Kommunikér med din kompetente hund

K for kompetent og K for kommunikation og K for at køteren er blevet erstattet med en vovse. Fra brugsdyr til familiemedlem. Fra lænkehund til sofahund.

Jeg er vokset op med hund i familien, og vi har selv en hund i familien i dag som jeg også går på jagt med, for det er den særligt kompetent til. Jeg har også forsket i servicehunde for blinde og svagsynede i flere år, for det er nogle racer også meget kompetente til – se fx artiklerne Guide dog versus robot dog eller Interspecies intercorporeality eller Semiotic resources for navigating. Jeg bekender: jeg er et hundemenneske. 

For nogle uger siden udkom Verdens vildeste venskab af Anders Kofoed og Puk Elgård og nu udkommer bogen Din kompetente hund af forskerne Iben Meyer, Helle Friis Proschowsky og Peter Sandøe. Den hviler på den nyeste viden om hundes udviklingshistorie, genetik, adfærd. Det er dog ikke en fagbog men en meget lettilgængelig håndbog. Der er skrevet 1000 håndbøger, men de har typisk fasthold et hierarkisk system mellem mennesker og dyr.

De to nye bøger glimter ved at fastholde, at det nu er vores tur til at forstå hunden. De indvarsler et nyt kommunikationsparadigme.  

Forståelse og guidning, ikke ensrettende disciplin

Forfatterne viser, at hunden gennem årtusinder er blevet formet til samliv med mennesker. Den forstår vores kropssprog, opsøger øjenkontakt og byder ind med samarbejde – alt sammen medfødt potentiale, som vi skal hjælpe den med at udfolde. Iben Meyer, Helle Friis Proschowsky og Peter Sandøes bogtitel læner sig op ad Jesper Juuls klassiker Dit kompetente barn fra 1995. Pointen er den samme: Et levende, socialt væsen udvikler sig bedst, når det bliver mødt med forståelse og guidning, ikke ensrettende disciplin. Hund og barn er ikke ens men begge har brug for relationer, der bygger på respekt for deres selvstændighed.

De fremhæver, at der groft sagt findes tre forskellige typer hundeejere. Hvem er du?

K for kompetent og kommunikation 

Iben Meyer, Helle Friis Proschowsky og Peter Sandøes betoner igen og igen, at hunde har brug for at blive hørt og forstået og for at gennemskue de sammenhænge, de lever i. Det gør det lettere og tryggere at navigere i et liv blandt mennesker, som ikke altid er lige lette at forstå set med hundenes øjne. Hvis vi kan lære at forstå vores hunde og gøre os forståelige over for dem, bliver livet sammen så meget lettere og sjovere for alle. Men hvordan lærer vores hunde at forstå os? 

Kommunikation mellem hund og menneske er rig på nuancer og udfolder sig gennem en bred vifte af ressourcer, tegn og betydninger. Hunde kommunikerer gennem et komplekst kropssprog bestående af signaler såsom blikretning, halen og ørernes position, kropsholdning, samt lyde som gøen, knurren eller klynken. Mennesker kommunikerer tilsvarende tilbage via deres kropssprog, stemmeleje og emotionelle udtryk.

Den nyeste forskning understreger, hvordan kommunikation mellem menneske og hund er dynamisk og gensidig. Betydninger skabes løbende gennem interaktioner, hvor både hund og menneske læser og reagerer på hinandens signaler. Denne gensidighed skaber et fælles kommunikativt rum, hvor hunden aktivt bidrager med sine egne udtryk og følelser, og hvor forståelsen vokser med tiden.

Forståelse for hundens kropslige handlinger og mimik er en afgørende forudsætning for god kommunikation med hunden. Kroppen siger mere end 1000 ord. Hunde kommunikerer med kroppen og fortolker vores kroppe.

Det er selvfølgelig velkendt fra menneske-menneske kommunikation, men det er intensiveret når vi har med hunden at gøre. Hunde aflæser og reagere på selv de mindste små ændringer i adfærd. Velfungerende kommunikation afhænger af at man som hund er i stand til at få øje på og forstå de signaler, der bliver sendt fra de andre i flokken og at man kan respondere på en passende måde.

Fra mine studier af guidehunde til blinde og svagsynede og fra sammenligninger med hvordan en robothund eventuelt ville kunne fungere som tilsvarende guidehund, er det slående hvor forskellig hunden er fra robotten. Mikrostudierne viser, hvordan en langt større grad af handlinger og signaler hunden kommunikerer, end man lige skulle tro ved første øjekast. Sammenligningen med robotten gør det tydeligt, hvordan hunden udviser intentionalitet.   

Hunde forstår et sted mellem 15 og 215 forskellige ord, som kan være både kommandoer og betegnelser for genstande og individer. Det afhænger af race og træning. Men intet tyder på at hundene danner mentale billeder af ordene, fx ”bold” eller ”mad”, og intet tyder på at de kan forstå sætninger. Til gengæld er det tydeligt hvordan tonefald har stor kommunikativ betydning. Neutral, glad eller vred stemmeføring, til eksempel, reagerer hunden tydeligt på. Taler man hurtigt og med lyst tonefald vil huden udvise mere energisk adfærd mens den vil sætte farten ned og blive mere rolig, hvis man taler i et langsommere tempo og dybere tonefald. 

