Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks
Når AI taler med AI, hvem taler k-folk så med, for og til?

Når AI taler med AI, hvem taler k-folk så med, for og til?

Timme Bisgaard Munk profile image
by Timme Bisgaard Munk

Algoritmer, sprogmodeller og autonome agenter har taget ordet i den offentlige samtale. Europas kommunikationsdirektører ser det godt, viser European Communication Monitor 2026/27. De svarer bare med lidt forsimplet værktøjskasse: effektivitet, Co pilot udruling og GEO. Men syntetiseringen er fagets største omvæltning i årtier, og den kræver mere end nye værktøjer. Både faget og vi k-folk er nødt til at skal genopfinde os selv og vores rolle. For hvad er K kunsten når alt er kunstigt?

Af Timme Bisgaard Munk, redaktør, Copenhagen Review of Communication

Fra mennesker der påvirker mennesker til AI der taler med AI

En af de interviewede kommunikationsdirektører siger det sådan. Vi er gået fra mennesker, der påvirker mennesker, til AI, der taler med AI. Så enkelt kan et paradigmeskift formuleres. Og det rejser spørgsmålet, som faget endnu ikke har svaret på: Hvis AI taler med AI, hvem taler k-folk så med, for og til?

European Communication Monitor - all News & Infos
The European Communication Monitor is the largest transnational study on strategic communication worldwide. It has been conducted annually since 2007 with more than 30,000 participating communication professionals. Explore the ECM…

Citatet stammer fra European Communication Monitor 2026/27, hvor 30 kommunikationsdirektører fra Europas 300 største virksomheder er interviewet om, hvordan de træffer strategiske valg i en tid med algoritmer, sparekrav og ustabile karriereveje. Se faktaboksen sidst i artiklen.

“Today, I have real uncertainty about my ability ... to keep up with this pace in an environment that's changing so quickly, and quite simply about my usefulness ... Will companies really still need one?” Anonym CCO i ECM 2026/27

ECM som seismograf

Læser man de seneste udgaver i rækkefølge, ser man et fag, der bevæger sig fra pres udefra til pres indefra. ECM 2024/25 handlede om spændinger skabt af geopolitiske kriser, AI og ledernes egen læring. Sidste års udgave, ECM 2025/26, handlede om generationer: værdibaseret positionering i en polariseret verden, kampen for at fastholde unge talenter og coaching som ny kernekompetence for kommunikationsdirektøren.

Årets rapport går et skridt videre. Den spørger ikke kun, hvad der sker med faget. Den spørger, hvordan kommunikationsdirektørerne træffer strategiske valg, når omgivelserne ændrer sig hurtigere, end nogen plan kan følge med. Det undersøges på tre niveauer, og hvert niveau giver sit eget svar på titlens spørgsmål:

  1. Virksomheden og den syntetiske offentlighed (makro). Hvem taler vi med?
  2. Kommunikationsafdelingens forandring (meso). Hvem taler vi for?
  3. Kommunikationsdirektørens egen karriere (mikro). Hvem taler vi til?

Strategi er noget, man gør

Rapportens nøglebegreb er strategising. Det er ikke det samme som at have en kommunikationsstrategi liggende i en pdf. Begrebet kommer fra strategy as practice-traditionen i ledelsesforskningen, hvor strategi ses som en aktivitet frem for et dokument. Strategi bliver til i møder, forhandlinger, rutiner og valg under usikkerhed. Den lever eller dør i hverdagen.

Forskerne bruger de såkaldte tre P'er. Practices er de fælles normer, metoder og værktøjer, man arbejder med. Praxis er de konkrete episoder, hvor beslutninger faktisk tages. People er de mennesker, der er med til at forme strategien. Strategising sker i krydsfeltet mellem alle tre.

Pointen er væsentlig for k-folk. Vi bliver ikke målt på, om vi har en strategi. Vi bliver målt på, om vi kan træffe de rigtige valg løbende, med begrænsede ressourcer og begrænset overblik. Det kan være valg truffet bevidst og ovenfra, valg der vokser nedefra gennem eksperimenter, eller en blanding.

“Strategising er strategi i handling, drevet af de praksisser, den praxis og de mennesker, der træffer valg, handler og justerer kursen under usikkerhed.” ECM 2026/27

Figur 1. Strategi som praksis. Strategising opstår, hvor de tre P'er mødes: practices (normer, metoder, værktøjer), praxis (konkrete handlingsepisoder) og people (aktørerne). Modellen bruges i årets rapport som linse på alle tre niveauer, fra virksomhedens plads i den syntetiske offentlighed til kommunikationsdirektørens egen karriere. Kilde: European Communication Monitor 2026/27, www.communicationmonitor.eu (efter Jarzabkowski et al., 2007).

