Make technology great again
Verden brænder i maskinernes bål. Algoritmisk styrede bomber og droner ændrer styrkeforholdet på krigsskuepladser i Gaza og Ukraine. Klimakatastrofen er ikke længere fiktion men et mærkbart faktum, og alligevel investeres der milliarder af dollars i energislugende datacentre, der træner kunstige intelligenser. USA regeres af en fake-news præsident, der bruger sociale medier og kunstig intelligens til at udbrede løgne og manipulation. Og endelig er vores arbejdsmarkeder i gang med én af de største omvæltninger siden den industrielle revolution, fordi kunstig intelligens er i gang med at reducere stort set alle vidensarbejdere til et nyt proletariat, der arbejder for maskinerne.
Heldigvis har vi fået en ny regering og et nyt regeringsgrundlag med tydelige prioriteter: grisehaler og hveder!
Bevares, jeg synes også, at der skal gøre noget for grisene, og jeg savner da også store bededag en lille smule, men man kan overveje om vores nation ikke står over for større udfordringer.
Bladrer man 59 gange i regeringsgrundlaget, finder man da også frem til et meget fint afsnit om regeringens prioriteter i forhold til kunstig intelligens. Men det er netop det… fint! Der er lidt til den ene side og lidt til den anden. Vi skal selvfølgelig bevare vores digitale suverænitet, vi skal beskytte vores unge, og vi skal fortsætte EU-arbejdet med at regulere tech-giganterne. Men på den anden side, er det jo vigtigt, at vi kommer med på AI-vognen. Det offentlige skal bruge meget mere kunstig intelligens og dumme besværlige regler skal ryddes af vejen, og ikke mindst skal forsvar og politi have adgang til de bedste og mest avancerede teknologier – hvad det så end betyder.
Det er alt sammen meget fint, men regeringsgrundlaget afslører også, at den kommende regering forspilder en oplagt chance for at forholde sig til ét af samtidens væsentligste problemer: nemlig at folk i den vestlige verden ikke længere føler, at digitale teknologier forbedrer deres hverdag.
Forleden dag besluttede jeg mig for at opdatere alle de mange apps, som ligger på min telefon, hvor mange af dem ikke var blevet opdateret i over et år. Det viste sig at være en rigtig dårlig idé, for over en bred kam var de alle sammen blevet dårligere. Nyttige funktioner var forsvundet, der var kommet flere reklamer og jeg skulle betale for meget mere.
Den amerikanske tech-kritiker Cory Doctorow kalder fænomenet for enshittification – altså lorteficeringen af teknologier. Lorteficeringen skyldes internettets grundlæggende forretningsmodel, hvor virksomheder hele tiden kæmper om at skabe globale monopoler. I denne kamp investerer de først milliarder af kroner i at lave virkelig fede og virkelig billige (ofte gratis) services. Men når de så har opnået et monopol, begynder de at forringe produktet på alle mulige kreative måder, hvilket de kan gøre, fordi kunderne ikke har nogen alternativer.
Det klassiske eksempel er naturligvis Facebook, som startede med at være en service, der i sandhed levede op til de store ord om at forbinde mennesker. Jeg husker selv de første år på Facebook som verdensomvæltende. Man fandt gamle venner, man etablerede nye kontakter, man fulgte med i venner og bekendtes liv, og jeg mødte sågar min hustru ved hjælp af Facebook. Men da Facebook havde etableret et de facto monopol som internettets sociale rygrad og tjente styrtende summer på at sælge annoncer til virksomheder, blev vi almindelige brugere af platformen i stigende grad ligegyldige. Den egentlige prioritet var at sælge annoncer, og brugerne skulle bare fodres med sukkersødt eller stærkt provokerende indhold, som kunne få os til at blive hængende på platformen en smule længere. Og pludselig forsvandt vores venner og interessante samtaler ud af Facebook-feedet og ind kom algoritmesorteret indhold og personaliseret ligegyldighed. Facebook blev det digitale svar på energidrikke: næringsløst, usundt og stærkt vanedannende.
Og lorteficeringen er alle vegne og begynder nu at slå igennem som en generel lede ved nye teknologier og særligt kunstig intelligens. På amerikanske universiteter er tech-bosser blevet buhet af, når de har holdt dimissionstaler for de studerende, der er blevet kastet molotov-cocktails mod Sam Altmans hus i San Francisco, og herhjemme begynder man at mærke en begyndende men bred skepsis over for digitale teknologier – særligt i skolerne.
Alt imens buldrer kunstig intelligens, selvkørende biler og robotter frem i Kina, hvor befolkningen elsker alle deres nye gadgets og online services. Der kan være mange forklaringer på kinesernes teknologibegejstring, men jeg tror, at den centrale årsag skal findes i, at kineserne oplever teknologi som noget, der skaber fremgang. Den giver dem nye muligheder, højere indtægter, større mobilitet, global styrke og national stolthed.
Hvis vi skal konkurrere med verdens kommende teknologisupermagt, handler det derfor ikke om at stoppe flere overvågningsalgoritmer og stress-skabende AI-løsninger ned i halsen på danskerne. Det handler om at tage et politisk ansvar for at genskabe danskernes tro på, at digitale teknologier skaber fremgang og ikke lorteficering.
Det betyder først og fremmest at vi skal bryde med Silicon Valleys forretningsmodeller og tænkemåder. Og det betyder ikke mindst, at vi skal være meget bedre til at regulere teknologi, så den arbejder til borgernes fordel.
Regulering bliver ofte præsenteret som modsætningen til teknologisk fremgang. Men de seneste 30 års internethistorie har vist os, at for lidt regulering bare skaber lorteficering og teknologilede, hvilket helt sikkert ikke skaber fremgang.
Så tillykke til den nye regering, og klap på skulderen for overhovedet at nævne kunstig intelligens i regeringsgrundlaget. Men når arbejdet for alvor går i gang, har vi brug for et langt større politisk ansvar for at regulere teknologiverdenen, så vi igen kan glæde os til den næste app-opdatering.
