Trump er in the zone med sin flooding the zone strategi

Trump har startet sin præsidentperiode med en flodbølge af lovforslag, dekreter og kontroversielle udmeldinger, der har skabt et politisk kaos som medierne har kæmpet med at dække i dybden. Hans "flooding the zone"-strategi demonstrerer et nyt kommunikationsparadigme, der effektivt udnytter mediernes fundamentale svagheder.

I den digitale tidsalder handler det ikke om at have ret, men om at dominere samtalen. Ikke om at overbevise, men om at overvælde

Den brutale effektivitet
"The way to deal with the media is to flood the zone," erklærede Steve Bannon, Trumps tidligere chefstrateg. Det lyder banalt, men er i virkeligheden genialt, fordi det udnytter mediernes basale konstruktionsfejl: Deres trang til at dække alt, deres afhængighed af sensation og deres forpligtelse til at dække "begge sider". En trojansk hest af informationsoverflod, der skaber en tilstand af konstant desorientering.

Et paradigme hvor kaos ikke er en bug, men en feature

Den daglige nyhedstsunami
På få uger skabte Trump en så massiv informationsmætning, at selv dedikerede journalister har svært ved at følge med. Det er som et spil "whack-a-mole", hvor så snart én kontrovers er belyst, dukker tre nye op. Medierne tvinges til overfladisk dækning, fordi dybdegående analyser bliver forældede før de er færdige.

Det der første gang var en skandale, bliver anden gang en nyhed, tredje gang en trivialitet og fjerde gang business as usual

Den skjulte genialitet
Strategiens effektivitet ligger i dens flerdimensionelle angreb på selve nyhedsmediernes DNA. Her er mekanismerne bag dens succes:

Systemudmattelse
Den konstante informationsoverflod udmatter mediesystemet på flere niveauer. Journalister må konstant skifte fokus og kan aldrig grave sig dybt ned i enkeltsager. Redaktører tvinges til at prioritere mellem multiple breaking news på samme tid. Faktacheckere kan ikke følge med strømmen af påstande der kræver verificering. Det skaber en form for institutionel udbrændthed, hvor selv de bedst bemandede redaktioner kommer til kort.

Kognitiv overbelastning
Ved konstant at præsentere modstridende udmeldinger skabes der en kognitiv overbelastning hos både medier og publikum. Når Trump inden for samme døgn kan komme med tre forskellige versioner af samme historie, bliver det umuligt at fastholde en sammenhængende narrativ. Det skaber en tilstand af permanent forvirring, hvor selv dedikerede nyhedsforbrugere mister overblikket.

Kritisk afvæbning
Mediernes kritiske funktion undermineres, fordi nye skandaler konstant overhaler de gamle inden de når at blive grundigt belyst. Det er som at skyde med vandpistoler mod en tsunami - hver enkelt afsløring drukner i den næste bølge af nyheder. Den klassiske "følg historien til bunds"-journalistik bliver umulig, når bunden hele tiden flytter sig.

Normaliseringens dynamik
Gennem konstant gentagelse af det utænkelige bliver det langsomt normaliseret. Det der første gang var en skandale, bliver anden gang en nyhed, tredje gang en trivialitet og fjerde gang business as usual. Trump udnytter denne mekanisme ved konstant at rykke grænserne for det acceptable, så selv det mest ekstreme langsomt kommer til at fremstå normalt.

Polariseringens selvforstærkende effekt
Når virkeligheden bliver for kompleks og modstridende, søger folk tryghed i deres egne ekkokamre. Den massive informationsstrøm skaber ikke oplysning men forvirring, hvilket får folk til at søge bekræftelse frem for information. Det forstærker den politiske polarisering og gør det endnu sværere at etablere en fælles forståelse af virkeligheden.

Den politiske gangster
Trumps inspiration finder vi hos mafiaadvokaten Roy Cohn og hans tre regler: "Angrib, angrib, angrib", "indrøm aldrig noget, benægt alt" og "uanset hvad der sker, påstå altid sejr". Trump tager disse regler til et nyt niveau ved at kombinere dem med "The Art of the Deal"-filosofien: Alt er til forhandling, start med at sparke til myretuen, og gå efter de muligheder der opstår.

Det er som at skyde med vandpistoler mod en tsunami - hver enkelt afsløring drukner i den næste bølge af nyheder

Den nye kommunikative realitet
Som kommunikatører må vi erkende den nye virkelighed: I den digitale tidsalder handler det ikke om at have ret, men om at dominere samtalen. Ikke om at overbevise, men om at overvælde. Trump har disrupted hele mediebilledet ved at være den første til at disrupte sin egen kommunikation.

Det grundlæggende dilemma
Hvordan dækker man en præsident, der konstant genererer nye historier? Skal man følge hver ny udvikling eller forsøge at fastholde fokus? Traditionelle medier risikerer at forstærke effekten bare ved at dække den massive nyhedsstrøm. Samtidig kan manglende dækning skabe informationshuller som andre er mere end villige til at udfylde.

Trumps første uger viste, at "flooding the zone"-strategien ikke bare er en kommunikationsstrategi, men et nyt paradigme for politisk magtudøvelse i den digitale tidsalder. Et paradigme hvor kaos ikke er en bug, men en feature. Hvor forvirring ikke er et uheld, men en strategi. Og hvor den endeløse strøm af historier gør det umuligt for både medier og offentlighed at fastholde et kritisk fokus længe nok til at det får konsekvenser. velkommen til den nye MAGA virkelighed.