Syntetiseringen af offentligheden

Første svar handler om, hvem k-folk taler med. Det plejede at være mennesker: journalister, kunder, medarbejdere og politikere. Nu går samtalen i stigende grad gennem maskiner.

Forskerne introducerer i år et nyt begreb. Synthetification, på dansk syntetisering, samler en række udviklinger, som forskningen hidtil har beskrevet hver for sig: kommunikativ AI, syntetiske medier, anbefalingsalgoritmer og algoritmisk magt. Fællesnævneren er, at en stadig større del af det, der siges, deles og ses i offentligheden, bliver produceret, forstærket eller formidlet af maskiner. Det ændrer betingelserne for synlighed, troværdighed og tillid.

Begrebet er nyttigt, fordi det flytter blikket. Det handler ikke om, hvorvidt k-afdelingen bruger ChatGPT til pressemeddelelser. Det handler om, at selve arenaen, hvor virksomheder får og mister omdømme, er ved at blive bygget om.

Figur 2. Rapportens definition: Syntetiseringen af offentlig kommunikation er den proces, hvor en voksende andel af indhold, interaktioner og informationsstrømme i offentligheden produceres, forstærkes eller formidles af algoritmiske systemer og ikkemenneskelige aktører. Dermed ændres betingelserne for synlighed, troværdighed og tillid. Kilde: European Communication Monitor 2026/27, www.communicationmonitor.eu.

De ser det godt

80 procent af de 30 kommunikationsdirektører kalder syntetiseringen et højst relevant emne, der allerede er blevet en strategisk bekymring i deres virksomhed. Ni ud af ti forventer, at det bliver endnu vigtigere frem mod 2030. En af dem taler om en tektonisk forandring af hele kommunikationsøkosystemet. En anden indrømmer, at man står helt i begyndelsen og ikke aner, hvor det ender.

De fleste ser dog ikke et brud. De ser en acceleration af det, der begyndte med internettet, de sociale medier og platformene. Faget har altid skullet tilpasse sig, som én formulerer det.

Figur 3. Næsten enighed om alvoren. 86,7 procent mener, at syntetiseringen kræver en gentænkning af kommunikationsfunktionens rolle og bidrag. Lige så mange siger, at autentisk indhold og indhold godkendt af troværdige mellemled som journalister bliver langt mere værdifuldt, og at de offentlige debatter bliver mere uforudsigelige. 83,3 procent oplever, at det bliver sværere for modtagerne at få korrekt information om virksomheder og brands. Kun ét udsagn deler vandene: 66,7 procent ser bedre muligheder for at skabe indhold og påvirke meningsdannelsen, mens hver femte er uenig. Kilde: European Communication Monitor 2026/27, www.communicationmonitor.eu.

Men de svarer med værktøjskassen

Her kommer rapportens mest skarpe pointe. Kommunikationsdirektørerne forstår syntetiseringen gennem en instrumentel linse. De taler om produktivitet, oversættelse, opsummeringer og hastighed. På fem minutter laver maskinen et resumé, som før tog fem timer, lyder det fra en af dem. De taler langt mindre om, hvad maskinerne gør ved demokratiet, den offentlige debat og virksomhedens eget ansvar. Etik og accountability nævnes, med forskernes ord, knap nok.

Mest risiko ser direktørerne for troværdigheden: standardisering, disinformation, imitation af ledere, svindel og syntetiske publikummer. Hallucinationer nævnes kun sjældent, selv om forskningen viser, at de stiger. Samtidig flytter selve arbejdet fra indholdsproduktion til styring, dømmekraft og kvalitetssikring. De opgaver, man tidligere gav nyuddannede, er allerede automatiserede.

Det rejser fagets mest ubehagelige spørgsmål. Når alt er kunstigt, hvad er så kommunikatørens kunst? Hvad er vores værdi, når indhold kan produceres med få klik? Direktørerne peger selv på svaret uden helt at sige det højt. Værdien ligger ikke længere i at skrive teksten. Den ligger i at vide, hvad der skal siges, til hvem, hvornår og hvorfor. Og i at kunne sige fra, når maskinen tager fejl.

