipulere brugernes intentioner, snarere end at styrke deres autonomi og kontrol.

I Searls' koncept er intention economy et brugercentreret koncept, hvor individer selv kontrollerer deres data og signaler om intentioner. Det handler om at give forbrugerne autonomi og magt over deres egne købsbeslutninger og interaktioner.
Den nye intention economy 2.0 er derimod virksomhedscentreret, hvor virksomheder og AI-agenter i stedet konkurrerer om at forudsige og påvirke brugernes hensigter, ofte uden at brugerne selv er klar over det.
I denne version 2.0 er det ikke længere brugeren selv, der bestemmer, men AI-agenter og algoritmer, som forsøger at forudse og manipulere brugerens adfærd. Denne model sigter mod at kommercialisere brugernes intentioner ved at indsamle, analysere, og sælge data om deres motiver, fra købsplaner til politiske holdninger, til den højestbydende.
Det indebærer, at AI-agenter kan påvirke brugerens valg og beslutninger ved at foreslå produkter, tjenester eller endda politiske kandidater, der er tilpasset deres psykologiske profil og tidligere adfærd, ofte uden at brugeren selv er klar over, at de bliver påvirket.
Tænk big data, Cambridge Analytical-skandalen og AI på speed der orkestrerer profileringen og styre din købsrejse. Måske dejligt belejligt men også ude af kontrol.

Det er omnichannel-drømmen på speed
Efterhånden som teknologien udvikler sig, vil end-to-end-automatisering gennem hele kunderejsen blive normen. I stedet for at betragte en kundes oplevelse som en række løsrevne begivenheder, vil organisationer bevæge sig mod en model, hvor AI orkestrerer hver enkelt kontaktflade.
For eksempel er drømmen at ChatGPT eller en lignende AI-model skal kunne byde brugere velkommen på en hjemmeside, hjælpe dem med at opdage produkter baseret på tidligere browseradfærd og derefter sømløst give relevant kontekst videre til chatbotten i virksomhedens mobilapp. Hvis en bruger forlader en indkøbskurv, kan AI-operatøren programmeres til at generere en personlig opfølgende besked - måske ved at anbefale supplerende produkter eller tilbyde en tidsbegrænset rabat - alt sammen mens den indarbejder brandets unikke tone.
Det er omnichannel-drømmen på speed.

Drømmen er at skabe kundeinteraktioner der føles ultratilpassede, fleksible og uanstrengte, mens teknologien i kulissen arbejder med minimal friktion.
Men hvis interesse er det dybest set? Måske er det mest Big Techs interesse i at sælge mere og mere?
Den særlige værdi for mennesker med handicap
Den nye intention economy rejser bekymringer om personlig databeskyttelse, manipulation, og mangel på gennemsigtighed i AI-agenternes beslutningsprocesser.
Der er rigtigt meget kritisk at sige om denne udvikling set fra et generelt (Europæisk) samfundsøkonomisk perspektiv. Men vi skal altid huske den værdi som assistive teknologier kan giver mennesker med særlige behov. En væsentlig fordel ved AI-løsninger er, at de kan tilpasses forskellige former for handicap og dermed øge tilgængeligheden af digitale tjenester.
For personer med synshandicap kan AI-baserede taleassistenter omdanne tekst til klar og struktureret tale, hvilket hjælper dem med at navigere hjemmesider, chatbot-dialoger og sociale medier. Samtidig kan generativ AI også bruges til automatisk at generere billedbeskrivelser (såkaldte “alt-tekster”), der giver personer med synsnedsættelse en bedre forståelse af det visuelle indhold.
For mennesker med hørenedsættelse eller døvhed kan AI-værktøjer automatisk transskribere lyd og videoindhold. Dette gør webinarer, kundeserviceopkald eller livestreams tilgængelige i realtid, enten via undertekster eller som tekstopsummeringer. Dermed får personer, der ikke kan høre eller har nedsat hørelse, mulighed for at deltage aktivt i digitale samtaler, online-kurser og videomøder.
Personer med kognitive udfordringer kan desuden drage fordel af, at AI-teknologi er i stand til at omskrive komplekse tekster til mere letlæselige og forståelige versioner. ChatGPT kan for eksempel forenkle eller forklare indhold, der ellers ville være svært tilgængeligt. Det gør det lettere at forstå produktbeskrivelser, vigtige dokumenter eller juridiske vilkår. Samtidig kan en AI-løsning også give forslag til, hvordan man strukturerer og formulerer tekst i forbindelse med kommunikation, hvilket kan være en støtte for dem, der har vanskeligheder med skriftlig fremstilling.
For mennesker med fysiske handicap, der begrænser brugen af tastatur eller mus, kan stemmen fungere som primær interface. Ved hjælp af stemmegenkendelsesteknologi og AI-agenter kan brugerne afgive kommandoer, sende beskeder eller navigere på nettet udelukkende via tale. Det mindsker behovet for manuel interaktion og gør det muligt for flere at deltage i digitale fællesskaber.
I alle tilfælde kan den digitale adfærd og herunder købsrejse nok bliver lettere med mere AI-assistance for disse målgrupper.
Følg i øvrigt mit nye forskningsprojekt NewWorkTech der blandt andet handler om Ais potentialer for mennesker med særlige behov og funktionsnedsættelser. Følg #newworcktech for opdateringer.