Bevar eller forklar blev til forsvar og benægt

William Benoits teori om imagegenoprettelse giver den anklagede fem muligheder: benægt, undvig ansvaret, gør anklagen mindre, ret op eller læg dig fladt ned. Teorien siger også noget, der sjældent citeres. Strategierne skal passe sammen. Signe Wenneberg har på en uge brugt dem alle, og de modsiger hinanden.

Først lagde hun sig fladt ned

Hun begyndte med den stærkeste. Efter kritikken af opslaget om huset på Klampenborgvej gav hun TV 2 en “uforbeholden undskyldning”, erkendte en fejl og slettede opslaget. Det er bodsgang efter bogen, og her kunne sagen være endt.

Så rejste hun sig igen

Mandag aften lagde Wenneberg det slettede opslag op igen og spurgte sig selv: “Har jeg gjort noget strafbart? Nej.” Benægtelsen er snæver. Den afviser den juridiske anklage og lader den moralske stå. Men den er nok til at ophæve bodsgangen, for ingen kan både have taget fejl og intet have gjort forkert. Fra det øjeblik var undskyldningen en taktik i offentlighedens øjne.

Uheld, klima og pap

Resten af ugen er reparationsarbejde. Da TV 2 fandt hendes like på en kommentar, der opfordrede til chikane af en husejer på Frederiksberg, hed forklaringen, at det “må ganske enkelt have været en fejl”. Det er ansvarsunddragelse i Benoits forstand: handlingen indrømmes, viljen bag afvises.

Samtidig forsøger hun at gøre anklagen mindre med to greb. Det ene er transcendens. Opslagene handler ifølge hende om byggeriets klimaaftryk, ikke om enkelte købere. Det andet er differentiering. Hendes eget sommerhus, som hun rev ned i 2013, var bygget i “noget, der minder om pap”. Differentieringen falder til jorden af sig selv. Den bygger på præcis det argument om husets stand, som hun ikke ville høre fra ejerne i Klampenborg.

Løftet, der kan kontrolleres

Torsdag nåede hun til den femte strategi. I P1 Debat lovede hun at fjerne alle opslag med privatejede huse. Korrigerende handling er hendes bedste kort, fordi løftet er konkret og kan kontrolleres. DR kunne samme dag konstatere, at billederne stadig lå på hendes profiler.

Formen ryger, indholdet står

Læst med Benoit er mønstret tydeligt. Wenneberg sletter, beklager følelser og skifter metode. Hun retter ikke påstandene om nye vinduer, gode mursten og materialer i containeren, selv om ejerne, nedrivningsfirmaet og tilstandsrapporten siger noget andet. Korrigerende handling uden berigtigelse forhindrer en gentagelse, men den oprindelige skade bliver stående.

Hvorfor vælger en uddannet retoriker den løsning? Min vurdering er, at juraen styrer. To politianmeldelser for blandt andet bagvaskelse gør det risikabelt at indrømme, at oplysningerne var forkerte. Det er rationelt i en retssal. I offentligheden koster det, fordi hendes eget motto er "bevar eller forklar".

Anmeldelse: god åbning, god slutning, svag midte

Forsvaret har to stærke øjeblikke. Åbningen, hvor lørdagens undskyldning var hurtig, klar og uden forbehold. Og slutningen, hvor hun torsdag lover at holde op med at vise private menneskers huse frem. Når de opslag er væk, er der ikke flere husejere, der kan hænges ud foran 174.000 følgere.

Alt derimellem trækker ned. Gendelingen er ugens dyreste fejl. Den forlængede en weekendsag til en uge med fire nye historier. Følelsesundskyldningen lægger problemet hos de sårede, og talen om pap udstiller den dobbeltmoral, den skulle afvise.

Det vigtigste mangler stadig. Hun har ikke berigtiget sine påstande om huset, og uden det er resten kun form.

Som håndværk er forsvaret fuldt af teknik og uden retning. Fem strategier på syv dage er en opvisning i repertoire, men den beviser også, at ingen af dem var valgt. Bevar eller forklar, krævede hun af andre. Forsvar og benægt blev hendes eget svar