GEO og den traditionelle presses come back

Strategisk satser virksomhederne på to spor. Det første er at beskytte omdømme og tillid gennem relationer, disciplin, overvågning og kriseberedskab. Når folk ikke længere ved, hvad der er ægte, søger de mod det brand, de stoler på, lyder ræsonnementet.

Det andet spor er synlighed i AI. Kommunikationsplanerne rummer nu GEO, Generative Engine Optimisation, og flere har sat task forces eller små teams til at følge algoritmerne. Parallelt sker der noget, rapporten kalder en renaissance: owned media, presserelationer, eget distinkt indhold, direkte relationer til interessenterne og fysiske events. “Trusted news sources remain super important sources of information for LLMs ... our corporate PR activity is even more important”, siger én direktør.

Det er en pointe, jeg har argumenteret for længe. K-faget tabte SEO til it-afdelingen. Vi må ikke tabe GEO. Earned media er blevet strategisk infrastruktur, fordi sprogmodellerne foretrækker afbalanceret, faktuelt og citeret indhold. Paradokset er bare til at få øje på. Sprogmodellerne lever af journalistikken, mens de samtidig undergraver forretningsmodellen bag den. Den k-chef, der satser på presserelationer for at blive set af maskinerne, satser på en mediebranche, som de samme maskiner er ved at sulte.

To ud af tre direktører eksperimenterer og opbygger kapacitet. Nogle har nedsat AI råd, en virksomhed har erklæret 2026 for sit AI år. Fælles er et klart princip om menneskelig kontrol: Der står stadig et menneske til ansvar for hvert eneste output.

De store spørgsmål om algoritmisk magt, syntetisk offentlig opinion og demokratiske konsekvenser fører derimod sjældent til konkrete initiativer. Heller ikke hos koncerner med titusindvis af ansatte og milliardbudgetter.

Efter feedet kommer de nye nye gatekeepere

Offentligheden har fået en ny generation af gatekeepere. Først var det redaktører og nyhedsværter, så platformene og algoritmerne. Nu er det sprogmodeller og personlige AI agenter, der opsummerer verden for et publikum på én. Indhold optimeres ikke længere til menneskers opmærksomhed, men til agenternes.

Opmærksomhedsøkonomien er ved at blive afløst af en tillidsøkonomi. Når følgere, kommentarer og anmeldelser kan fremstilles syntetisk, mister engagementstallene deres værdi. Valutaen bliver det man kalder thick reputation: et omdømme optjent over tid i et konkret fællesskab.

Information overtager AI lettest. Nærvær, relationer og fællesskab har mennesket stadig fortrinet i. For virksomhedskommunikation er det en ubehagelig spejling. Pressemeddelelsen og den faktuelle hjemmesidetekst ligger på den side, der kan opsummeres. Relationen, mødet og den troværdige afsender ligger på den anden.

Til sidst rammer analysen det, ECM kalder ansvar. Vi har brug for en ny hybrid offentlig plads med klare regler for, hvordan agenter giver sig til kende, og hvis interesser de tjener. Reglerne skrives lige nu i tekniske arbejdsgrupper, hvor civilsamfundet næsten er fraværende. Det samme er k-faget. Spørgsmålet er, om store virksomheder sender deres agenter ud i offentligheden som gennemsigtige afsendere eller som en del af det, kalder den mørke agentøkonomi.

Forskernes konklusion er, at den egentlige udfordring ikke længere er brugen af AI. Det er den nye kontekst, virksomhedskommunikationen foregår i. Rapportens anbefalinger på alle tre niveauer er samlet i en boks sidst i artiklen.

Det er sparekniven, ikke AI, der flytter k-afdelingen

Andet svar handler om, hvem k-folk taler for. Formelt er det virksomheden. I praksis taler afdelingen i stigende grad for sin egen ret til at eksistere, under et sparepres, der vokser.

På afdelingsniveau finder forskerne noget, der burde få enhver konference om AI og kommunikation til at stoppe op. To ud af tre kommunikationsdirektører siger, at der er stort behov for at forandre eller transformere deres afdeling. 83,3 procent forventer, at behovet vokser de næste fire år. Spørger man dem hvorfor, peger de først på digitalisering og AI. Geopolitikken følger efter.

Men når forskerne graver dybere i interviewene, ændrer billedet sig. Det er det interne effektiviseringspres, der skaber de dybe forandringer. AI giver typisk kun gradvise justeringer. En direktør gengiver ordren fra sin CEO uden omsvob: samme ressourcer, bedre resultater. Rapporten skriver direkte, at den ikke støtter den udbredte fortælling om, at digitalisering og AI er hoveddriveren bag transformationen af kommunikationsafdelinger. Andre interne drivere er ny forretningsstrategi, omstruktureringer, fusioner og topledelsens forventninger. Den vigtigste digitale strateg i k-afdelingen er med andre ord økonomidirektøren.

