Kongens første store tale

Tre ting ved vi med sikkerhed om H.M. Kongens første nytårstale. Traditionen utro bliver talen afholdt fra Frederik VIII’s Palæ.
Traditionen tro holder majestæten fast i de afsluttende ord Gud bevare Danmark. Vi ved også, at det bliver en penibel balancegang at sætte sit eget præg, uden at dele hverken de danske eller internationale vande. Copenhagen Review of Communication har i den historiske anledning allieret sig med antropolog og taleskriver Rune Kier, for at få svar på, hvordan Kongen med fordel griber den kommende linedans an. 

-Shh! Skru op. Nu starter nytårstalen! Ordene lyder sikkert bekendt for en del. På årets snart sidste dag vil mange sikkert tysse lidt mere, skrue en tand højere op og spidse ørene en ekstra gang, når Kong Frederik får sin debut som nytårstaler. En god nytårstale skal vække resonans og samle på tværs af befolkningsgrupper. Den skal være markant- uden at være politisk- og trods alvorsord, skal den helst efterlade os med bare lidt lys for enden af en tunnel, der for mange kan virke svær fremkommelig.

For er der et muligt uvejr på vej inden for Rigsfællesskabet de 2800 km, der er i fugleflugtslinje fra Danmark til det Grønland, der ligger Kongehuset så nært? Grønland står ikke kun overfor mulige politiske udfordringer i form af raslende pengepunge fra vest.

Han skal klare den balance, det er at bevare noget af det traditionelle fra sin mor, der har talt meget om Grønland i sine nytårstaler. Men han skal gøre det på sin egen måde, for det er en ny virkelighed, vi står i. Samtidig skal han etablere sig som sin egen uden at blive politisk

Med isbjørne i både bygder og byer på jagt efter den føde, der svinder ind i takt med isen, er Grønland også blevet et af de tydeligste symboler på konsekvenserne af de klimaforandringer Kongen har gjort en del af sit royale brand. Så hvordan italesætter og balancerer H.M. Kongen disse emner i sin nytårstale, uden at ende i frit fald?

Grønland og grøn trepart

-Vi ved alle, at klima er vigtigt for Kongen og hans familie. Hans første tale efter kroningen handlede om netop klimakrisen, så det er næsten forventeligt, at han adresserer emnet. Men netop klimaet bliver en benhård balancegang af flere årsager. 

Sådan lyder det fra den prisvindende antropolog og forfatter, Rune Kier, der skriver taler for en række ministerier inden for områder som klima, energi, udenrigs- og økonomiske anliggender. Som Royal er det ”BIG NO NO” at overtræde den politiske tærskel.

Det burde Kongen have lært fra sin tid i Den Internationale Olympiske Komité (IOC, red), der ligger 8 år tilbage. Men med de kølige vestenvinde på vej over Nordatlanten, er Grønland hyperaktuel og svær at komme udenom, ifølge Rune Kier.

Lige gyldig hvor mange ”Benjamin Franklins” Trump vifter med, får han ikke lov at købe Grønland. Det er, indtil videre, kun blevet til en invitation til Nuuk, og Grønlands statsminister Múte Egede har fastslået, at landet ikke er til salg og aldrig bliver det.

Nu har den kommende præsident skærpet sin retorik omkring det politisk betændte emne kort før sin indsættelse. Som reaktion har den danske regering annonceret planer om at øge forsvarsudgifterne i Arktis.

-Han skal klare den balance, det er at bevare noget af det traditionelle fra sin mor, der har talt meget om Grønland i sine nytårstaler. Men han skal gøre det på sin egen måde, for det er en ny virkelighed, vi står i. Samtidig skal han etablere sig som sin egen uden at blive politisk.

En oplagt vej, er hans eget forhold til Grønland og sin tid i Sirius-patruljen. Her adskiller han sig fra sin mor, ved at have været meget tæt på den grønlandske befolkning, og det giver ham et godt afsæt for at tale om f.eks. grønlandsk selvforståelse og stolthed, uden at blive politisk, forklarer Rune Kier. 

Ingen vil høre en kongeloppe gø

Netop klimaaftrykket og grøn omstilling er de temaer, Rune Kier er mest spændt på at høre om- og i så fald- hvordan Kongen vil italesætte dem. - Her skal han være varsom, og det tror jeg bestemt også han er- for der bliver lighedsdagsordenen meget tydelig. Han er godt klar over, at han i sin position ikke kan opfordre danskerne til at tage toget i stedet for flyet, når de skal på den sommerferie i udlandet, de måske har sparret op til længe. 

Mens vi venter på et af historiens, forhåbentlig, verbale vingesus fra Frederik VIII’s Palæ, blev 2024 året, hvor den grønne trepartsaftale blev indgået. Og selvom aftalen næppe kommer til at indskrive sig i historiebøgerne, er grøn trepart også oplagt for H.M. Kongen at tage fat på i sin tale. Der er stor polarisering omkring grøn trepart og landbrugsomstillingen.

Vi ser, ifølge Kier, virksomheder sagte bagud og vi har fået en reel opposition fra f.eks. Danmarksdemokraterne. Et grønt trepartsmorads, der kalder på italesættelse, men, igen, bliver en svær balancegang for Kongen.

-Kongens private netværk består i høj grad af netop ejere af både store virksomheder og herregårde, så her skal han, igen, passe på, at budskabet ikke drukner i dobbeltmoral, siger Rune Kier. 

Der er to veje her: Hockeystaven og det personlige ansvar. 

”Hockeystaven”, der taler for erhvervslivets ret til at vækste. Her kan han, ifølge Rune Kier, tale sig ind i det håb og de nye løsninger teknologien lover i fremtiden. Men det er usikkert og han skal samtidig være autentisk og troværdig i forhold til de reelle klimaforandringer, vi står midt i.

-Det personlige ansvar lige nu er heller ikke nemt. Her står han skidt som konge, da han har mange flere midler end de fleste og også rejser meget mere med fly. Det kan let virke elitært, hvis han opfordrer danskerne til at forbruge mindre eller anderledes. Det bliver interessant at høre hvordan han placerer sig - og hvordan det modtages, lyder det fra Rune Kier. 

H.M. Kongens nytårstale bliver sendt tirsdag den 31. december kl. 18.00 på DR1 og TV2.