Fra antropocentrisme til non-antropocentrisme

Forfatterne gør op med sejlivede myter som dominansteorien, der placerer mennesket øverst i et fiktivt hierarki og hunden som underordnet. I stedet dokumenterer de, at hunden er en aktiv medspiller, der selv tager initiativ til kontakt og samarbejde, når vi giver den plads til det.

De fremhæver, at det handler om at skabe et positivt og ligeværdigt samarbejde mellem hund og menneske. Særligt én fortælling strider imod visionen om ligeværd, nemlig fortællingen om hunden som et hierarkisk og magtstræbende væsen. De beskriver, at forskningen har for længst gjort op med tanken om hunden som dominerende og magtsyg, og det er tid til, at den generelle opfattelse af hunden og menneskets relation følger trop.

Et afgørende skifte i nyere forskning og filosofi handler om at bevæge sig væk fra et antropocentrisk perspektiv – altså forestillingen om mennesket som centrum i kommunikationen – og over mod et non-antropocentrisk perspektiv. Donna Haraways værker, især “When Species Meet”, tilbyder vigtige indsigter i dette område. Haraway argumenterer for, at hunde ikke blot skal ses som objekter for menneskelig træning eller kontrol, men som partnere i et fælles liv, hvor kommunikationen er gensidig og dybt relationel.

Haraway opfordrer til at møde hunde med ydmyghed og anerkende, at hunden har sit eget perspektiv og egne intentioner. Hunden ses således ikke som en forlængelse af menneskelige ønsker, men som et selvstændigt subjekt, hvis perspektiver og oplevelser også fortjener respekt og anerkendelse.

Det er vist ikke ærindet i bogen Din kompetente hund at udfolde en større økologisk filosofi omkring menneske-dyr-relationer, men derimod at give meget konkrete anvisninger til at forstå og leve med sin hund i hverdagen. Men nedenunder ligger der klart en forandret måde at forstå hunden som et selvstændigt væsen snarere end et redskab.  

Fra hundekommunikation til kommunikation generelt

Fra hunde-menneske kommunikationen kan vi faktisk lærer noget vigtigt om kommunikation i al almindelighed.

Det handler særligt om både evnen til at aflæse og forstå signaler, som ikke altid er verbale, men også om at opskrive betydningen af den kropslige kommunikation.

Vi kender til udtrykket ”jeg har ikke sagt noget”, ytret i en konflikt-kontekst hvormed alene det talte ord, sproget, gives status som betydningsbærende. Blot fordi man ikke har sagt "du er dum", kan man godt have kommunikeret det klart og tydeligt alligevel. Blot fordi det ikke er sagt betyder ikke at det ikke findes. Alt det usagte men tydeligt kommunikerede gennem intonation og krop findes lige så meget og er lige så meget en del af det kommunikative landskab. Det kan godt være at personen ikke ”sagde noget” kritisk eller mobbende mv., men tonefaldet i det der blev sagt og de kropslige signaler der fulgte med, sagde alt.  

Hundekommunikation lærer os, hvor vigtig følsomhed og responsivitet er i enhver relation, og hvor betydningsfuldt det er at værdsætte og skabe plads til forskellige perspektiver og udtryksformer, ikke mindst betydningen af tonefald og kropslige handlinger. 

Med sit blik på menneske‑hund‑relationen taler Din kompetente hund direkte ind i den moderne kommunikationsdagsorden: Relationer skabes i et samspil, ikke i ensidige kommandoer eller ens eget perspektiv som verdens centrum. 

Et par gode råd til kommunikation med hunden

• Vær opmærksom og nærværende. Observer din hund grundigt, og lær dens kropssprog at kende. Hundens signaler er ofte subtile, og evnen til at aflæse dem skaber grundlag for god kommunikation.
• Kommuniker klart og konsekvent. Brug enkle, tydelige signaler og ord, både verbalt og kropsligt. Gentagelse af ensartede signaler hjælper hunden med at forstå, hvad der forventes af den.
• Undgå straf og tvang. Brug positiv forstærkning og beløn ønsket adfærd med ros, godbidder eller leg. Dette skaber en tryg og glad hund, der gerne samarbejder.
• Skab gensidig respekt. Anerkend din hund som et intelligent, socialt væsen med egne behov, følelser og ønsker. Respektfuld behandling styrker båndet mellem jer.
• Vær tålmodig og vedholdende. Kommunikation med din hund kræver tid og tålmodighed. Vær vedholdende, og giv hunden den tid, den behøver, for at lære og forstå nye signaler og rutiner.
• Vær nysgerrig og fleksibel. Vær åben for, hvad din hund forsøger at fortælle dig. Tilpas kommunikationen løbende, så den matcher hundens aktuelle behov og signaler.
• Skab et fælles rum. Gode relationer opstår gennem fælles oplevelser. Brug tid på aktiviteter, der styrker jeres samarbejde, tillid og gensidige forståelse, f.eks. gåture, leg, træning og afslapning sammen.
• Vær empatisk. Prøv at se verden fra hundens perspektiv. Empati hjælper dig med at forstå dens handlinger bedre og skaber et stærkere følelsesmæssigt bånd.

Måske bliver du endda et bedre menneske i menneske-menneske-interaktioner af at følge disse gode råd i din menneske-hund-interaktion.