Forandring som noget, der sker for os

Forskerne skelner mellem forandring inden for den eksisterende logik og egentlig transformation af afdelingens forretningsmodel: mandat, ressourcer, drift, ydelser og værdiskabelse. De fleste eksempler i interviewene er første grad, altså justeringer. Min afdeling tror, den er i forandring. Jeg vil have den i transformation, siger en CCO.

Fokus ligger på driftsmodellen: roller, kompetencer, struktur, processer, teknologi og kultur. Ressourcer og indtægter røres næsten ikke. Her handler det om at forsvare budgettet og håbe på en stigning i de gode år.

Det mest afslørende fund handler om selvforståelsen. Kommunikationsdirektørerne beskriver næsten altid forandringen som noget, der bliver påtvunget dem udefra. Sjældent som et valg. Til gengæld gør de krav på handlekraft i timingen. Går man for tidligt, bliver man knust. Går man for sent, er man ude, som en af dem siger.

Figur 4. Ydelser før fundament. 53,3 procent bruger strategier for at udvikle nye ydelser og produkter til interne kunder og interessenter. Godt halvdelen arbejder med afdelingens værdiforslag, og halvdelen med at sikre nye ressourcer. Kun 40 procent arbejder strategisk med afdelingens mandat og interne position, og blot hver tredje med at redesigne selve driften, mens 46,7 procent ikke gør det. Rapporten anbefaler, at alle dele af forretningsmodellen får lige meget opmærksomhed. Kilde: European Communication Monitor 2026/27, www.communicationmonitor.eu.

Der er ingen dominerende metode. Nogle leder med roadmaps og klare mål, andre lader strategien vokse ud af workshops og eksperimenter, og de fleste blander. Nøgleaktøren er direktørens eget ledelsesteam. Interviewene bekræfter David Teeces teori om dynamiske kapabiliteter: Transformation kræver evnen til at opfange nye behov (sensing), gribe mulighederne (seizing) og sætte delene sammen på ny (reconfiguring).

Held, kaos og den gode historie bagefter

Tredje svar handler om, hvem k-folk taler til. På toppen er svaret entydigt: topchefen og bestyrelsen.

Det tredje niveau er det mest menneskelige. Hvordan bliver man egentlig kommunikationsdirektør i en af Europas største virksomheder? Svaret er: ikke efter planen.

Karriererne er det, karriereforskningen kalder boundaryless. De krydser brancher, organisationer og funktioner. Mange er kommet ind fra journalistik, politik eller diplomati. Midt i karrieren flytter de mest, typisk fra bureau til inhouse. Først på toppen falder de til ro.

Og jo højere de kommer, jo mere tilfældigt bliver det. I den tidlige fase er forholdet mellem kaotiske og ordnede karrierehop 2:1. I toppen er det 6:1. Forskerne tager forbehold for de små tal, men retningen er tydelig. Spontane jobtilbud, omstruktureringer og pludselige vakancer styrer mere end lange planer. En direktør siger, at karrieren er en tredjedel held, en tredjedel hårdt arbejde og en tredjedel talent.

Fortællingen som kompetence

Her bliver rapporten for alvor interessant for os, der arbejder med fortællinger. Kommunikationsdirektørerne gør det samme med deres eget liv, som de gør for deres virksomheder. De skaber sammenhæng bagudrettet. Forskerne kalder det retrospektiv meningsskabelse. Tilfældigheder bliver omskrevet til bevidste valg, timing bliver til strategisk parathed. En CCO siger det helt åbent: Før ville jeg have sagt, at det var held. Nu har jeg ændret min fortælling.

Det er ikke hykleri. Det er en lederkompetence, og rapporten gør det til en af de fire drivere for at nå C-suiten. Med Bourdieu kan man sige, at direktørerne omsætter tilfældigheder til symbolsk kapital. Den gode historie om karrieren er selv en del af den kapital, der holder dem ved bordet.

Figur 5. Ingen ændrer kurs på kommando. Kun 13,3 procent siger, at organisatoriske begivenheder som nye CEO'er, fusioner, kriser eller omstruktureringer udløste deres karrierestrategi. To ud af tre afviser det. Livsbegivenheder som familie, parforhold og helbred afvises af 73,3 procent. Faglige præstationer eller nederlag scorer lavest med 10 procent enige. I interviewene beskrives kriser og stretch roles ellers som de vigtigste vendepunkter. Tallene kan læses som et tegn på, at strategien først bliver fortalt bagefter. Kilde: European Communication Monitor 2026/27, www.communicationmonitor.eu.

