Meta forbud er en mega mulighed: Godt content bliver king igen helt fair fantastisk

Af Andreas Lange, kommunikationschef i Alternativet

Når espressoen ikke længere hjælper

Der er sikkert en hel del kommunikationschefer og SoMe-ansvarlige rundt omkring på partisekretariaterne, der har hældt lidt ekstra espresso i koppen, siden Meta annoncerede, at politiske annoncer bliver sat på pause i oktober måned. For hvad stiller vi nu op uden muligheden for at skovle målgruppeoptimeret indhold ud i hovedet på vælgerne?

Hos Alternativet har vi valgt at se situationen lidt anderledes. For ærligt talt: Det her er jo en gave.

Tilbage til kommunikationens grundlag

Metas beslutning betyder, at vi alle – uanset partifarve og pengekasse – nu er tvunget til at genopdage, hvad kommunikation egentlig handler om: Indhold, der er relevant, originalt og fortjener at blive delt. Ikke fordi det er betalt frem i algoritmen, men fordi det taler til folk. På deres præmisser.

Det er næsten nostalgisk. Vi skal tilbage til dengang, hvor man rent faktisk skulle lave noget, som folk gad engagere sig i. Dengang hvor Facebook var en legeplads og ikke et displayvindue for politiske kampagnebudgetter. Dengang man ikke kunne betale sig fra opmærksomhed.

Bus-reklamer ændrer ikke holdninger

Jo jo, der vil nok være partier, der reagerer ved at hælde endnu flere penge i outdoor-reklamer eller bannerannoncer, som ingen alligevel lægger mærke til. Jeg har aldrig hørt nogen sige: "Ved du hvad, jeg ændrede faktisk min holdning til Arnepension, da jeg så en bus med et billede af Mette Frederiksen og et slogan, jeg ikke helt forstod." Har du?

Fra benspænd til konkurrencefordel

Nej – dette er ikke bare én distributionskanal mindre. Det er et benspænd, som presser os alle til at gøre os mere umage. Det tvinger os væk fra tanken om kommunikation som ensrettet afsendermekanik og tilbage til samtalen. Til kreativiteten. Til relevansen.

Og ved du hvad? Det hilser vi faktisk velkommen i Alternativet.

Vi har aldrig haft millionbudgetter til at booste opslag. Vi har aldrig haft reklamebureauer, der kunne polere vores budskaber til uigenkendelighed. Til gengæld har vi altid været bedst, når vi har turdet være originale, menneskelige og nysgerrige. Når vi har talt med – og ikke til – folk.

Nu bliver det en mere lige kamp. Nu skal Mette Frederiksen og Franciska Rosenkilde spille på samme bane. Det er da smukt.

En gave til demokratiet

Og måske – bare måske – er det ikke bare et benspænd. Måske er det i virkeligheden en gave til vores demokrati. Når størstedelen af den politiske dialog i dag foregår på sociale medier, er det ikke helt ligegyldigt, hvordan vi taler – og hvad vi siger. Når penge ikke længere styrer, hvem der får lov at præge samtalen, er vi tvunget til at finde tilbage til det, der bør være demokratiets grundstof: idéer, argumenter og dialog i øjenhøjde.

Og det er faktisk også en gave til dig, kære vælger. For det betyder, at din opmærksomhed ikke bare kan købes – den skal fortjenes. Du får mindre støj og flere reelle budskaber, som du kan forholde dig til, diskutere og måske endda engagere dig i.

Den kreative værktøjskasse

Men det kræver, at vi alle – partierne, kandidaterne, kommunikationsfolkene – åbner den kreative værktøjskasse igen. At vi husker, at god politisk kommunikation ikke starter med et mediekøb, men med en idé. En tanke. En stemme, der tør sige noget nyt som har en større relevans.

Og ja, det kræver tid, sved og måske lidt kaffe mere. Men det er også det, demokratiet har brug for: Indhold, der tager udgangspunkt i virkelige mennesker og deres virkelige liv. Ikke bare algoritmer og adfærdsdata.

Frem, ikke tilbage

For vi skal ikke bare tilbage – vi skal frem. Det her er ikke en tilbagerulning, men en mulighed for at gentænke, hvordan politisk kommunikation kan se ud i 2025 og frem. Med mere nærvær, mere substans – og ja, mere mod.

Så tak, Mark Zuckerberg. Vi sender en sjælden venlig hilsen herfra. Vi er klar til at kæmpe for opmærksomheden – ikke med penge, men med gode idéer.

Game on.