It's the communication, stupid
Køb køb køb er budskabet fra vores statsminister. Nu skal vi kunne forsvare os selv med kampvogne og kanoner for milliarder. Det er ikke vores eneste og største problem. Vi er ikke blot forsvarsløse, men også farligt underkuet og underkommunikeret.
Vi har tydeligvis tabt informationskrigen big time til klovnen. For hans show er jo godt tv, modsat os i Europa som er bad tv with losers. We don't have the cards, som han selv ville udtrykke det. Hornbrillebeklædte djøffere drømmer dag og nat om, at den globale handelskrig bliver et selvmål og trumpcession med vrede og skuffede vælgere og griske lidt fattigere kapitalister til følge.

It's the economy, stupid lyder analysen. Den er forkert. Dårlig økonomi kan altid bortforklares på Truth Social, og det vil den blive. Kun kommunikation kan slå klovnen og hans klovnebus af tyve, imperialister og hyggefascister.
Vi har tabt historien. Vi mangler helte og budskaber ud over det nedslidte Hitler-kort. Vi er på de forkerte platforme med belærende og bekymrede skriftlige formaninger.

Vi har totalt smadret Woke-kampen, som nu uretfærdigt er endt som hele verdens prügelknabe og joke. Vi lod højrefløjen kapre begrebet ved at spinne det ind i latterliggørelse og karikatur. I stedet for at forsvare kampen for social retfærdighed og ligeværd, lod vi kritikerne reducere det til sprog politi og overdreven krænkelsesparathed. Vi gav aldrig woke et visuelt, følelsesmæssigt udtryk, der kunne konkurrere med højrefløjens karikerede memes og skræmme eksempler på forskning i transseksuelle mus.

Vi er derfor blevet en regireplik til et show med en vært, som fylder alt - de såkaldte Non-playing characters i computerspillet. Fedteri og smiger peger ingen steder hen og bekræfter blot vores ynkelige status som vasaller, slaver og byttedyr i det nye romerrige. Den nye verden delt i tre rovdyrbure, med os som føde for de kinesiske, russiske og amerikanske alfa-predatorer.

Flooding the Zone er strategien, hvor Trump i kommunikative blitzkriege drukner os allesammen i vanvid, vilde ideer og ikke mindst vildt godt TV. Målet er dagsordenen, dominans. Udmattelse, desorientering og polarisering er resultatet. Det er meme-politik, hvor personlighed, show og følelser er altafgørende. Medievirkeligheden og energien er skiftet fra tekst til nye videoformater på TikTok og Instagram.


Nu handler det om karisma og koncepter - om at bygge personlige brands og pseudo-religiøse kulte omkring ens flamboyante personlighed. Her har højrefløjens mænd vundet, sat scenen og dominerer med dumme budskaber om penge, profit og giftig maskulinitet.

Et svært mediemiljø skævt i forhold til centrum-venstres fornuftige og kloge skriftbaserede tanker og drømme.

Vi må og skal mime meme-kulturens visuelle kraft. Vi skal skabe en venstreorienteret kult med centrum-venstre kulturpersonligheder. Vi skal vinde TikTok tilbage fra manosfærens Andrew Tate og Joe Rogan.

Vi skal ikke skrive en klumme i Politiken, men optage et live videofeed af unge klimaaktivister. Vi skal se os som venstreorienterede news-influencere, som skal gøre det cool at se rødt igen. Da jeg var ung, dansede jeg fuld og skæv kædedans i Kansas-jakke til Savage Rose partisan-sange. Det var kroppen som medie for solidaritet, offervillighed, fællesskab og drømme om en bedre verden. Det virkede. Vi skal tilbage til den kædedans for at fange tidsånden og fange det hele på virale videoer. For som anarcho-feministen Emma Goldman engang skrev: IF I CAN'T DANCE I DON'T want to be in your revolution.

Vi er desværre håbløst bagud og nogle bænkevarmere uden klar vision for, hvor og hvorfor Europa er værd at dø og leve for. Dybt problematisk fordi warfare state ikke rimer på welfare state. Vi kan ikke blot låne os til den grønne omstilling, selvforsvar og velfærd på en og samme tid. Vi må ofre noget for Europa og Danmark, men derfor må vi også fortælle, hvorfor dette offer er sin pris værd i liv og ejendom. Hvad er et solidarisk socialistisk warrior mindset i den nye warfare state? Hvad er sammenhængskraften i det nye nøjsomme nulsumspil, hvor nogle taber for at andre kan vinde?

Her skal vi finde inspiration i alt fra Pussyhat-bevægelsen, Occupy Wall Street, vild med vilje, verdensmål-lagkagen og 2 graders klimamålet. Her er også meget at lære af Kamala Harris' Make American Fun Again-kampagne. Alt gik galt, og tiden var alt for kort, men i et kort sekund lykkedes hun på de sociale medier. Harris fik skabt et meme-univers om sig selv som en Brat Cat Woman. Hun og hendes folk tog de sociale medier alvorligt, og i et kort øjeblik vaklede Trumps kampagne. Det samme kan siges om Anti-Musk-klistermærkerne til bagsmækken på Teslaen. Det er sjovt, visuelt og knivskarpt politisk på rette tid og sted.

Vi skal heller ikke glemme Patagonia, som modigt skrev Vote the Assholes Out i nakken på deres trøjer. Vi er simpelthen nødt til at vinde Colosseum tilbage og se at komme i Patagonia-trøjen hvis vi skal slippe af med den nar. Vi får kun klovnene ud af mediecirkusset ved at få mediecirkusset til at løbe efter vores historie fordi den er bedre at danse til. Det er altså os, som skal skabe videostumpen alle deler.
Sloganet som make Europe great again. TikTok-trenden som samler vreden. Det er os og kun os, som skal skabe de nye stærke personlige brands på niveau med Karl Marx, Che Guevara, Obama, AOC og Greta Thunberg. Her skal vi asap opfinde en venstreorienteret Joe Rogan-influencer til YouTube. Mette burde have sagt kommunikation, kommunikation og kommunikation. Det er det eneste vælgerne og verden skal købe ind på nu. It's the communication, stupid.
Denne klumme har været trykt i Politiken i en forkort version