Fra ekspert til leder

Vejen til toppen kræver et identitetsskifte. Fra fagekspert, der skriver pressemeddelelser og passer medierelationer, til leder af andre ledere og eksperter. En direktør siger det med tydelig irritation over fagets selvmedlidenhed: PR folk klager over, at ingen forstår, hvor strategisk deres indhold er. Men det er det ikke. Samme direktør føler sig ikke længere som kommunikationsdirektør, men som leder med en kommunikations og people tilgang til ledelse.

De vigtigste mennesker i karrieren er CEO'en og den nærmeste chef. Mentorer er den sekundære støtte, ofte brugt som sparring og afprøvning af valg. Headhuntere og branchekolleger spiller en mindre rolle end man skulle tro. Karrierer bygges på dyb tillid til de interne dørvogtere, og den tillid optjenes typisk i kriser. En CCO kom ind i en virksomhed, hvor både bestyrelsesformand og COO blev fyret i løbet af de første ni dage. Opgaven blev direktørens personlige Everest.

Stilheden om grænserne

Det måske mest foruroligende fund er, hvad direktørerne ikke taler om. Næsten ingen beskriver aktivt at styre grænsen mellem arbejde og privatliv. 24/7 er et grundvilkår, ikke noget, man forhandler. Over et vist ansvarsniveau findes der ingen grænser i det her fag, siger en. Når grænserne endelig nævnes, er det kønnet og knyttet til småbørnsperioden, et hårdt årti, hvor coaching er brugt til at undgå udbrændthed. Her er der en tråd tilbage til sidste års ECM, hvor coaching og de unges krav om trivsel fyldte meget. Faget prædiker trivsel for de unge og praktiserer selvudslettelse i toppen.

Bundlinjen

Læst samlet tegner årets ECM et fag med et mærkeligt dobbeltblik. Kommunikationsdirektørerne er ekstremt gode til at fortælle sammenhængende historier om fortiden, deres egen karriere inklusive. De er mindre gode til at se den struktur, de står i nu. Syntetiseringen bliver behandlet som et produktivitetsprojekt. Transformationen af afdelingen bliver beskrevet som noget, der rammer udefra, selv om det er sparekniven indefra, der skaber de største forandringer.

Rapporten giver dermed et foreløbigt svar på titlens spørgsmål. I dag taler k-folk gennem maskinerne, for budgettet og til topchefen. Det rækker ikke. Når indhold kan produceres med få klik, er kommunikatørens kunst ikke længere at producere. Den er at vælge, vurdere og stå inde for det, der bliver sagt.

Der er tre ting at tage med hjem til den danske k-afdeling:

  1. GEO er ikke et it-projekt. Det er presserelationer, owned media og troværdig ekspertise i ny forklædning. Tag ejerskabet nu, før andre gør det.
  2. Effektivisering er den reelle forandringsmotor. Brug den offensivt til at redesigne mandat og værdiforslag, ikke kun til at skære i opgaverne.
  3. Ansvaret for offentligheden er også vores. Store virksomheder former den syntetiske offentlighed, uanset om de vil det eller ej. Det kræver mere end en AI politik for afdelingen.

Vi startede med AI, der taler med AI. Og med spørgsmålet om, hvem k-folk så skal tale med, for og til. Til maskinerne taler vi allerede. Det hedder GEO, og det skal vi blive bedre til. Men med mennesker skal vi tale, fordi det er den samtale, ingen sprogmodel kan føre for os. Og for offentligheden skal vi tale, så der stadig er et sted at tale sammen, når maskinerne har fyldt det op. Syntetiseringen er den største forandring af faget i årtier. Den er strukturel, og den tvinger både faget og folkene til at genopfinde sig selv og deres rolle. Den slags kan ikke fortælles på plads bagefter med en god historie.

Rapportens anbefalinger

Fem prioriteter for syntetiseringen

Udsyn (broadening). Se ud over de nuværende strategier, som handler om at integrere AI i kommunikationsarbejdet. Kontekster og økosystemer betyder lige så meget som virksomhedens egne aktiviteter.

Nuancer (nuance). Et økosystem domineret af algoritmer og maskiner er en ny type udfordring. Det kræver nuanceret strategisk tænkning at forudse de varige konsekvenser for virksomhedskommunikation.

Tillid (trust). Investér i autenticitet, kvalitet i informationen, menneskelig ekspertise og relationer til interessenterne. Det styrker tilliden og beskytter virksomheder og brands.

Ansvar (responsibility). Store virksomheder tilpasser sig ikke blot offentligheden. De er med til at forme den. Kommunikationsledere bør være bevidste om den magt og forvalte den ansvarligt.

Relevans (relevance). Det er uafklaret, om virksomhedskommunikation kan leve op til sit eget løfte i syntetiseringens tid: at engagere interessenter og rådgive topledelsen. Presset for at redefinere fagets bidrag og værdiforslag stiger.



Fire anbefalinger til transformationen af k-afdelingen

Proaktivitet. Tag ejerskab for at forandre afdelingen, før andre har set behovet. Det er krævende, fordi kommunikationsarbejdet kører 24/7 i uforudsigelige omgivelser.

Alignment. Enhver justering skal optimere præstationen og skabe merværdi for egen organisation. Det kræver større forretningsforståelse og et kritisk blik på de dominerende fortællinger i faget.

Helhed (comprehensiveness). Alle dele af afdelingens forretningsmodel skal tænkes med. Ellers undergraves delvise forbedringer af ubalance i systemet som helhed.

Kapabiliteter. Kommunikationsledere skal mestre sensing, seizing og reconfiguring for at lede det evige spil om afdelingens form, uanset om strategien udvikles bevidst, emergent eller i en hybrid.



Fire drivere for vejen til C-suiten

Serendipitet. Når man nærmer sig toppen, forsvinder de forudsigelige karrierestiger. Det kræver smidighed, netværk og situationel parathed at gribe spontane tilbud på tværs af brancher, skift fra bureau til inhouse og omstruktureringer.

Identitet. Topjobbet kræver et dybt identitetsskifte mod bred forretningsforståelse, ansvar for komplekse tværfunktionelle teams og en position som uundværlig forretningsleder, der bruger kommunikation som strategisk værktøj.

Tillid. De afgørende gennembrud kommer gennem dyb relationel tillid hos de interne dørvogtere, primært CEO og bestyrelse. Den opnås ved at vise forretningsforståelse, tale CEO'ens sprog og håndtere virksomhedens kernerelationer. Kriser og stretch roles er de afgørende øjeblikke.

Storytelling. At skabe en sammenhængende strategisk fortælling ud af tilfældige forløb er i sig selv en kernekompetence. At genfortælle tilfældige karrierevendinger som bevidste valg opbygger ledelsesautoritet og strategisk troværdighed i direktionen.

Faktaboks: Sådan er European Communication Monitor 2026/27 lavet

European Communication Monitor er fagets mest seriøse årlige måling af corporate communication i Europa. Den udkommer nu for 19. gang og laves af seks professorer fra Tyskland, Frankrig, Norge, Spanien, Storbritannien og Italien under den europæiske forskerorganisation EUPRERA. Fra 2007 til 2023 byggede ECM på årlige surveys med i alt næsten 40.000 kommunikatører fra 50 lande. Med udgaven 2024/25 valgte forskerne bredden fra og dybden til. Hvert år interviewes en ny tilfældigt udtrukket elitegruppe på 30 kommunikationsdirektører fra Europas 300 største virksomheder, suppleret af et kort spørgeskema.

Årets 30 har i gennemsnit 23 års erfaring i faget og 16 års erfaring som ledere. De repræsenterer virksomheder med en gennemsnitlig omsætning på 32,5 milliarder euro og knap 100.000 ansatte. Her er navne som Telefónica, Vodafone, Siemens Energy, Generali, DNB, KONE og Skanska. Danmark er repræsenteret ved Kasper Elbjørn fra Danfoss. Interviewene blev gennemført fra marts til juni 2026 og varede i snit 49 minutter. Alle citater er anonymiserede.

Husk tallene, når du læser procenterne i artiklen. 30 respondenter er ikke repræsentativt for faget. Det er derimod et sjældent kig ind i hovedet på dem, der sætter retningen for det.

Læs mere

Kilde: Zerfass, A., Laborde, A., Buhmann, A., Navarro, C., Tench, R. & Romenti, S. (2026). European Communication Monitor 2026/27. Strategising in corporate communications: Exploring the synthetification of communication, transformation of communication departments and career trajectories of CCOs. EUPRERA.

Timme Bisgaard Munk profile image
by Timme Bisgaard Munk

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Latest posts